SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane - nogle forholdsvis almindelige betragtninger om drift, implementering.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Kollegavejledning i teori
Set i forældreperspektiv
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Alle børn skal være del af fællesskabet
På vej mod det pædagogiske udviklingscenter Bjerringbro Jørgen Schirmer Nielsen På vej mod det pædagogiske udviklingscenter.
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Nåede vi målet? podcasts Evaluering - eleverne • 1. Giver det at podcaste boganmeldelser eleverne mere lyst til at læse bøger? – a. Samlet set.
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Læringscentret og nye vejledningsformer
Skolepolitiske visioner og mål
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
Det udvidede klasserum
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
PR Kampagne for folkeskolen
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
Elevernes digitale dannelse
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Inklusion i Børneinstitution Højme
Videndeling og ledelse
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
Sådan kommunikerer vi på Dyvekeskolen
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Lærermiddelkultur(er)?
Innovation i en krisetid Hvad får man som bibliotek ud af at deltage i Innovation Cup? Tine Vind – Ballerup Bibliotekerne.
Møde m. skolebestyrelsesformændene d. 19. januar 2011
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Læring og inklusion i skolen
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Folkeskolereform 2014.
Formålet med mødet Gennemgå og samle de input vi fik fra møderne
Reflekteret praksis og kvalitetsudvikling i Blå Kors - hvad er det lige, vi skal med en Forskningsafdeling?
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Et fagligt løft af folkeskolen.
DLO-konference i OCC d. 27. november 2006 Hvad driver kommunerne til markante strukturændringer? Oplæg ved børne- og kulturdirektør Per B. Christensen,
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Velkommen til Temamøde i SCKK den 8. oktober 2008 Kompetencestrategi - hvordan?
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
13. April 2005 Fit for bits? Digitalisering af kommunikation og videndeling kræver mere end et netstik Gitte Wührnfeldt, Center for Informatik Udannelses-
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Fremtidens folkeskole i et ledelsesperspektiv Forum Anders-Peter Østergaard Børne- og ungedirektør Lolland Kommune
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Spørgeskema som evalueringsværktøj for ledelsen Nordvestskolen Tommy Sørensen©
Kontanthjælpsreformens betydning -i forhold til arbejdet med de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland Jørgen Dan Pedersen centerleder.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
SSP Årsmøde 9. november 2016 Skoleforsømmere.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Digital forandringsledelse
Statens HR – Implementeringskoncept
Præsentationens transcript:

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane - nogle forholdsvis almindelige betragtninger om drift, implementering og udvikling af SkoleIntra Fordi livet er heller ikke længere, hvad det var engang.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Løst og fast i lidt skæve vinkler Baggrund En betragtningsmodel En udviklingsmodel Implementeringsproblematikker Åbenhed og gennemsigtighed Sammenhæng med andre systemer På jagt efter Kinderæg

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Baggrund Skolens digitale hjemmebane Digital dannelse IT som kulturteknik Effekten af at bruge det

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel 20% 40 %  10   20 

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel SkoleIntras rolle er således dobbelt: At rette de 60% af arbejdstiden mere mod kerneydelsen At udvide elevers og læreres rammebetingelser for udvikling af læringsmiljøer

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel At rette de 60% af arbejdstiden mere mod kerneydelsen: Tænke i virtuelle rum og roller for Skolevejleder-skolebibliotekar-skoleleder- fagudvalg-klasseteam-årgangsteam- udviklingsgrupper-AKT-læsevejleder-it-vejleder- SSP-kontaktlærer - ildsjæle osv. osv.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel At rette de 60% af arbejdstiden mere mod kerneydelsen: At få skolen til at blive til en arbejdsplads for lærerne ved at tilgængeliggøre informationer, arbejdsredskaber og værktøjer uafhængig af tid og sted - altså omlægning til digital drift.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel At udvide elevers og læreres rammebetingelser for etablering af læringsmiljøer: Ubegrænsede adgang til kildemateriale Udvidede kommunikationsmuligheder Mangfoldige læringsværktøjer Differentierede udtryksformer Evalueringsværktøjer

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En betragtningsmodel At udvide elevers og læreres rammebetingelser for etablering af læringsmiljøer: Arbejdsrummet er et hit bl.a. fordi det strukturerer

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane En udviklingsmodel Fra institution til organisation -der skal fokuseres på værktøjer og processer der kan tilføre skolen dynamik -Et særligt spændende aspekt er her: Hvordan tænkes ny viden og innovation ind i lærende organisationer -Pædagogisk merværdi

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Implementeringsproblematikker I skolelederkredse høres ofte: ”EDB – det er noget vi har folk til” - Men et succeskriterium er strategier for hele organisationen.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Implementeringsproblematikker Strategier: Aftaler om rum og roller Gensidige forventninger Niveau af skriftliggørelse Synkronitet eller frit slag Vilkår for arbejde fra hjemmet Tydeliggørelse af sammenhænge Fælles erkendelse af, at videndeling stadig foregår mellem mennesker og er kulturbestemt

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Lov 414 Åbenhed og gennemsigtighed – et liberalt slogan. Formålstjenstligt at anlægge 2 vinkler: -Mod omverden -Internt

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Lov 414 Lovændringer pr. 1. juli 2005: For grundskolen kan ministeren bestemme, at skolerne skal give oplysninger om, hvor stor en andel af eleverne, der deltager i folkeskolens prøver og på hvilket niveau I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »udgangspunkt«: », herunder pædagogisk praksis og indsatsområder Stk. 3. Undervisningsministeren kan med hensyn til grundskolen, herunder 10. klasse, bestemme, at de offentliggjorte karakterer efter stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, skal ledsages af oplysninger fra Undervisningsministeriet, der angiver en måling af skolens indsats.«

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Lov 414 Et kig ind i skolen: Forældrenes interesse: Eget barn Klassen Skolen Kommunen Nationen

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Intern åbenhed og gennemsigtighed Hvordan udvikler vi strategier, der er fremmende for medarbejdernes ejerskab til beslutninger og udviklingsprocesser. Hvor transparent er ressourcetildeling, ressourceforståelse osv.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Sammenhæng med administrative systemer. Mange lærerteam er selvstyrende – men hvad kan de styre? På hvilket grundlag Hvor bøvlet er det Retter systemerne sig mod forvaltningen eller mod medarbejderne? En forudsætning for videre udvikling er standardisering af adm. data.

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Sammenhæng med andre systemer - skolebiblioteket:

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane Sammenhæng med andre systemer - skolebiblioteket:

SkoleIntra som skolens digitale hjemmebane På jagt efter Kinderæg SkoleIntra JPCK Evaluering Rummelighed Sprogteknologier Faglighed Sammenhængene er langt fra tydelige