Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015 Differentieringsmuligheder på forskellige uddannelsesniveauer, med indlæg fra Fælles Mål Konference om differentiering i tysk CBS, 30. januar 2015 Hanne Leth Andersen, RUC

Fælles mål og progression Sproglæring og strategier Motivation Talent og den enkelte elev: valg- og niveaudifferentiering CLIL Differentieringsforslag

Hvordan lærer man sprog? Hvem Hvornår Hvilket mål Hvilket sprog Hvilket målsprog Hvilken motivation Elevens antagelser Lærerens antagelser Hvordan lærer man sprog?

Learnability Elevers sproglige udvikling drives af at de vil udtrykke betydning og de har lettere ved at lære grammatik med semantisk indhold Karen Lund Faktorer påvirker ”learnability” L1 Kontekst Hyppighed i input Motivation Selvtillid Strategier

Spil Måske se en film, eller kigge på noget tysk på computeren Mere skriveøvelser (sjove helst) og lytteøvelser Synge nogle sange Lave lytteøvelser eller rollespil Hvis vi havde samtaleøvelser der ikke lagde så meget vægt på grammatik, tror jeg at jeg ville være gladere for faget Musik/teater og mere kultur og historie Jeg vil gerne lave et skuespil Andersen og Blach 2010

Sproglæringsstile og strategier: differentieret talent for sprog Musikalitet, rytme Hukommelse Interaktion Leg og skuespil Stile og strategier Input og sprogbad Sproglig bevidsthed Regler, struktur og systemer

Personlighedstræk og læring Ekstraversion/introversion Emotionalitet/stabilitet Samvittighedsfuldhed/grundighed Nysgerrighed Gåpåmod Ekstroverte udtrykker sig mere flydende i formelle/pressede situationer end introverte som til gengæld får bedre resultater når det gælder skriftlighed og ordforråd. Mennesker der er karakteriseret ved nysgerrighed og gåpåmod viser sig at have gode vilkår for at opnå kommunikativ sprogkompetence (Dörnyei 2006: 45)

NB: Kommunikations-strategier Sproglæringsstrategier 1) hukommelsesstrategier 2) kognitive strategier 3) metakognitive strategier i forhold til læring 4) affektive strategier 5) sociale strategier NB: Kommunikations-strategier

Kognitive strategier: receptive Lytning og læsning Gætte intelligent: transparente/engelske/latinske ord, kontekst, situation, emne eller generel viden. Fange hovedbudskab, nøglebegreber, bruge viden om emnet, skaffe sig viden på forhånd, skimme (hovedindhold), scanne (tekstens struktur, overskrifter) Analysere kontrastivt, anvende andre sprog til forståelse (modsætninger, paralleller), anvende grammatisk viden

Fælles mål: mundtlig kommunikation

Kognitive strategier: produktive Skrive og tale Strukturere: tage noter, lave resumé, strege under, udvælge dele, organisere i vidensstrukturer, mindmaps eller træer Træne: Gentage lyde og ord, genkende og anvende faste vendinger/chunks, kombinere kendte elementer på nye måder, føre fiktive dialoger og samtaler

Mundtlig kommunikation 5.

Ordforråd

Metakognitive strategier: Bevidsthed om læringsstrategier Søge muligheder for at opleve og praktisere sproget, finde dialogpartner, læsegruppe eller sociale medier Sætte realistiske mål (tale 5 minutter hver dag, skrive gloser i hæfte efter lektion), indsamle og organisere materialer Lave læringslogbog -> konstatere fremskridt eller udfordringer

Affektive strategier: et trygt læringsrum Turde begå fejl + fortsætte med at øve uden at mærke fremskridt Tale om usikkerhed/hvordan det føles at kaste sig ud i et nyt sprog Mindske usikkerhed og generthed - eksperimentere med personligt udtryk, stemme, ansigt og mimik Anvende musik, film, billeder, afslapningsteknikker, let meditation vejrtrækning og kropsholdning

10 MOTIVATIONSBUD (SPROG) Dörnyei & Csizer 1998, Jane Vinter 2014 Vær selv et godt eksempel Etablér et godt forhold til eleverne Støt elevernes sproglige selvtillid Gør sprogtimerne interessante Støt elevautonomi Differentier undervisningen Støt elevernes resultatorientering Inddrag målsprogets kultur i undervisningen Skab en behagelig og afslappet atmosfære i undervisningen Tilpas opgaverne til niveau, situation og mål

Elevprofil via spørgeskema Bemærk: Det er ikke en test. Det er en undersøgelse, der skal hjælpe dig til at udforske og opdage din egen holdning til din læring. Det vil hjælpe mig til at forstå, hvad du gerne vil lære, og hvordan du foretrækker at lære. Læs udtalelserne nedenfor grundigt og sæt en cirkel omkring 1 hvis du er enig, 2 hvis du er uenig eller 3 hvis du er i tvivl. Tænk ikke for meget over dit svar, din spontane reaktion er altid bedst. Kumaravadivelu 2003: 153-154

