1 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed gennem opøvning af en reflekterende og eksperimenterende praksis i projektarbejdet. Mål: At gøre den studerende i stand til at gennemføre en læreproces baseret på et problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen.” (Basisuddannelsen - Studieordning 2002, Appendiks 2, PE5. side 48-49) Omfang: 2 ECTS (= 2M), heraf 2 mm i P0, 5 mm i P1 og 3 mm i P2

2 Kursusplan P0 1: Introduktion til problemorienteret projektarbejde 2: P0-erfaringsopsamling P1 3: Problemorientering, læring og projektvejledning 4: Projektplanlægning og projektstyring 5: Projektledelse 6: Funktioner, roller og kommunikation i gruppen 7: Udarbejdelse af P1-procesanalyse

3

4

5

6 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Mål: Efter dette mm skulle du gerne have kendskab til studieformen ved Aalborg Universitet, have kendskab til nogle af de redskaber, som anvendes i studiet, have formuleret forventninger til og mål for P0-projektet.

7 Introduktion til problemorienteret projektarbejde Indhold: 1. Forelæsning 1: Om AAU-modellen 2. Diskussion i gruppen om erfaringer, forventninger og mål 3. Forelæsning 2: Om P0-projektet

8 Forelæsning 1: Om AAU-modellen 1. Beskrivelser 2. Fysiske og organisatoriske rammer 3. Studieformen 4. Problemorientering 5. Projektarbejde 6. Gruppearbejde

9 Aalborg-modellen - beskrivelser Studieordning 2002, afsnit 4.1, side 15, indeholder en overordnet beskrivelse af P0-projektenheden Studievejledning 2002/2003, afsnit 3.4, side , beskriver P0-projektenheden mere detaljeret. Temaet for 1. semester er “Virkelighed og modeller” (Studievejledning, side 27). Temaet er beskrevet i en Temabeskrivelse.

P0-projektenheden Formålet med P0-projektenheden er at give de studerende kendskab til den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Idet der henvises til formålene i kapitel 2, er målene for P0- projektenheden følgende: Efter P0-projektenheden skal den studerende have opnået: 1. kendskab til enkelte grundlæggende begreber indenfor et teknisk- naturvidenskabeligt fagområde. 2. kendskab til analyse som arbejdsmetode og kendskab til relevante sammenhænge og/eller perspektiver. 3. kendskab til arbejdsprocesserne i et projektarbejde, kendskab til videnstilegnelse, kendskab til refleksion af egen læreproces, 4. kendskab til organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. 5. at være i stand til at formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser, skriftligt, grafisk og mundtligt.

11 Målsætninger for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets uddannelser A. Færdigheder alle studerende skal opnå For alle uddannelser ved Det Teknisk-Natur­videnskabelige Fakultet skal der gennem en videreudvikling og nuancering af først og fremmest det problemorienterede projektarbejde, der er det bærende element i fakultetets uddannelser, tilstræbes, at de studerende opøves i evnen til:  at angribe nye problemstillinger,  logisk ræsonnement,  kritisk og selvstændig analyse,  tværfaglig syntese,  at fremme bæredygtig teknologi,  kreativ problemløsning,  anvendelse af moderne informationsteknologi,  kommunikation,  gruppe- og samarbejde,  entreprenørskab,  ledelse,  fortsat professionel udvikling.

12 Ingeniørbekendtgørelse B. Målsætninger for de enkelte uddannelser Civilingeniøruddannelsens formål Civilingeniøruddannelsens generelle formål er, jævnfør ingeniørbekendtgørelsens §7, at kvalificere de studerende til selvstændigt såvel nationalt som internationalt at varetage erhvervs- funktioner, hvor de: < skal anvende videnskabelige metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og gennemføre teknisk udvikling og forskning, < skal løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af naturvidenskabelig og teknologisk viden, < skal deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer og < skal indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker < med forskellig uddannelsesmæssig og kulturel baggrund.

13 AAU-modellen - studieformen Problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde

14 Gruppearbejde HVAD? En gruppe studerende som samarbejder om at lave et projekt. Gruppen skal både lave projektet og dokumentere dets resultater. Baseret på dokumentationen eksamineres gruppen samlet, men der gives individuelle karakterer.

15 Gruppearbejde HVORFOR? I studiesammenhæng: I skal lave projekter i løbet af studietiden - alle i projektgrupper - I kan lige så godt få det lært fra begyndelsen. Den enkelte studerende I en gruppe lærer af (og til) de andre. I jobsammenhæng: Ca. 75% af adspurgte virksomheder sagde i 1997, at evnen til at kunne arbejde i projektgrupper tillagdes stor eller meget stor betydning ved nyansættelser.

16 Gruppearbejde HVORDAN? Hver gruppe har et grupperum studerende arbejder sammen om det samme projekt (på de sidste semestre oftest stud). Deltagerstyrede gruppedannelser. Deltagerstyrede valg af projekter.

17 Gruppearbejde HVORDAN - fortsat? Det er vigtigt at: i være bevidste om forskellige roller i gruppe i lære at bruge styrker og forbedre svagheder Derfor: Kurser i: Samarbejde, Læring og Projektstyring. Samarbejdsaftaler, både internt i gruppen og med vejledere, er et godt redskab til at gøre gensidige forventninger eksplicitte.

18 Projektarbejde HVAD? Et projekt er karakteriseret ved: En unik engangsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og derfor kræver mange projektmedarbejdere med forskellige kompetencer. Projektet er målorienteret, begrænset i tid og ressourcer, og ender op med et færdigt resultat.

19 Projektarbejde HVORFOR? De fleste af jer kommer til at arbejde i projektgrupper på jobbet bagefter. Det forbedrer jeres dokumentationsevne. Det sikrer en ”dyb” indlæring af de emner projektet behandler. Det giver en meget høj studieaktivitet.

20 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE.

21 AAU-modellen - undervisningsmæssige rammer Projekt Projektenhedskurser Studieenhedskurser Med egen eksamen Eksamen 50%

22 Semesterstruktur - normalt Projektenhedskurser Projekt Studieenhedskurser Tid

23 Semesterstruktur - basis Projektenhedskurser Projekt Studieenhedskurser Tid

24 Projektarbejde HVORDAN? Eet projekt per semester (undtagen P0 og P1). Der afholdes kurser i nødvendige teorier og metoder PE og TPE. Hver gruppe har vejledere (2 på basis). Projektet dokumenteres med: –En skriftlig rapport, et “forsvar” (fremlæggelsesseminar), evt. en “konstruktion”

25 Problemorientering HVAD? Projektgruppen vælger selv hvilket problem/problemstilling de vil arbejde med. At arbejde problemorienteret betyder, at den sammenhæng et givet teknisk problem optræder i inddrages i problembearbejdningen og løsningen. Det er det valgte problem som bestemmer hvilke teorier og metoder der skal bruges.

26 Problemorientering HVORFOR? Fordi de tekniske problemer, som skal løses af ingeniører i ‘virkelighedens’ verden, kun kan løses tilfredsstillende, hvis der også tages hensyn til de samfundsmæssige sammenhænge og til de mennesker (konteksten), som berøres af problemerne og dermed af løsningerne. Det er en indlæringscentreret proces. Det øger de studerendes analytiske og metodiske færdigheder.

27 Problemorientering HVORDAN? I arbejder problemorienteret, når I undrer jer tvivler stiller spørgsmål opstiller eller påpeger modsætninger problematiserer det åbenlyse

28 “...Han [akademikeren] kan ikke tage noget for gode varer. Han må endog betragte sin egen undersøgelse af tingene som foreløbig. Han må hellere slå sig til blods end til tåls. Med største mistillid skal han se på retfærdigheden, frisindet, fædrelandskærligheden, moderkærligheden, dømmekraften - hvad som helst, som andre hver for sig ved, er værdifulde og uerstattelige samfundspiller Men har han en opgave, så er den at være kritisk. Det er hans positive program” (Poul Henningsen, 1934; min fremhævelse)

