Ane Søndergaard Thomsen1 Hvorfor etik ? Den etiske fordring skal ses på baggrund af erkendelsen af, at i menneskers samvær med hinanden er den ene altid i en vis forstand ’udleveret’ til den anden (Øhrstrøm, 1997, p.78).

Ane Søndergaard Thomsen2 Hvad er etik ? ”Etik” er græsk. ”Moral” er latin. Begge betyder ”sædelære”, dvs. læren om hvorledes man bør handle. I dagligdags sprog drejer det sig om normative bedømmelser af menneskers adfærd over for hinanden. (Ibid., p.78)

Ane Søndergaard Thomsen3 Etik vs. moral Etik er de filosofiske og principielle overvejelser på et overordnet plan. Moral er de praktiske og konkrete spørgsmål – bruges ofte om den enkeltes handlinger og holdninger til rigtigt og forkert i gruppen. (Ibid., p.78)

Ane Søndergaard Thomsen4 Model Etik mellem grupper Moral i gruppen Værdi individuelle

Ane Søndergaard Thomsen5 Hvorfor på dagsordenen nu? Der er ikke længere almindelig enighed om svarene på fundamentale etiske spørgsmål. Moderne teknologi, globalisering og forståelse for miljømæssige sammenhænge har skabt nye etiske problemer. (Ibid., p. 79)

Ane Søndergaard Thomsen6 Tre måder at studere etik på Deskriptiv etik: –Forsøge at beskrive befolkningens holdning til problematikken. Meta-etik: –Vedrører udsagnenes logiske status og stiller spørgsmål til fornuftens rolle – kan man ræsonnere rationelt? Normativ etik: –Hvis ”ja” til ovenstående er der basis for et system af logisk velbegrundede etiske domme/principper. (Ibid., p. 81)

Ane Søndergaard Thomsen7 Hovedtyper af argumentation Utilitarisme (konsekvens-etik): –Valg bør tages ud fra en vurdering af de mulige handlingers konsekvenser, dvs. den med mest gunstig konsekvens/størst nytte. –Fokus på effekten (lykke). Hvis den er god, er handlingen god/rigtig. Deontologisk etik (pligts-/rettigheds-/regel-etik): –Handle ud fra en række ubetvivlelige regler, dvs. i overensstemmelse med en almengyldig lov. –Fokus på motivet. Mener man det godt, er handlingen god/rigtig. (Ibid., p )

Ane Søndergaard Thomsen8 Alternativ etisk referenceramme Lykke-etik/UtilitarismePligt-etik/Deontologi ”Nettomængde af lykke” Handling vurderes på konsekvens/nytte Passiv etik, objektiv Bentham, Mill ”Den gode vilje” Handlingen er en pligt Passiv etik, objektiv Kant, Kierkegaard Magt-etik/NihilismePragmatisme Den stærkes ret (og den svages accept) ”Vilje til magt” tøjles af moralsk selvbevidsthed Aktiv etik, subjektiv Nietsche, Heidegger Kompromis Situationsbestemt konsensus Aktiv/passiv etik, subjektiv Habermas, Pruzan m.fl. DeterminismeIndeterminisme Mennesket har ingen fri vilje Mekanisk lovmæssighed Passiv etik, objektiv Hobbes, Spinoza Mennesket har fri vilje Ansvarlighed (eksistentialisme) Aktiv etik, subjektiv Sartre (Darmer & Warming-Rasmussen, 1998, p.4)

Ane Søndergaard Thomsen9 Det er muligt at argumentere vedr. etiske problemstillinger, men det kræver logisk konsistens (Øhrstrøm, 1997, p. 87). Problematikker (ibid., p. 88): –Er det muligt at slutte fra ”er” til ”bør” ? –Eller fra ”bør” til ”kan” ? –Der er mange paradokser i etisk argumentation. Hvordan opnås der enighed om kontroversielle etiske problemer i et pluralistisk samfund (ibid., p. 89) ? Findes der objektive sandhedsværdier om etiske udsagn ?

Ane Søndergaard Thomsen10 Referenceliste Øhrstrøm, P. (1997). Etisk diskussion og argumentation. In P. Øhrstrøm, Logisk set. Århus: Systime (pp.78 – 90). Darmer, P. & Warming-Rasmussen, B. (1998). Etik. Sønderborg: Handelshøjskole Syd