Fra Kumaravadivelu 2003: 153-154 Helt enig Delvist enig   Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Mål Jeg vil gerne forbedre mine forståelsesevner Jeg vil gerne forbedre mine taleevner Jeg vil gerne være god til at læse godt og hurtigt Jeg vil gerne være god til at skrive godt Jeg vil gerne træne min udtale Strategier Jeg bruger min viden om mit modersmål til at lære fremmedsprog Jeg sammenligner grammatiske regler fra de sprog, jeg kender Jeg associerer nye informationer med billeder Jeg overvåger og vurderer min progression i sprogundervisningen Når jeg læser, bruger jeg en ordbog til at forstå nye ord Jeg leder efter kommunikationspartnere til at forbedre mig Når jeg læser, prøver jeg at gætte betydningen af et nyt ord Læringsstile Jeg kan godt lide at arbejde med en kammerat i timen Jeg deltager aktivt i klassediskussioner Jeg kan godt lide at arbejde med temaer og emner, jeg selv vælger Jeg lærer bedst, når min lærer forklarer grammatikregler Jeg synes, jeg klarer mig bedre, når jeg arbejder alene Jeg tøver med at deltage, fordi jeg er bange for at lave fejl Jeg synes, det er spild af tid at arbejde i grupper Jeg deltager aktivt i gruppearbejdet Fra Kumaravadivelu 2003: 153-154

Metoder til at lære eleven at kende Diskussion i grupper med læreren eller fælles i klassen Individuel samtale (lærer-elev) Spørgeskemaer (jf. figur 6.2) Læringsdagbogsoptegnelser Notater i portefølje Sedler hvorpå eleverne opsummerer timens indhold Oversigter over færdigheder Hjemmeopgaver Elevernes egne holdninger Oversigter over interesser Indledningsscreening Refleksionsskema Tomlinson 1999

Grundbevidsthed om (opgave)genrer Grundlag for intelligent differentiering Hvad er målet med opgaven? Hvad er læringspotentialet? Hvorfor er den skriftlig/mundtlig? Hvorfor er den digital? Hvordan kan mediet anvendes mere konstruktivt/kreativt? Hvordan kan den bearbejdes videre? Hvilke andre typer opgaver indgår i forløb/progression Delopgaver – delkompetencer

Differentiering i evaluering og feedback Retning eller feedback Skriftligt eller mundtligt Individuelt eller gruppevis Produkt eller proces Retteprogrammer Automatisk retning Multiple choice

CLIL kan motivere særlige grupper Vi ramte bl.a. en gruppe drenge, som er stærke i fysik, men har været svage i tysk (SAF) Konkurrencemomentet (fx flyer til Den Gamle By) har tydeligt talt til drengene (EÅ) Skærpe drengenes aktivitet med pædagogisk/didaktisk begrundelse for anvendelsen af IT (ORD) http://gymnasiesprogprojekt.squarespace.com/

CLIL i de videregående uddannelser Faglig udbygning og vedligeholdelse af sprogkompetencer RUC’s sprogprofiler: Sprog+

Studerendes udgangspunkt Sprogerfaring fra gymnasiet niveau A og B Bopæl, skole eller ophold i tysksprogede lande, tysk skole, kæreste etc. Motiverede studerende: ønsker at bruge sproget fagligt Pædagogisk opgave: Fra ’dagligdags tysk’ og tysk i folkeskole og gymnasium til faglig-akademisk brug af sproget Trygt miljø - fjerne angst for sprogfejl

Refleksion om læring: udfordringer ”Det er svært at læse akademisk tysk” ”Skriftsproget og værkets komplekse struktur er en udfordring” ”Tidskrævende” ”Jeg har ingen læsestrategier” Der er mange udfordringer for de profilstuderende i 1. semester. De studerende nævner ofte at det er svært at læse tysksprogede fagtekster – det er en teksttype de ikke er fortrolige med, og det tager lang tid. For nogle var det svært at anvende læsestrategier. Den anden store udfordring for de sprogprofilstuderende er at formidle og nyttiggøre deres viden i gruppen. For en del studerende – og grupper - er det en stor mundfuld at klare dette, specielt i 1. semester hvor mange andre ting skal læres. Under evalueringen kom der forskellige bud på hvordan de studerende kan arbejde med formidlingsopgaven, f. eks. gennem resuméer, referater og citater.

Differentiering som talentudvikling At udvikle et talent kræver at nogen ser det i dig og hjælper dig med det. Giver dig nogle retningslinjer for, hvordan du udvikler talentet bedst muligt. Den mulighed burde findes i uddannelsessystemet. Claus Buhl (2010): Talent - Spørgsmålet er ikke, om du har talent, men hvordan.

