Forestilling/Ide/Oplevelse Eksternalisering af ide/Forestilling Kommunikation om og vurdering af resultat. (Begrebsliggørelse) Udvikling af nye forestillinger.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Online kollaborativ undervisning
Advertisements

Undervisning i ”Relation”
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Psykoterapeutisk afsnit F4 Psykiatrisk Center Frederiksberg
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Udfordringer set fra en kommunikatørs vinkel Lars Elmsted Formand for K-Gruppen i Dansk Journalistsforbund.
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Didaktisk design – digitale medier den
Forskningen i ITMF-projekterne
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Chris Argyris f
Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Brug blog i undervisningen og styrk skriftligheden Ved Balder Asmussen.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Introduktion til centrale begreber
Blended Learning - en introduktion
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
IT i undervisningen.
M ÅLGRUPPEANALYSE EgoTrap. Maj: Interaktivitet Charlotte: Elevforudsætninger Kristian: Lærerne som gatekeepers Jesper: Konceptforslag.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ledelsesperspektiver
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Søgning - et værktøj til videndeling Inspirationsseminar 31. oktober 2006.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Uffe Sørensen – projektleder LærIT
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
SOCIALE MEDIER LinkedIn Facebook Twitter Google+ Instagram Pinterest Vimeo.
Vejlederens kommunikation
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Karl Tomms Spørgsmålstyper Coaching øvelse Frokost
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Hva er god klasseledelse ?
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Vidensamfundet (netværkssamfundet) ”Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den.
Dansk på mellemtrinnet Blåvandshuk Skole 2014
Kollegavejledning i praksis Eksempler til diskussion.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Forberedelse 2.0 ”Store your knowledge in your Friends” © UFFE SØRENSEN.
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
CASE - e-læring og vidensdeling hos Danfoss AR Christopher Kjær Konference om E-pædagogik, arr. FLUID,
ELæring, andetsprog og integration Digitalisér.dk april Mads Bo-Kristensen Videnscenter for Integration Vejle.
SkoleIntra og faghæfte 48
Arbejdsrum i skyen Temamøde Kaffe og intro 13.35Om arbejdsrum i skyen samt Gyvelhøjskolens erfaringer med brug af GoogleDrive Sandwich.
Web didaktik 2.0 Utraditionelle veje - it som omdrejningspunkt for vækst og et redskab til ny udvikling i uddannelserne.
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Uffe Sørensen – Projektleder – LærIT.dk. Hvorfor alt det besvær med mobiltelefoner? Skolen skal afspejle den virkelighed, som eleverne deltager i. Vi.
Dagens gang Komponenter Projektetablering Opgave i komponenter til næste gang.
23. juni 2015 Det Semantiske Web Mads Carlsen. 23. juni 2015 Problemer med det nuværende Internet Ingen semantiske specifikationer. Søgning giver mange.
DKM - MedieNoter1 - KBJ1 Medie, tekst, kommunikation Introduktion til IT som medie - 1. forelæsning.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Web 2.0 Didaktik 2.0 bnd. Hvad har 2.0 at byde på Rammer og betingelser ElevenLæreren.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Tilstedeværelsesundervisning
Din uddannelse – it-baseret November 2018
Præsentationens transcript:

Forestilling/Ide/Oplevelse Eksternalisering af ide/Forestilling Kommunikation om og vurdering af resultat. (Begrebsliggørelse) Udvikling af nye forestillinger Refleksiv lærerproces Uffe Sørensen 2009

Hvordan finder man selv alle de web 2.0 værktøjerne? Skolekom? SkoleIntra? Emu? Materialeplatformen? Google?

Læremiddel.dk Første sted man ser en ny læremiddelkultur er i form af måderne lærerne forbereder sig på.

