Den europæiske union EU´s historie

Præsentationer af emnet: "Den europæiske union EU´s historie"— Præsentationens transcript:

1 Den europæiske union EU´s historie
EU´s institutioner og beslutningsproces Skeptiske danskere EU og demokratiet EU´s udvikling i fremtiden

2 EU´s historie De europæiske Fællesskaber (EF) blev dannet i 1957, da Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg underskrev Rom-traktaten. 6 år tidligere, i 1951, havde de samme lande dannet forløberen for EF, Det europæiske Kul- og Stålfællesskab. Formålet med EF var dels at forhindre en gentagelse af fortidens krige i Europa dels at indlede et økonomisk samarbejde for at skabe større velstand. Tankegangen bag dette er, at lande som handler med hinanden ikke går i krig med hinanden, fordi det skader økonomien.

3 EU´s historie fra folketingets mediatek
Tryk her for video

4 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Luxenborg

5 1957: Rom-Traktaten (EF) Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) – træder i kraft.   Landene var blevet enige om at arbejde hen imod et fælles marked. Afskaffelse af indre toldmure og etablering af en vis beskyttelse mod varer udefra.

6 1973 – Danmark, Irland, England kommer med
Afstemningen i Danmark 2 oktober 1972 Valgdeltagelse: 90,1% Ja: 63,4% Nej: 36,6%

7 1981- Grækenland

8 1986 – Spanien, Portugal

9 1986: EF-pakken Etablering af det indre marked – den europæiske industri skulle være mere konkurrencedygtig Styrkelse af det udenrigspolitiske samarbejde ved at formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Afstemningen i Danmark 27 februar 1986 Valgdeltagelse: 75,4% Ja: 56,2% Nej: 43,8%

10 1993: EF bliver til EU Traktaten om Den Europæiske Union (Maastricht-traktaten) blev vedtaget: oven på omvæltningerne i Europa efter den Kolde Krigs afslutning. fordi flere medlemslande ønskede mere integration og tættere samarbejde. Nye områder i traktaten var bl.a.: fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik retlige og indre anliggender: visumpolitik, asyl- og indvandringspolitik, grænsekontrol, politi- og strafferetlige samarbejde, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. en styrkelse af miljøbestemmelserne Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) - det styrkede økonomiske samarbejde med en fælles mønt, euroen. Afstemningen i Danmark Maastricht-traktaten 2 juni 1992 Valgdeltagelse: 83,1% Ja: 49,3% Nej: 50,7% Maastricht-traktaten + Edinburg-afgørelsen 18 maj 1993 Valgdeltagelse: 86,5% Ja: 56,7% Nej: 43,3%

11 Danmarks nej til Maastricht
Den 2. juni sagde danskerne nej til Maastricht-traktaten. Det danske nej sendte chokbølger ud i Europa. Maastricht-traktaten kunne kun gennemføres, hvis samtlige medlemslande godkendte den. Danmark blokerede altså for at de andre lande kunne gennemføre traktaten Der måtte findes en løsning på det danske nej til traktaten, så de andre lande kunne fortsætte deres samarbejde med Maastricht-traktaten.

12 Danmarks ja til Maastricht med undtagelserne
I Edinburgh i december 1992 forhandlede den danske regering med de 11 andre EF-lande om at få de danske krav med i traktatgrundlaget. Forhandlingerne endte med, at Danmark fik indført fire forbehold: Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab, og det afgøres udelukkende efter dansk lovgivning, hvem der får dansk statsborgerskab. Danmark indfører ikke euroen som møntfod. Danmark deltager ikke i EU’s fælles forsvarspolitik. Danmark deltager ikke i den del af det retlige samarbejde, hvor der bruges flertalsafgørelser og Danmark kan risikere at blive nedstemt. Det er i dag EU’s asyl- og indvandringspolitik samt det civilretlige samarbejde.