Hvordan motiverer vi sprogtalenterne? Accept af det særlige talent Kvalificerende krav Interessante tilbud Innovation og originalitet Anvendelighed Det autentiske møde Oplevelsen af ejerskab i forbindelse med et projekt Udvælgelse? Talentfællesskab Sprog, sprog, sprog Gulerod Sproggruppen: Nina Andersen, Jakob Lavrsen, Susanne Nerup, Astrid von der Ohe Sprogdiplomer

Anbefalinger fra sproggruppen: - differentiering/fleksibilitet - respekt/legitimitet Tydeliggørelse af sprogenes relevans Normalisering af arbejdet med talenter Indtænkning af talentarbejdet i daglig undervisning Større fleksibilitet mht. elevtid, studieplaner, fravær, etc. Øget fokus fra universiteterne og muligheder for samarbejde om sprogtalenterne Øget interesse fra og samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervslivet Talentnetvæk - partnerskoler Efter flere års politisk satsning på naturvidenskaberne. Fx sprogdage Partnervirksomheder

Tre niveauer Eleven på egen hånd - INDIVIDUELT Når elever arbejder SAMMEN Talentundervisning uden for den daglige undervisning - EKSTERNT I de næste slides refererer jeg til 1+2+3. først elevens på egen hånd.

Konkrete idéer til talenteleverne Særlig udfordring lave ”appetizer” identificere grammatiske fænomener holde kortere perspektiverende oplæg for klassen aktualisere et emne for de øvrige elever udarbejde øvelser/udfordringer til de øvrige elever

Eksempler fra sproggruppen Flot plakatagtig måde at præsentere: www.wordle.net Tegnefilm med talebobler: www.dfilm.com   På www.cooliris.com kan man lege med præsentation Desuden kan man arbejde med podcast, se www.techsmith.com/jing På tværs af hold eller partnerskoler skrive sammen på www.todaysmeet.com eller www.typewith.me om et givent emne. Virtuel sprogbrug: www.skype.dk

Talentundervisning uden for den daglige undervisning - EKSTERNT Individuelt, gruppevis eller i særlige masterclasses Fokus på elevmotivation Interne aktiviteter med interne aktører Enkelt- eller tværsprogligt Sprogdiplomer Samarbejde Erhvervsliv Kulturinstitutioner Universiteter/andre institutioner Partnerskoler i Danmark Internationalt samarbejde Camps Konkurrencer Kræver ekstra ressourcer!

Talentelever på egen hånd på venskabsskolen i udlandet De mest talentfulde elever rejser en uge til venskabsskolen uden lærer Privat indkvartering Skolegang med værtseleven

Samarbejde med erhvervslivet ”Virksomhederne kan udnytte sproglig ekspertise og samtidig styrke elevernes forståelse for erhvervslivets krav ” Nyhedsbrev, Erhverv Hjørring, September 2011

Idékatalog til talent og differentiering Sprogcamp, citywalk, oversættelsesdag, tema EU, rap-konkurrence om EU, talent-kulturrejse, tekstning af video, voice-over, præsentationsvideo om gymnasiet, international studieretningsdag, studieretningsfest, sprogtalentdage, sprogolympiade, grammatikspil, Quizlet, animationsfilm, remedialisering, transformationsskrivning, samarbejdskrivning, retteprogrammer, økologisk landbrug…

Om talent Buhl, Claus 2010. Talent - Spørgsmålet er ikke, om du har talent, men hvordan. Ericsson, Anders K. (ed.) 1996. The road to excellence: The acquisition of expert performance in the arts and sciences, sports, and games. Mahweh, NJ: Erlbaum. Sir Ken Robinson 2009. The Element: How finding your passion changes everything. Csikszentmihalyi, Mihaly 1996. Creativity Swartz, James B and Josept E. 2006. Seeing David in the Stone.

Om differentiering og læringsstrategier Andersen, H.L. 2013. ”Læringsstrategier”, i Gottschalck, R. og Terp M. Sprogenes Verden, Gyldendal . Andersen, H.L. & C. Blach 2010. Tysk og fransk fra grundskole til universitet, Aarhus Universitetsforlag. Dörnyei, Z. og Scott, M. 1997. "Communication strategies in a second language: definitions and taxonomies". Language Learning 47, (173–210). Dörnyei, Z. 2006. Individual differences in second language acquisition. AILA Review, 19, 42-68. Dörnyei, Z., & Scott, M. L. 1997. Communication strategies in a second language: Definitions and taxonomies. Language Learning, 47, 173-210.  Griffiths, Carol 2013. The Strategy Factor in Successful Language Learning. Bristol, Buffalo, Toronto: Multilingual Matters. Rasmussen, Astrid & Susana S. Fernández, 2014. ”Elevautonomi og differentiering”, Sprogundervisning i gymnasiet, Samfundslitteratur. Tomlinson, Carol Ann 2001 – 2. udgave. How to Differentiate Instruction in Mixed-Ability Classrooms. Alexandria, USA: ASCD.