Årsmøde 2000 Kampen om jorden Amternes Landskabsmedarbejdere

Fremtidens fokus på arealanvendelsen

Esben Munk Sørensen Forskningscenter for Skov og Landskab, Hørsholm og Aalborg Universitet

Præsentation Forskningsprofessor Landinspektør, Ph.D De sidste 10 år forsket og undervist GIS og det åbne lands forvaltning med fokus på hjemmel, beslutningsstøtte og design af løsninger

Hvorfor tale om ændringer i landskabsforvaltningen ?  Dramatiske ændringer i landbrugsstrukturen  Nye mål for natur- og miljøinteresserne  Levende landdistrikter skal fastholdes  Arealkonflikterne kræver nytænkning

Videncenter for det åbne lands planlægning Forskningsinstitutioner –KVL, AAU, DJF, FSL Statslige styrelser –Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Strukturdirektoratet Amtskommunal deltagelse i formandsskab –Hjemmeside med information om projekter og resultater Nyhedsbrev udsendes løbende

Videncenter for det åbne lands planlægning Igangværende projekter om: –Drikkevandsbeskyttelse –Viden om det lokale landbrug –Bynære landskaber –Miljø- og strukturtilpasning af landbrug

Fremtidens fokus på arealanvendelsen Der er i stigende grad modstridende synspunkter om hvad landets arealer bør anvendes til. Modsat hvad man troede for 10 år siden ville blive fremtiden er der i dag hård konkurrence om arealanvendelsen i det åbne land. Fra borgerside og fra interesseorganisationer rettes et mere og mere kritisk blik på arealplanlægningen og - administrationen i det åbne land. Hvad er afgørende for dette og hvordan vil fremtiden kunne tegne sig? Har planlægningssystemet og dets demokratriske processer spillet fallit? I givet fald: Hvad er alternativet?

Indhold - 4 elementer: Nogle statements: Hvad sker der i øjeblikket. Reaktivt og sektoristeret forvaltningsystem i DÅL Landzoneadministration og Landbrugsforvaltning Nogle alternativer: Mod mere natur og kultur

Marginaljordsdebatten - tog fejl Jordrenteteori og ESMERALDA: Man forventer at landmænd opgiver at dyrke arealer, når markedspriser og dækningsbidrag falder. Det blev overset at: Jord er i dag adgangen til produktionsrettigheder (miljø og ha-støtte) Jorder skifter ejer i meget dynamiske relationer.

Betydeligt sektoriserings- og mange-myndighedsproblem Boligministeriet –Primærkommunal byggeadministration Miljøministeriet –Planloven, Råstoflov, Naturbeskyttelseslov: Amtskommunerne Landbrugsministeriet –Landbrugsloven: Jordbrugskommision, Kommuner, Praktiserende Landinspektører,

Ideologi og virkelighed i landzonen

Stigende arealkonkurrence Mange nye grønne interesser ind i landbrugslandet Fri erhvervslokalisering i overflødiggjorte landbrugsbygninger Attraktive boligmuligheder på landbrugsejendomme Kulturmiljøet skal tilgodeses

Differentieret erhververvsudvikling i landzonen på landbrugsnoteret ejendom

Naturgenopretning, vådområdeetablering og skovrejsning

Fortsat forbrug af landbrugsjord til byudvikling og transportanlæg

Arealinteresser sammenfaldende med landbrugsjord % overlap af landbrugsjord Kilde: FSL: Arealanvendelsen i Danmark

Hastig strukturudvikling i DÅL Ekspanderende landbrugsbedrifter køber jord og ejendom op. Fald i antal ejendomme mellem 5 og 50 ha Stigning i gruppen under 5 ha Stigning i gruppen over 50 ha Om 50 år: Større forandringer end landbrugsreformerne Regionale forskelle i udviklingslinierne

Under 5 ha

Mellem 5 og 50 ha

Over 50 ha

Landsbyen Vellev

10 mest jordkøbende bedrifter i B-H 92-98

Landbrugspligten “Fritager for regulering” landbrugsnoteret ejendom kun anmeldepligt efter BL for erhvervsbyggeri –Multi-Site princippet forandrer landskabet –Frilandsbesætninger etableres uden regulering landbrugsnoteret ejendom undtaget for landzonebåndet planlovens § 37 giver fri anvendelse for landbrugets overflødiggjorte bygninger til erhverv og håndværk

Ejendom contra bedrift sammenhæng med udstykningsadministration ved jordomlægninger (§13) ingen reel regulering af bedriftsforhold (problem med ha-støtten) lovliggørelse ved ændring af kontraktindhold til “dyrkningsaftaler”

Fritidsejendom ctr. heltidsbrug 80 procent af landbrugsejendomme kan erhverves af “fritidslandmænd” som “skattebegunstigede villaparceller uden krav om egen drift. Betyder øget maskinstationslandbrug og øger efterspørgslen efter den potentielle nedlægningsjord sammen med “dereguleret” administration af bygningsressourcer til andet erhvervsformål betyder dette fri erhvervslokalisering i landszonen. betyder en markant udvidelse af køberkreds og en fjernelse af “tillægsjord” til miljøtilpasning og strukturforbedring

Ingen tilpasning af LL´s administration til arealforudsætninger landbrugsnoteret areal og ejendom kan omsættes og omlægges uden inddragelse af hensyn til den lokale miljøfølsomhed jordbundskvalitet, vandstand, recipientevne uden betydning for faktuel anvendelse af arealer landbrugsarealer (dyrkningspraksis, frilandsbesætninger mv.)

Ingen plan-baseret geografisk lokalisering af større husdyrbrug bortset fra VVM-krav ved store husdyrbesætninger ingen regulering af produktionsanlæggenes placering ingen hensyntagen til landskabspleje, miljøtilpasset græsningstryk ved besætningsstørrelse

Har planlægningssystemet og dets demokratiske processer spillet fallit? Nej Men der nogen klare ”konstruktionsproblemer” Og ikke mindst nogle nye opgaver, som kræver afvejede løsninger

Et teoretisk-teknisk forslag til yderligere forbedring af reguleringssituationen

Principper for general udbygning af regionplanlægningen Også omfatte LL´s administration Zonere landbrugsområderne i: –beskyttelsesområder –landbrugsområder med flersidige hensyn –landbrugsområder med høj prioritet Landbrugspligt også omfatte naturpligt Formålsstyret ejendoms- og bygningsudformning

Planlægningsopgaver i DÅL

En nødvendig yderligere reguleringsform hensyn til miljø og landskab ved LL §§ 13 og 16. omsætningskontrol ved landbrugsnoteret jord og ejendom omformuleres til en offensiv inddragelse af lokale miljø-, natur- og og strukturtilpasningshensyn forud for hver ejendoms- og jordhandel skal der inden matrikulær berigtigelse og dermed godkendelse af aftalen ske en konkret og lokal bedømmelse af en række forhold af betydning for miljøforbedring og strukturtilpasning. herudover fuld byggesagsbehandling (og ikke kun anmeldeordning) og inddragelse af landskabs- og kulturmiljøhensyn i denne.

Checkliste ved LL`s §§13 og 16 (1) Miljøtilpasningshensyn: Er der i lokalområdet behov/grundlag for –Tilplantning af mindre arealer? –Etablering af nye biotoper og spredningskorridorer? –Tilladelse til nedlæggelse af biotoper mod etablering af erstatningsbiotoper? –Udlæg af yderligere beskyttelseszoner? –Planlagt ekstensivering af hensyn til grundvandsbeskyttelse eller vådområdeetablering?

Checkliste ved LL`s §§13 og 16 (2) Strukturtilpasningshensyn: Er der i lokalområdet ejendomme: –Med behov for suppleringsjord? –Med anmeldt suppleringsjordsbehov eller dokumenterede harmoniproblemer? –Der har afstået betydelige mængder agerjord til beskyttelsesbræmmer langs vandløb og andre naturelementer (ekstensivering).

Checkliste ved LL`s §§13 og 16 (3) Jordmobilitetshensyn: –Er er i lokalområdet behov for arronderingsforbedringer. –Vil et fritidslandbrug “ligge i vejen” for fremtidig udvikling af heltidsbrug. –Kan den aktuelle jord eller ejendom bruges til miljøforbedring for en flerhed af landbrugsejendomme.?

En udviklingsmodel