Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Her finder du EØSU.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Status for de lokale uddannelsesudvalgs rolle efter lovforslag om VEU-centre på Konference for Lokale Uddannelsesudvalg og repræsentanter fra udbydere.
Advertisements

Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
REACH Status for forhandlingerne i EU
Rådet for Etniske Minoriteter
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
”Fokus på e-læring” mandag den 19. april 2004 Introduktion til EU-programmerne eTEN & e-Learning v/EU-konsulent Birgitte Brange, EuroCenter.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
EU’s formelle opbygning og beslutningsstrukturer
Den europæiske union EU´s historie
CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement.
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Randers Kommunes Ø konomiudvalg 5. november 2007.
En dansk vækstsucces (jf. Peder J. Pedersens Tabel 17.2 fra første time) Både landbrug og byerhverv viste høje vækstrater fra 1880, jf. næste.
Hvorfor et Regionsudvalg?  Giver de lokale og regionale myndigheder indflydelse på udformningen af EU-lovgivningen (70 % af EU-lovgivningen gennemføres.
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
Organisering af virksomhedernes interne AM-arbejde
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Italesættelse af virkelighed. Hvad er virkeligheden.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
EU Hvad er EU EU er en union som blev startet for at sikre at der ikke kom flere krige i Europa. EU har ændret sig meget siden det blev startet i 1952.
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Dyrevelfærd i EU-kontekst
Simulering af en plenarforsamling. Din opgave i 6 etaper 1.Læs udtalelsen 2.Vælg en gruppe (hver elev vælger én gruppe), udarbejd og fremsend dine ændringsforslag.
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Landsbyudvalg Bidrager til at igangsætte og understøtte udviklingstiltag i Skive Kommunes landsbyer og landområder - med fokus på, at der sker en udvikling.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Ny udviklinger i rammerne for grænseoverskridende samarbejder i EU Lise Lyck Center Director Center for Tourism and Culture Management Copenhagen Business.
Peter Nedergaard: Diasshow til undervisningen den 8. december Faget på tværs – 1. time 2.Spørgsmål til faget - 2. time 3.Spørgsmål om petitum/ synopsis.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Anne-Mette Wehmüller Cand.mag. i europastudier Medlem af Europanævnet SF-kandidat til Europa- Parlamentet 2014 Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa.
Handicapråd i Ballerup Kommune - af Servicedirektør Ole Nielsen
Jobsøgning i Europa ”Alle EU-borgere har ret til at søge arbejde i et andet EU-land” Behøver ikke arbejdstilladelse With financial support from the European.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION Den danske EU-repræsentation.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Landdistrikter/Yderområder Hvad er et landdistrikt? Hvad er et yderområde? Kan vi afgrænse begrebet ”landdistrikt /yderområde” på en nutidig måde? Natur.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light PROFESSOR JENS BLOM-HANSEN AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Danmark i EU og andre internationale sammenhænge
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Velkommen.
Energierhvervsanalyse
Kan EU gøres demokratisk?
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
Hvad er Den Europæiske Union (EU)?
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VEJEN TIL #EP19dk.
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
© Architecture: Art & Build + Atelier d’architecture Paul Noël
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Her finder du EØSU

EØSU’s placering i institutionsstrukturen Europa-Kommissionen

Hvem har sæde i EØSU? Rom-traktaten 1957 Repræsentanter for de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv Nice-traktaten 2000 De forskellige økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund Lissabon-traktaten 2009 Repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område

Hvordan er EØSU sammensat? Det er en forsamling på 344 medlemmer fra EU’s 27 medlemsstater Medlemmer udpeges for en femårig periode, som kan fornyes De udnævnes af Rådet efter indstilling fra de nationale regeringer

Medlemmerne fordeler sig på tre GRUPPER Gruppe I – Arbejdsgiverne Såvel offentlige som private virksomheder inden for industri, handel, bank- og forsikringsverden osv. (store virksomheder) Gruppe II – Lønmodtagerne De nationale lønmodtagerorganisationer Gruppe III – Andre Interesser Landbrug, forbrugerorganisationer, den sociale økonomi, håndværk, små og mellemstore virksomheder, miljø- og familieorganisationer, liberale erhverv osv.