29 1.Bagudrettet refleksion Diskuter jeres erfaringer med problemorientering og/eller projektar-bejde og/eller gruppearbejde fra diverse undervisnings- og/eller arbejdsforløb.På hvilke punkter ligner jeres erfaringer studieformen ved AAU - og på hvilke punkter adskiller de sig? Hvordan vil I udnytte tidligere erfaringer i P0-perioden? 2. Fremadrettet refleksion Diskuter jeres forventninger til og mål for P0- projektperioden, både hvad angår produktet, dvs. projektrapporten og hvad angår processen, dvs. procesanalysen og jeres læringsproces. Hvilke krav vil I stille til P0-rapporten? Og til P0- procesanalysen? Hvad vil I gerne lære i P0-perioden?

30 Forelæsning 2: Om P0-projektet 1.Projektrapport 2.Arbejdsblade 3.Samarbejdsaftale 4.Erfaringsopsamling

31 Projektrapport Projektfaser: Initierende problem – startstedet for projektet –en undren, et spørgsmål eller en modsætning Problemanalyse –af teknikken og dens kontekst Problemformulering –Hvad vil i arbejde videre med ? Projektafgrænsning –Hvordan vil i arbejde og hvad vil i IKKE lave Problemløsning Diskussion Konklusion og perspektivering

32 Projektrapport - indhold Synopsis (sammenfattende oversigt) Forord Indholdsfortegnelse Kap. 1 - Indledning, inkl. Initierende problem Hovedafsnit I: Problemanalyse Kap. 2 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel Kap. 3 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kapitel... Problemanalysen afsluttes med Problemformulering (konklusion på analysen) og Projektafgrænsning som optakt til

33 Projektrapport - indhold Hovedafsnit II: Problembearbejdning/-løsning Kap. x - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap Kap. x+1 - indledning - indhold - sammenfatning - og link til næste kap.... Problembearbejdningen afsluttes med Diskussion, Konklusion og Perspektivering Der skal være en klar sammenhæng mellem det initierende problem, problemformuleringen, projektafgrænsningen og konklusionen.

34 Projektrapport - Referencer: 1. Harvard-metoden (Jensen, 1999a); referenceliste alfabetisk, efternavn 2. Nummer-metoden (4); referenceliste i nummerorden Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBN-nummer. Tidsskrifter:Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution.

35 Projektrapport (fortsat) Appendix: Selvstændigt arbejde, som kan fjernes fra hovedrapporten uden tab af væsentlig information; f.eks. dybdegående teorier, detaljerede beregninger, konstruktionstegninger etc. Bilag: Væsentlig information ‘udefra’, f.eks. produktbeskrivelser, datablade, projektoplæg fra vejleder etc. Der er delte meninger om dette - så snak med jeres vejleder om det!

36 Arbejdsblade Identifikation (for egen og vejleders skyld!!): Dato, versionsnummer, gruppenummer, navn(e) Indledning: ‚ Hvad? (Om indhold) ‚ Hvordan? (Om relationer/sammenhæng) ‚ Hvilke metoder?

37 Arbejdsblade (fortsat) Lav aftaler om < hvordan jeres arbejdsdeling skal være < hvor mange I vil skrive sammen < hvordan I vil give response på hinandens arbejdsblade < hvornår vejlederen skal give response (Kan evt. indgå i en samarbejdsaftale)

38 Samarbejdsaftale Et godt styringsredskab, som bl. a. kan indeholde jeres overvejelser om forventninger til og mål med projekte gruppemøder - hvor tit? - komme for sent? - ikke møde organisering af møder - ordstyrer - referent - logbog? fælles versus individuelt arbejde - hvor meget? - hvornår? arbejdsblade - udarbejdelse? - response? arbejdsdeling i forhold til skriftligt arbejde? vejledermøder - hvor tit? - forberedelse? kursusdeltagelse og opgaveløsning - individuelt eller fælles?

39 Erfaringsopsamling for P0 (SLP mm 2) Erfaringsopsamlingen for P0 afholdes i tværgrupper mandag den 22. September som forberedelse til udarbejdelse af jeres P0- procesanalyse, som skal afleveres tirsdag den 23. September, kl. 14:00. Procesanalysen snakker vi mere om næste gang vi mødes.