13 Diskussion Fordele og ulemper ved de danske forbehold.
Skal vi beholde dem, eller slippe af med dem? Unionsborgerskab Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen) Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet  Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender

14 1995 - Østrig, Finland, Sverige

15 2004 – Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet

16 2007 – Rumænien, Bulgarien

17 Toldunion I en toldunion opkræver landene ikke told på varer indbyrdes, men har fælles toldsatser udadtil. Told er en afgift, som staten lægger på importerede varer. En toldunion betyder at det er billigere at købe varer i lande inden for toldmuren end udenfor For f.eks Afrika gav det det problem at de fik hårde konkurrencevilkår når de prøvede at sælge deres varer i Europa

18 Fællesmarked I et fællesmarked skal personer, tjenesteydelser og kapital frit kunne cirkulere mellem medlemslandene.

19 Fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik består i, at landene indbyrdes aftaler prisen på forskellige landbrugsprodukter samt hvor meget, der skal produceres af dem. Formålet med landbrugspolitikken var at gøre EF selvforsynende med landbrugsvarer og sikre landbrugserhvervets eksistens. Landbrugspolitikken har dog også en række negative effekter. En af de negative effekter er, at ulandene ikke kan sælge deres landbrugsprodukter til EU på grund af tolden. En anden negativ effekt er, at landbrugsvarer bliver dyrere for forbrugerne i EU. Her fordeler belgiske mælkeproducenter tre millioner liter mælk i protest mod de lave mælkepriser. Foto: Yves Herman/reuters/Scanpix

20 Diskussion Hvilke fordele og ulemper er der ved en toldunion?
Hvilke fordele og ulemper er der ved et fællesmarked? Hvilke fordele og ulemper er der ved en fælles landbrugspolitik? Er det fair at nogle lande slutter sig sammen på den måde? Hvilke konsekvenser kan i forestille jer at det har givet for samhandlen i verden generelt?

21 EU´s arbejde fra folketingets mediatek
Tryk her for video

22 Positive effekter i medlemslande
Medlemskabet af EU har haft store positive effekter i nogle af landene. Lande som Grækenland og Irland var betydeligt fattigere, før de blev medlemmer, og i lande som Spanien og Portugal, der tidligere var diktaturer, har medlemskabet været med til at sikre en demokratisk udvikling.

23 EU´s udvikling via traktater
Rom-traktaten (undertegnet i 1957) Den Europæiske Fællesakt (1986) Maastricht-traktaten (1992) Amsterdam-traktaten (1997) Nice-traktaten (2001) Lissabon-traktaten (2009)

24 EU´s traktater fra folketingets mediatek
Tryk her for video

25 Københavnerkriterierne
For at kunne blive medlem af EU skal et land opfylde Københavnskriterierne, som blev vedtaget på et topmøde i København i 1993: Landet skal være et demokrati Landet skal overholde menneskerettighederne Landet skal være en retsstat Landet skal have markedsøkonomi Landet skal acceptere EU´s målsætning om en politisk, økonomisk og monetær union

26 EU´s institutioner og beslutningsproces

27 EU´s institutioner fra folketingets mediatek
Tryk her for video

28 Kommissionen Medlemslandenes regeringer udpeger kommissionens medlemmer (kommissærerne), og disse har eneret på at fremsætte lovforslag i EU. Kommissionen skal desuden sørge for, at beslutninger bliver ført ud i livet. Kommissærerne skal ikke varetage de nationale interesser, men derimod fællesskabets. Dog kan landende vælge at pleje egne interesser ved at gå efter bestemte kommissionsposter. Der er 27 kommissærer i alt, én fra hvert land.

29 Ministerrådet Lovgivningen i EU vedtages af landenes ministre.
Oprindelig havde landene vetoret i ”vitale spørgsmål”, men gradvis kan flere og flere beslutninger træffes med ”kvalificeret flertal” efter stadig mere komplicerede afstemningsregler. Ministerrådet er EU´s mest magtfulde institution, især når stats- og regeringscheferne mødes under navnet ”Det Europæiske Råd”.