EØSU’s besluttende organer Formandskabet Valgt for en 2 ½ årig periode Præsidiet Valgt for en 2 ½ årig periode Plenarforsamlingen Valgt for en femårig periode

EØSU’s arbejdsorganer Seks faglige sektioner Det Indre Marked, Produktion og Forbrug – INT Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet – TEN Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø – NAT Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed – ECO Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder – SOC Eksterne Forbindelser – REX

EØSU’s arbejdsorganer … og fem andre organer Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer – CCMI Observatoriet for Det Indre Marked – SMO Observatoriet for Bæredygtig Udvikling – SDO Arbejdsmarkedsobservatoriet – LMO Observatoriet for Lissabonstrategien – LSO Et generalsekretariat bistår medlemmerne og de forskellige organer i deres arbejde

EØSU’s aktivitetsfelt Udvalgets opgave er at afgive udtalelser (ca. 150 pr. år) Rom-traktaten 1957 Udvalget kan høres af Rådet eller Europa-Kommissionen Amsterdam-traktaten 1997 Udvalget kan høres af Rådet, Europa-Kommissionen eller Europa- Parlamentet Obligatoriske eller fakultative høringer

EØSU’s aktivitetsfelt Desuden afgiver EØSU initiativudtalelser sonderende udtalelser samt varetager rollen som forum for den civile dialog

Arbejdsmetoder De faglige sektioners udtalelser forberedes som oftest af » studiegrupper « med en ordfører Der tilstræbes konstant et » dynamisk kompromis « mellem forskellige holdninger Konstruktiv debat på basis af sagkundskab Afstemning i sektionen, derefter på plenarforsamlingen

Mødehyppighed 9 plenarforsamlinger pr. år Hver af de 6 faglige sektioner træder normalt sammen en gang om måneden Hver studiegruppe holder 1-3 møder

Udvalget - forum for den civile dialog Regelmæssige kontakter og samarbejde med netværkene af nationale økonomiske og sociale råd og med civilsamfundets organisationer på EU-plan i medlemsstaterne og andre europæiske lande i landene omfattet af EU-Middelhavspartnerskabet i landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) i Mercosur-landene og andre latinamerikanske lande i Indien, Kina osv.

De fremtidige udfordringer … Øget samarbejde med Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen for at styrke udvalgets rolle som rådgivende organ At gøre EØSU til en bedre og mere troværdig institutionel repræsentant for civilsamfundet Et mere aktivt engagement i debatten om Europas fremtid

EØSU’s merværdi Stor sagkundskab Konsensussøgende (» dynamisk kompromis «) Bindeled mellem civilsamfundet og EU’s institutioner Reel indflydelse på EU’s lovgivningsproces

Rådgivningsfunktionen og dialogen med civilsamfundets organisationer … gør EØSU til en af de mest aktive og engagerede forkæmpere for… … DELTAGELSESDEMOKRATIET.

Formanden Næstformændene Mario Sepi Italien Lønmodtagergruppen (II) Irini Pari Grækenland Arbejdsgivergruppen Group (I) Seppo Kallio Finland Gruppen Andre Interesser (III)

Gruppeformændene Henri Malosse Frankrig Arbejdsgivergruppen (I) Georgios Dassis Grækenland Lønmodtagergruppen (II) Staffan Nilsson Sverige Gruppen Andre Interesser (III)

Sektionsformænd Bryan Cassidy INT (Storbritannien) Leila Kurki SOC (Finland) Filip Hamro-Drotz REX (Finland) Krysztof Pater ECO (Polen) János Tóth TEN (Ungarn) Hans-Joachim Wilms NAT (Tyskland)

Rue Belliard 99, 1040 Bruxelles tlf.: fax: