De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gammelheds-Philosophy
Advertisements

"Ting er ikke altid det, de synes at være."
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Reduktion AM 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Vi gennemførte en række interview ifm
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Budgetgrundlag i planteavlen
Karen V. Thomasen Heden og Fjorden
14. maj 2013 Projektet - Imageskabende Udearealer Hvorfor er projektet relevant i AlmenNet regi? Hvad er status på projektet? Hvordan ser outputtet ud.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Hvor der er fokus på klimaet.
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Fortællinger fra kanten
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Med hovedet under armen
Trine Leerskov LandboCentrum
Min identitet af Julie 10.A Udseende Jeg har langt lyst og lidt krøllet hår. er lav. blå øjne.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Relationer – børn og voksne
1 Naturbørnehavens græsserlaug. 2 Hvad er et kogræsserlaug.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Fremtidens Landskaber på Nordfjends
Foreningens historie…. Fredningens historie Andre redskaber Naturbeskyttelsesloven (§3, bygge- og beskyttelseslinjer mm.) Planloven (kommuneplan/lokalplan/VVM/landzone)
Hvad siger landmændene i tilfredshedsundersøgelsen fra 2011?
Erfaringer med rådgivning om naturpleje hos økologer Planteavlskonsulent Marie-Louise Simonsen Økologisk Landsforening.
Innovative elever løser virksomhedsproblemer Se Roslev Frugts reklamespot.
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
BAGGRUND Agerup har været i familiens eje i 200 år Ejer er direktør for international rådgivningsvirksomhed Begrænset tid til rådighed i forbindelse med.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Kontekst: - Kolding Kommunes tilbud for elever med autisme.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Mulighedernes landbrug
Naturplaner på ejendomsniveau
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Danmarks fredede områder. Fredede områder i Danmark Vi har fokus rettet mod at øge interessen for de fredede områder 1.hjemmeside med beskrivelse af fredede.
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Hvordan laves strategi for mekanisering? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
Gevinster ved multifunktionelt jordbrug v. Jesper S. Schou Cand agro, Ph.D. DMU - afdeling for Systemanalyse Hvad er multifunktionelt jordbrug? Gevinster.
Gdr. cand oecon agro. Simon Simonsen
Handel med korn mellem landmænd
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Til alle jer, der går på jagttegnskursus - Meld jer ind i Jægerforbundet Meld dig ind i dag! Jægerforbundet kan tilbyde dig at blive meldt ind.
1 Vindmølle- testcenter En klassisk konflikt om naturbeskyttelse og fremskridtets pris. DN viser konkrete alternativer til Østerild.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Præsentationens transcript:

De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU

”Det er jo min levevej” ”Vi plejer allerede natur og vildt” ”Landmænd skal styres” ”Landmænd tænker kun på penge”

Krav og tilbud Krav - lovgivningTilbud - tilskud Generel beskyttelse Beskyttelseszoner Bræmmer langs vandløb Regulering af vandløb Fredning Offentlig adgang VVM Krydsoverensstemmelse Græsarealer Randzoner Vådområder Levende hegn Vildtplantninger Skovrejsning Natur- og miljøprojekter Enkeltbetalingsordning

Det skal passe(s) ind Praktisk: produktion og bedrift Værdier: hvad er ’god’ naturpleje?

Produktion og værdier Materielt bedriftstype bedriftsstørrelse og mekanisering naturgrundlag afhængighed af indkomst Mentalt værdier og prioriteringer viden og netværk

Værdier og prioriteringer Ændringer over tid cyklus på bedrift & krav til indtjening lærer af erfaring hvad er god latin i landbrug & samfund

Værdier og prioriteringer Samme person har forskellige mål produktion natur rekreation, jagt, æstetik social status

Forskelle i familie og mellem arealer mand og kone med forskelligt fokus ejet versus forpagtet nært og fjert fra bolig Men også forskellige strategier - værdisæt og praksis Værdier og prioriteringer

Stile 1 Produktion i højsæde ”Jeg har taget alt det med jeg sådan kunne rundt omkring (..) Jeg har pløjet lidt mere hvert år.” ”Fjernet og fjernet. Der var sådan et bette hul som jeg har fyldt op. Vi lavede en stor gyllebeholder og det jord kørte vi i.” ”Hegnene ser ikke for godt ud, men jeg vil ikke bruge penge på dem nu. De giver stadig det læ de skal til afgrøderne og køerne.” Omstrukturering ”Det jeg stræber efter er en rationel drift, hvor der forhåbentligt er plads til natur også. Det rationelle sker på bekostning af natur i første omgang, men jeg håber at jeg kan kompensere lidt ved at plante nyt.” “Det er billigere at plante hegn og småskove i pløjejord, end hvis jeg bruger det samme areal som før. Og så er det også muligt at omstrukturere, så produktionen bliver nemmere.”

Stile 2 Skabe et paradis “Denne ejendom er for lille og jorden for ringe til at vi kan sælge den som en almindelig landbrugsejendom. Når den engang skal sælges vil det være til en fritidslandmand, der sætter pris på småskove, vandhuller og sådan noget.” Bevare og udbygge ”Jeg planter løvtræer selvom det tager lang tid at få dem op. Men man skal ikke kun tænke på sig selv. Hvis far ikke havde plantet noget, så havde vi ikke haft noget i dag”. Fokus nær bolig ”Vi tænker på at sætte nogle hegn for at få lidt læ fx ved haven (..) man kan jo ikke have råd til det hele… Det ville være rart at kunne gøre lidt mere af det man gerne ville, men det kniber – man skal jo også have tid til det.”

Hvordan påvirker de landskabet? Produktion i højsæde (produktion) –’Blottede’ marker, faste markgrænser bevares evt. Omstrukturering (produktion og natur) –Stor kontrast mellem produktionsarealer og natur Skabe et paradis (natur og rekreation) –Få produktionsarealer, varieret natur Bevare og udbygge (produktion, natur og rekreation) –Natur og produktion sammen, varieret Fokus nær bolig (produktion og rekreation) –Uændret naturindhold Rådgiver og planer

Netværk – viden og værdier Landmand og familie Gymnastik Hegn Jæger Husdyr Planteavl

Levende hegn

Det multifunktionelle formål give ly for huse, gårde og haver skaffe småbrændsel tiltrække de så nyttige og livlige fugle yde beboerne sunde og fornøjelige adspredelser skabe hygge og udvikle familielivet fremme lyst til intensiv have- og jordbrug Dalgas 1880 i Hedeselskabets Tidskrift

Netværk – med hvem og hvorfor ? Hvorfor?  Skaffe viden  Få arbejde udført  Påvirkning af daglige rutiner?  Bekræftelse af gældende praksis?  Hvem?  Landmænd  Rådgivere  Naturens vogtere  Myndigheder  Forskere  Betydning for hvilke værdier der er og fremover vil være ’de rigtige’

Miljøkooperativer Grupper af jordbrugere og evt. andre Integration af natur- og miljøhensyn i produktionen Indgår i lokal dialog og samarbejde med grønne organisationer og offentlige myndigheder Opstået fra 1992 og frem – i alt mere end 150 stk. i dag

De største barrierer sidder mellem ørerne Derfor er det vigtigt, at alle aktører: -overvejer balancen mellem produktion og natur -diskuterer hvad der er ’god naturpleje’ -skubber til forestiller om ’dyr naturpleje’ -gør natur- og miljøhensyn til et aktiv - hos landmænd OG andre

Tak for opmærksomheden Værdier, myter og rationaler skal diskuteres. Det fører ikke altid til ændret praksis – men uden sker der med sikkerhed ikke forandring