30 Europa-Parlamentet Fra 1979 indførte man direkte valg til den tredje vigtige institution i EF/EU, hvor der tidligere havde siddet medlemmer udpeget af de lokale parlamenter. Europa-Parlamentet var oprindelig rådgivende for Kommissionen og Ministerrådet, men er i dag blevet langt mere betydningsfuldt, idet hovedparten af EU´s lovgivning skal godkendes her. Europa-Parlamentet består indtil 2014 af 754 direkte folkevalgte medlemmer fra medlemsstaterne, heraf 13 danske, der sidder i en periode på fem år. Efter 2014 nedsættes antallet af medlemmer til 736.

31 EU-love Ligesom folketinget er EU´s styringsredskab love
Der findes to slags EU-love: ”Forordninger”, som har umiddelbar retsvirkning i medlemslandene ”Direktiver”, som først skal vedtages i de nationale parlamenter. 

32 Kvalificeret flertal For at et forslag kan vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet, skal tre betingelser være opfyldt: Kvalificeret flertal : 255 ud af de 345 stemmer Flertal af medlemslande Flertal på 62% af EU´s befolkning

33 EU´s beslutningsproces

34 Stemmefordeling i Ministerrådet
Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien 29 Spanien, Polen 27 Rumænien 14 Holland 13 Belgien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Portugal 12 Østrig, Sverige, Bulgarien 10 Danmark, Irland, Litauen, Slovakiet, Finland 7 Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Slovenien 4 Malta 3 I alt 345

35 Stemmer pr. million borgere

36 Diskussion Det kan virke uretfærdigt, at landene ikke har lige mange stemmer Tysklands ca. 82 millioner indbyggere har 29 stemmer, mens Danmarks kun ca. 5 millioner indbyggere har 7 stemmer. 4 tyskere har samme altså stemmevægt som én dansker.   Er denne fordeling retfærdig? Hvilke fordele og ulemper er der ved fordelingen? Hvorfor tror I det er sådan? Bør det ændres?

37 Fremtidige ændringer Fra 2014 ændres reglerne således, at der kun skal opfyldes to betingelser for at vedtage beslutninger med kvalificeret flertal:  Mindst 55% af medlemslandene skal stemme for Flertal på 65% af EU´s befolkning Denne ændring er til fordel for de store lande, da det herefter primært vil være mængden af indbyggere, der er afgørende.

38 EU-domstolen Den sidste betydnings-fulde institution er EF-Domstolen, som stadig hedder sådan, fordi den kun dømmer i sager, der vedrører den del af EU, som stadig kaldes EF Ifølge EU´s traktater har EU-ret forrang for nationale love.

39 Det indre marked Med vedtagelsen af Den Europæiske Fællesakt besluttede EF-landene at indføre Det indre Marked, hvor der er fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Med indførelsen af fri bevægelighed for varer blev det nødvendigt med en lang række harmoniseringer, idet landene ellers ville kunne afvise de andre landes varer med henvisning til, at de ikke opfyldte særlige nationale standarder. Et af de mere muntre eksempler på dette var, at en af harmoniseringerne handlede om, hvor krum en agurk må være for at kunne sælges i EU.

40 Maastricht-traktaten
Med vedtagelsen af Maastricht-traktaten i 1992 skiftede EF navn til EU. Samarbejdet blev udvidet på en lang række punkter. Det mest vidtgående var vedtagelsen om at indføre en økonomisk og monetær union (ØMU´en) med fælles møntfod og centralbank

41 De tre søjler i Maastricht-traktaten
De Europæiske Fællesskaber (EF) Det indre Marked, ØMU´en, landbrug, social dimension, strukturpolitik, ulandspolitik Ministerrådet og Parlamentet beslutter Domstolen dømmer Overstatsligt samarbejde Søjle 2 Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) Udenrigs-og sikkerhedspolitik Ministerrådet beslutter Domstolen dømmer ikke Mellemstatsligt samarbejde Søjle 3 Retlige og indre anliggender (RIA) Strafferetligt samarbejde, politisamarbejde Ministerrådet beslutter Domstolen har i visse tilfælde en begrænset rolle Mellemstatsligt samarbejde

42 De enkelte søjler I det mellemstatslige samarbejde i søjle 2 og 3 træffes beslutninger kun i enighed mellem landene, og Domstolen dømmer ikke i disse emner. I det overstatslige samarbejde i søjle 1 træffes beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet, det vil sige, at det enkelte land her har afgivet sin suverænitet for til gengæld at opnå indflydelse på beslutningerne. Med Amsterdam-traktaten blev udlændinge- og asylpolitik flyttet fra søjle 3 til søjle 1, og Europa-parlamentet fik øget sin indflydelse på lovgivningen. I Nice-traktaten ændrede man på fordelingen af stemmer i Ministerrådet inden den store udvidelse i 2004.

43 EU-modstanden i Danmark
EU-modstanden i Danmark har med årene ændret karakter. De fleste ”modstandere” ønsker ikke fuldstændig dansk udmeldelse af EU, men blot at EU skal være et rent mellemstatsligt samarbejde på nogle afgrænsede områder. Nogle har karakteriseret danskernes holdning som ”lilleputchauvinisme”: Vi mener, at vores velfærdsstat og demokrati er bedre end de andre landes - ikke på trods af, men netop fordi vi er et lille land.

44 Partiernes modstand mod EU
EU-skepsissen er ikke lige udbredt i alle politiske partier. De eneste to partier i Danmark i dag, der er udpræget skeptiske, er Dansk Folkeparti og Enhedslisten. De to partier er dog skeptiske med forskellige begrundelser. Dansk Folkeparti vil gerne værne om nationale værdier og danskheden Enhedslisten mener, at EU øger den økonomiske ulighed og ødelægger demokratiet..

45 EU og demokratiet Det siges, at EU lider af et ”demokratisk underskud”. Dette synspunkt deles også af tilhængere af EU. De mest almindelige kritikpunkter mod demokratiet i EU er: Beslutningerne træffes langt væk fra borgerne Beslutningsprocesserne er alt for indviklede EU styres af en elite De vigtigste beslutningstagere er ikke direkte valgt af folket

46 Subsidiaritetsprincippet
For at imødekomme problemet med at beslutningerne træffes langt væk fra borgerne har man i EU indført det såkaldte ”subsidiaritetsprincip” eller ”nærhedsprincip”. Princippet betyder kort sagt, at EU ikke skal tage sig af problemer, de enkelte lande selv kan løse. Beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt.

47 Indviklede beslutningsprocedurer
De indviklede beslutningsprocesser er det straks vanskeligere at gøre noget ved. Grunden til at processerne er så indviklede, er, at de er resultater af meget komplicerede kompromisser, som landene har indgået i forbindelse med forhandlingerne om de forskellige traktater. Alle vil gerne gøre reglerne enklere – men ingen vil selv afgive indflydelse, hvis det er prisen.

48 Elitært EU Synspunktet om, at EU styres af en elite, er også svært at afvise. En løsning på problemet er tæt knyttet sammen med spørgsmålet om, hvordan man giver befolkningerne større demokratisk indflydelse i EU. En nærliggende løsning er at give det folkevalgte Europa-Parlament større magt, Men man ikke kan give magt til nogen uden at tage magt fra andre. I dette tilfælde vil magten blive taget fra enten de nationale parlamenter eller fra ministrene i Ministerrådet. Det vil være et skridt i retning af at gøre EU til en føderation (forbundsstat) – og dermed vil det flytte mere magt ”ned til Bruxelles” Det har også været foreslået at indføre folkevalgte kommissærer. Men også her gælder det, at dette vil være en styrkelse af kommissionens magt.

49 De vigtigste beslutningstagere er ikke direkte valgt af folket
Hvis man er føderalist (tilhænger af en forbundsstat) vil man ikke have noget imod at styrke demokratiet i EU ved at give mere magt til Europa-Parlamentet. Modstandere af en forbundsstat mener, at man skal løse demokratiproblemerne ved at give mere magt til de folkevalgte i de enkelte lande, nemlig de nationale parlamenter. Dette vil dog sætte integrationen i stå. Der vil næppe blive vedtaget mange lovforslag, hvis man bestemte, at de skulle vedtages i alle 27 landes parlamenter.

