1. MM SLP- kursus Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet Introduktion til problemorienteret projektarbejde

© SLP-gruppen, Aalborg Universitet : 1. forelæsning: Problemorientering : Gruppediskussion : 2. Forelæsning: Projektarbejde er samarbejde : Gruppediskussion : 3. forelæsning: Gode råd til P0-rapporten Dagsorden © SLP-gruppen, Aalborg Universitet

èSamarbejde - at lære fra sig og lære af andre med henblik på at skabe et resultat som er mere nuanceret og reflekteret. èLæring - at skabe sig egne erfaringer, reflektere i forhold til eksisterende teorier og metoder, og på den baggrund skabe nye anvendelser. èProjektstyring - at organisere sine ressourcer optimalt i forhold til de opstillede mål. SLP - hvad er det? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: SLP-KURSET

è Et teoretisk grundlag, som trækker på lærings-, organisations- og kommunika- tionsteori. è Et erfaringsbaseret grundlag, som trækker på over 25 års erfaring med projektorienteret arbejde på AAU. SLP - hvad bygger det på? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: SLP-KURSET

è I studiemæssigt øjemed er SLP en støtte til at få jeres projekt til at glide ved hjælp af værktøjer og gode råd - og få jeres projektarbejde dokumenteret. è I et erhvervsmæssigt øjemed er SLP en del af den moderne virksomheds organisationsstrategi, der omfatter projektorganiseringer, samarbejde på tværs i organisationen, decentralisering af ansvar etc. SLP - hvorfor er det vigtigt? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: SLP-KURSET

P0: 1MM : Problemorienteret projektarbejde 2MM : Erfaringsopsamling P1: 3MM : Projektets faser 4MM : Projektets samarbejdsgrundlag 5 MM: Projektdesignet 6MM : Projektets formidling 7MM : Erfaringer med projektarbejde Kursusplan (P1) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: SLP-KURSET

çEt projekt hvert semester (undtagen P0 og P1) çStudieordning og studievejledning çGruppestørrelse på 6-8 studerende, 1-3 studerende de sidste år çHver gruppe har 1-2 vejledere çDeltagerstyret gruppedannelses- processer og valg af projekter çProjektenhedskurser og studieenhedskurser Aalborg modellen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: STUDIEFORMEN

Den teknisk-naturvidenskabelige faglighed: at forstå og anvende teknisk og naturvidenskabelige modeller, teorier og metoder. Hovedvejlederen og fagspecifikke PE- kurser hjælper jer her. Tre fagligheder (1) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: STUDIEFORMEN

Den kontekstuelle faglighed: at forstå og anvende metoder til analyse og vurdering af teknisk og naturvidenskabelige problemstillinger med inddragelse af relevante sammenhænge og/eller perspektiver. Bivejlederen og TMS kurset hjælper jer her. Tre fagligheder (2) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: STUDIEFORMEN

Projektarbejdets faglighed: at gennemføre en læreproces baseret på problemorienteret og projektorganiseret gruppearbejde, samt kunne formidle resultaterne af såvel projektet som læreprocessen. Hovedvejlederen og SLP kurset hjælper jer her. Tre fagligheder (3) © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: STUDIEFORMEN

çEt problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation çEt problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. çEt problem er i sin neutrale form et undersøgelsesområde, hvor situationens konsekvenser og muligheder er ukendte. Hvad er et problem © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

çBetyder i ingeniørens verden, at give det tekniske problem en virkeligheds- orientering - firkantet sagt skal nogen kunne anvende teknikken til noget! çBetyder også at ingeniøren har et ansvar for sine tekniske løsninger - teknikken skal kunne anvendes på en forsvarlig måde - så der ikke skabes flere problemer end der bliver løst. At arbejde med et problem © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

Rydyard Kipling postulerede at de følgende seks spørgsmål havde lært ham alt han vidste: Hvem, Hvad, Hvorfor, Hvornår, Hvor og Hvordan Disse HV-spørgsmål er et væsentligt redskab til at problematisere et emne Fra emne til problem © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

Med problemanalysen kommer vi tættere på en problemforståelse ved at spørge: Hvilke delelementer består problemfeltet af, hvordan hænger de sammen og hvor er der problemer? At komme tæt på problemet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

Med problemformuleringen præciseres problemet, som enten kan betyde at: ç at der skal arbejdes hen imod en dybere forståelse af problemet (et analyse-projekt PO- P1) ç at der arbejdes hen imod en handlingsstrategi til ændring eller forbedring af den eksisterende situation (et konstruktions-projekt P2) At præcisere problemet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

ç I projektafgrænsningen fokuseres projektet under hensynstagen til de ressourcer gruppen har til rådighed. ç Metode og teorivalget afgrænser også synsvinklerne på problemet - og indeholder måske også en række forsimplinger, antagelser etc. çHUSK at afgrænsninger skal være begrundede! At afgrænse problemet © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

çHvad er problemet i vores projekt çHvorfor er det et problem çHvor og hvornår er det et problem çFor hvem er det et problem çHvordan kan vi evt. løse det Gerne flere forslag Et kort referat bedes udarbejdet Gruppediskussion © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROBLEMORIENTERING

çEn unik arbejdsopgave, som indeholder mange og komplekse aktiviteter og kræver projektmedarbejdere med tværfaglige kompetencer. çEn tidsbegrænset og målorienteret opgave med et dokumenteret resultat. çEn kreativ og iterativ proces i modsætning til en lineær opgaveløsning som løses v.h.a. standardprocedurer Definition af et projekt: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROJEKTARBEJDE

Lav eventuelt aftaler om : ç Hvilken arbejdsdisciplin I forventer af hinanden. ç Hvordan arbejdsdelingen i gruppen skal være ç Hvor mange I vil skrive sammen ç Hvordan I vil give respons på hinandens arbejdsblade Gruppeaftaler © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROJEKTARBEJDE

çEn vejleder er en person, som påpeger potentialer i jeres projektarbejde. çEn vejleder er en person, som igangsætter en læreproces i gruppen ved at stille spørgsmål til jeres arbejde. çEn vejleder er en person som giver konstruktiv kritik. çEn vejleder er en person som er med til at evaluere jeres arbejde. Hvad er en vejleder? © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROJEKTARBEJDE

çEn vejleder er IKKE en person, som fortæller jer, hvad I skal gøre eller definerer hvad projektet skal handle om. çEn vejleder er IKKE en del af gruppen, og det er gruppen, som skal tage ansvar for egen læring og projektets ledelse. çEn vejleder er IKKE en utømmelig ressource, så brug vejledertiden velovervejet og konstruktivt. Hvad en vejleder IKKE er: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROJEKTARBEJDE

Lav eventuel aftaler med vejlederen om: ç Hvordan vejlederen forventes at give respons på arbejdsblade. ç Hvornår vejlederen senest skal have arbejdsblade før et møde - og hvordan disse skal formidles. ç Hvilke formaliteter der skal være på plads i samarbejdet, fx dagsordener til møderne, mødeledelse, referater mv. Vejlederaftaler: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: PROJEKTARBEJDE

çLogbogen dokumenterer gruppens væsentligste aktiviteter og beslutninger - kort og præcist çLogbogen kan evt. indeholde ugens mål ift. tidsressourcerne, uddeligering af arbejdsopgaver, referater af vejleder og -gruppemøder, målopfyldelse og refleksioner til procesanalysen (Det det skete var…Det skete fordi…Det vi kunne have gjort i stedet var…..) Logbog © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:PROJEKTARBEJDE

ç Arbejdsblade er gruppens måde at koordinere, sprede og fastholde den etablerede viden i gruppen ç Arbejdsblade danner ofte basis for projektrapporten - men de er ikke nødvendigvis egnede til dette formål ç Arbejdsblade er gruppens væsentligste kommunikationsmiddel i forhold til vejlederen. Arbejdsblade: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:PROJEKTARBEJDE

ç Arbejdsbladene bør være forsynet med dato, versionsnummer, gruppenummer og ansvarlige. ç Arbejdsbladene bør indeholde en indledning, herunder formålet, indholdet strukturen. çDer bør være en tydelige afmærkning af, hvad der er kommet ud af det arbejde, som dokumenteres. Arbejdsbladenes struktur: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:PROJEKTARBEJDE

ç Arbejdsbladene bør være forsynet med dato, versionsnummer, gruppenummer og ansvarlige. ç Arbejdsbladene bør indeholde en indledning, herunder formålet, indholdet strukturen. çDer bør være en tydelige afmærkning af, hvad der er kommet ud af det arbejde, som dokumenteres. Arbejdsbladenes struktur: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:PROJEKTARBEJDE

ç Har I erfaringer fra tidligere, som I kan benytte i jeres projektarbejdet på AAU? ç Hvilke gruppeaftaler ville være relevante for jer? ç Hvilke vejlederaftaler ville være relevante for jer? çHvordan vil I anvende logbog og arbejdsblade som styringsredskaber? Gruppediskussion: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:PROJEKTARBEJDE

ç Synopsis ç Forord ç Indholdsfortegnelse ç Indledning ç 1. Hoveddel: problemanalyse ç Problemformulering og - afgrænsning ç 2. Hoveddel: problemløsning ç Konklusion Rapportens struktur: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

ç At det skal være kort betyder, at det skal være præcist. ç Problematikken skal bøjes i neon. ç De primære metoder skal nævnes. ç Hovedkonklusionen skal også med! çLogikken skal være klar - I dette projekt undersøges…Ved at…kom vi frem til…. Gode råd til synopsis: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

ç Motivationen bag projektet - hvordan startede det hele…relation til semesterets tema ç Overvejelser om projektets målgruppe ç Praktiske informationer som fx. kildehenvisninger, brug af appendiks etc. ç Tak til de personer der frivilligt har hjulpet jer i projektforløbet. ç Dato og underskrifter Gode råd til forordet: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

ç Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal ç Overvej overskueligheden i indholdsfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? çOvervej informationsværdien af indholdsfortegnelsen - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer? Indholdsfortegnelsen: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

Indledning og konklusion skal gerne kunne læses for sig, og derfor: ç Bør motivationen bag problem- formuleringen (konklusionen på problemanalysen og afgrænsninger) og selve problemformuleringen stå klart. ç Projektets teori og metodevalg være argumenteret. ç Projektets struktur skal fremhæves Gode råd til indledning: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

Indledning: Først skriver I hvad I vil skrive, argumenteret i forhold til projektets problemformulering og relaterer til rapportens teori og metodeafsnit. Indhold: Så skriver I det I vil skrive, og strukturere dette, så der er en logisk argumentationskæde. Sammenfatning: Så skriver I hovedpointerne i det I har skrevet Kapitelskrivning: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

çKonklusionen er mere end en sammenfatning, da den fremhæver relationerne imellem de fundne resultater çKonklusionen svarer på problemformuleringen men fremhæver også på hvilket grundlag dette sker. çKonklusionen kan indeholde en refleksion over de anvendte metoder çKonklusionen kan også indeholde en perspektivering af projektets resultater. Konklusion: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA:DOKUMENTATION

Erfaringsopsamling i tværgrupper Hjælp til proces-analysen Næste gang: © SLP-gruppen, Aalborg Universitet TEMA: NÆSTE GANG