Forberedelse 2.0 ”Store your knowledge in your Friends”

Vi broadcaster tekst, lyd og billeder som aldrig før Alt har en anden vinkel Web 2.0 er (også) kaos, kompleksitet og relativisme

Mig Toolsforløb Personlig LæringsNetværk 1.0 Idéer Information

Hvad består tragten af? LærIT – IT-torvet EMU/materialeplatform Skolekom Intranettet Lærerkollegiet

Summen af viden fastfryses fordi netværket ikke er åbent ud ad til. Læring er manage i en form for top-down proces.

SkoleIntra og Skolekom er systemer der bygger på en ordenslov. Opdeling af menuer, kategorisering af konferencer. Der opstår Gatekeepers der ikke kan bypasses. Klassificering og strukturering beror på administrator og udvikler

Valg/”rigtigt og forkert” træffes på baggrund af mønstre og strukturer, som hele tiden ændres. ”The pipe is more important than the content within the pipe” Læring er en selektionsproces – en selektion af netværkspunkter Videnstilegenelse eller forberedelse 2.0 handler om at skabe, tilslutte til og organisere netværkspunkter

Læreren er en Tacit Worker – arbejde basere sig på kompleks viden og situationsbestemte erfaringer: Analyse og dømmekraft Komplekse relationer Kan ikke kopieres og optimeres efter skemaer og systemer Erhvervelse af Tacit knowledge kræver interaktion og uformelle læreprocessor. 20% formel 80% uformel

Hvordan kommer forberedelsen så fra:

Hvordan kan tacit knowledge gøres eksplicit. Ved at arbejde i praksisfællesskaber

Deltagelse i netværk kræver at man kan skabe en repræsentation og dermed en tilstedeværelse i mediet i form af en personlig profil. Profilen danner udgangspunkt for at koble sig til andres profiler eller sider, og dermed skabes netværk. Resultatet er, at hvert individ udvikler sit eget unikke, personaliserede netværk af relationer. Personal Learning Network - PLN

Videnstilegenelse eller forberedelse 2.0 handler om at: skabe, tilslutte og organisere SkabeTilslutte Organisere

I punktform hvad der er karakteristisk ved et PLN Oprids af Praksisfællesskaber aka Gynthers didaktik 2.0 om tingsliggørelse og deltagelse Etiske problemstillinger – skal man være privat og professionel på samme konto? Hvilke motivationsfaktorer er der for at dele – hvordan kommer man i gang? Introduktion til backchanneling – så har de noget i starten. Biblioteksblog Alle redskaberne skal oplistes med fordele ulemper – Bikuben introduceres?

Lav tingsliggørelse Høj tingsliggørelse Høj deltagelse Lav deltagelse Lurking At samle Videndele Kommunikation At mingle

At samle Videndele Lurking Kommunikation At mingle Web 1.0 Web 2.0

Google RSS-reader

At samle Videndele Lurking Kommunikation At mingle

L Lav tingsliggørelse Høj tingsliggørelse Høj deltagelse Lav deltagelse Lurking At samle Videndele Kommunikation At mingle

Læring når der etableres forbindelse mellem neuroner Læringsmiljøer hjælper læring ved at etablere forbindelser mellem mennekser – kommunikation/samarbejde /deling Læringsmiljøer fremmer læring ved at etablere forbindelser mellem begreber, ved at skabe mønstre, når vi externaliserer, f.eks gennem samtaler, medier i billeder lyd og video. Viden er spredt, distribueret Læreprocessen handler om at skabe forbindelser, mellem mennesker, begreber, mellem nerveceller i hjernen. Man kan ikke konstruere viden, viden gror, modnes, udøves, udvikler sig. Forstærkningen af læring viden og forståelse igennem udvidelsen af et personligt netværk er essensen af connectivisme Forbindelsen er vigtigere end det nuværende indhold i forbindelsen. Viden ændre sig konstant derfor er forbindelsen til viden vigtigere end den viden man besidder P.T.

Virtuelle læringsrum Online tools Desktop Jeg har brug for et pers onal learn ing netw ork

Teorien bag verden nu Læringsteori Hvorfor bruge et PLN er meningen med de første slides her.