50 Diskussion Demokratidiskussionen i EU befinder sig i et dilemma:
Hvis man vil gøre EU mere demokratisk og samtidig funktionsdygtigt, må man bevæge sig i retning af en føderation, men er det demokratisk? Interesserer I jer for hvad der sker i EU? Hvad vil I forslå man skal gøre for at gøre EU mere demokratisk og interessant for de enkelte landes borgere?

51 Den anden vinkel på demokratispørgsmålet
Selvom EU på nogle områder ”udhuler” de nationale demokratier, kan det også ses som et skridt i retning af at gøre verden mere demokratisk. ”Normaltilstanden” i det internationale system er anarki – her gælder ikke andre regler end den stærkes ret. I den sammenhæng er det noget enestående, at 27 lande, er blevet enige om at afgive suverænitet (selvbestemmelse) for at indgå i et samarbejde med fælles love og regler. Set i det lys er det måske mindre betydningsfuldt, om Folketinget mister noget af sin magt. Der er også en gevinst forbundet med at det enkelte land afgiver suverænitet, nemlig muligheden for at få større indflydelse på alle de andre landes beslutninger.

52 Diskussion Hvad er mest demokratisk fra et dansk perspektiv.
Lidt magt i det store fælleskab (EU) Meget magt i det lille fællesskab (DK)

53 EU´s udvikling i fremtiden
I 2009 trådte EU´s nyeste  traktat, Lissabon-traktaten, i kraft. Lissabon-traktaten har tre overordnede formål: At gøre EU mere åbent og demokratisk At gøre det lettere at træffe beslutninger  i et EU med mange lande At gøre EU bedre til at tackle globale udfordringer

54 Forbedringen af demokratiet
Forbedringen af demokratiet skal især ske ved, et Europaparlamentet har fået mere magt, således at langt de fleste love i dag skal vedtages i både Ministerrådet og Europaparlamentet. Samtidig gør man det lettere at træffe beslutninger ved at lade langt de fleste beslutninger træffe ved flertalsafgørelser i Ministerrådet. Det vil sige at landene opgiver deres vetoret på mange områder.

55 EU med fast formand For at EU lettere kan samarbejde om globale udfordringer i fremtiden, fx miljøproblemer eller terrorisme, indføres en fast formand (præsident), som udpeges af Ministerrådet for 2½ år ad gangen. Desuden indføres en fast formand for ”Rådet for udenrigsanliggender”, en slags ”EU-udenrigsminister”. Disse to personer har som opgave at sørge for at landene samarbejder på forskellige områder.

56 Hvor ender EU? EU er i dag en blanding af overstatsligt samarbejde (føderation) og mellemstatsligt samarbejde (konføderation). Lissabon-traktaten var et lille skridt i retning mod mere overstatsligt samarbejde. De ivrigste tilhængere af denne udvikling, føderalisterne, ønsker, at EU med tiden skal blive en slags ”Europas forenede stater”. Andre ønsker, at EU skal være et praktisk samarbejde mellem suveræne stater, altså en konføderation. Om udviklingen skal gå i den ene eller den anden retning er et af fremtidens store politiske spørgsmål.

57 Hvor stort skal det blive
Et andet stort spørgsmål vedrørende EU´s fremtid er, hvor mange medlemslande, fællesskabet vil kunne rumme. Et godt eksempel er diskussionen om, hvorvidt Tyrkiet en dag vil kunne blive medlem. Tyrkiet ligger geografisk placeret i både Europa og Asien, men kan endnu ikke leve op til Københavnskriterierne på alle punkter. Mange mener, at Tyrkiet krænker menneskerettighederne ved at forfølge det kurdiske mindretal i befolkningen og ved at udføre tortur i fængslerne. Andre mener, at Tyrkiet snart bør blive medlem, fordi landet kan skabe gode relationer mellem Europa og Mellemøsten. Og neden under diskussionen lurer et spørgsmål, som kun få siger højt: Vil EU have et muslimsk land som medlem?

58 Diskussion Skal det være et EU der med tiden bliver en slags ”Europas forenede stater”? Skal det være et EU der er et praktisk samarbejde mellem suveræne stater, altså en konføderation? Skal vi have Tyrkiet med i EU? Er det religiøse spørgsmål om et muslimsk medlemsland relevant?