Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
Advertisements

Oplysningstiden.
•Hvad kan man gøre for at stoppe volden i parforhold?
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Inspirationstema: Børns rettigheder
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Afkobling af stivelsesstøtte
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Indsatsplanerne for pesticider i drikkevand og deres betydning
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
FN-konvention, direktiver og standarder
Kvinder i den uformelle økonomi i Indien - på arbejde uden fast job
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
Session 2 Skovene – hvad skal der gøres? Foto Kirstine Marchman.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Med hovedet under armen
Danmarks Naturfredningsforening Velkommen til årsmøde.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Tiden går og det er snart længe siden at jeg kom til mine to-benede i Herlev. Jeg vokser og vokser, og lysten.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Natur og Miljø - jo mere jo bedre Samspillet mellem kommune, borgere og natur i Fredericia Michael Holst Kommunaldirektør.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
1 CAP – også i fremtiden DN støtter fortsat en betydelig CAP: - Der er brug for pengene til at understøtte miljøet, naturen og udviklingen i landdistrikterne.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Miljømålsloven - planproces
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Natur-og Vildtpleje.
Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.
MVJ - Mål og forventninger
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Stramning i VO Lovforslag L200 fremsat 11. juni 2014
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Præsentationens transcript:

Landbrugets rolle som naturforvalter: Scenarium for samspil mellem landbrug og natur i Danmark Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter, Danmarks Naturfredningsforening

Landbrug, natur og landskab Landbruget har gennem årtusinder på godt og ondt påvirket naturen og formet det danske landskab: Den danske nationale identitet blev for alvor født i Guldalderen fra ca. 1800-1850, hvor landet blev afbildet, besunget og beskrevet af kunstnere, digtere og forfattere. Det åbne Guldalderlandskab var imidlertid overalt formet af landbruget, som brugte landet til græsning og høslæt. Kun lidt var opdyrket. Der var næsten ingen skov, og vild natur fandtes stort set kun som moser og sumpe.

Udfordringen Alle EU landenes regeringer besluttede i Gøteborg, 2001, at naturens tilbagegang skal standses inden år 2010. Det kan sagtens lade sig gøre at nå dette mål, men det kræver, at der bliver vedtaget en ambitiøs plan for naturbeskyttelse og naturgenopretning nu. Den store udfordring for landbruget er at komme på banen som den største og mest aktive medspiller i kampen for at beskytte og udvikle naturen og landskabet i Danmark.

Problemet Landbruget forvalter 2/3 af Danmarks areal, men gør det elendigt, fordi man som landmand reelt bliver straffet økonomisk for at forvalte sine arealer på en måde, der er god for naturen. Resultatet er, at over halvdelen af alle enge, heder og overdrev ikke bliver plejet, som de skal. Samtidig er landbruget stadig ansvarlig for langt hovedparten af den næringsstofforurening, der ødelægger naturen. Danske skatteydere betaler hvert år over 7 milliarder kr. i støtte til landbruget (i gennemsnit ca. 200.000 til hvert landbrug). Næsten alle pengene er reelt produktionsstøtte, og mange penge går til bureaukrati. Under 2 % går til naturbeskyttelse.

Løsningen Landbruget er den vigtigste og mest oplagte aktør, når det gælder beskyttelse og udvikling af Danmarks natur og landskab. Landbruget har alle tiders chance nu for at vinde respekt og vise, hvad det dur til. Løsningen ligger lige til højre fod: Drop den nuværende landbrugsstøtte og brug i stedet pengene til aktiv naturbeskyttelse, naturgenopretning og landskabspleje. Og sats på teamwork i et langt sjovere og mere varieret arbejdsmiljø i fremtidens 10.000 danske mega- landbrug.

Erkendelse Danmark består helt overvejende af kulturlandskaber. Kulturlandskaber kan rumme værdifuld natur. Opretholdelse og udvikling af kulturlandskabers naturværdier kræver ekstensiv brug (naturpleje) af landskaberne.

Kulturlandskab med en rig natur – seks grundprincipper Tilfør ikke gødning – hverken direkte eller indirekte Brug aldrig pesticider Lad så vidt muligt vandet opføre sig naturligt Sørg for, at naturligt hjemmehørende arter kan indvandre Bekæmp invasive, fremmede arter Brug arealet.

Statens opgaver: At forenkle love og regler om naturbeskyttelse. At skaffe penge til naturpleje, naturgenopretning og opkøb, f.eks. ved en massiv omlægning af landbrugsstøtten. At sørge for, at skov og krat bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven, der fremover skal rumme en plejepligt og et forbud mod gødskning og sprøjtning. At målsætte alle arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, så der er et grundlag for forvaltningen.

Landbrugets opgaver: At pleje og udvikle den natur, vi har. At genoprette natur på højtliggende arealer og arealer omkring kilder og øvre vandløb ved at ekstensivere driften. At genoprette natur på lavbundsarealer omkring vandløb og søer ved at ekstensivere driften.