1 Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet.

Præsentationer af emnet: "1 Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 1 Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning i det agrare landskab Anne Kristine Munk Mouritsen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

2 2 Disposition 1: Forskningsprocessen 2: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning - begreb og præsentation af projekter 3: Hindringer/Løsninger

3 3 1. Seance: Forskningsprocessen De enkelte faser i forskningsprocessen og de valg, der er foretaget Tilrettelæggelsen af forskningsprocessen bygger på Ib Andersens teorigrundlag

4 4 Problemformulering og -afgrænsning Ud fra forskerens videnskabsteoretiske udgangspunkt og problemområdets art skal problemet præciseres. Overordnet projektmål: –En analyse m.h.p.. identifikation af hindringer og –en perspektivering af metoden med henblik på udvidet anvendelse. Projektets problem: Hvordan opnås en udvidet anvendelse af en helhedsorienteret landskabsplanlægning i form af jordmobilitet og forhandlingsplanlagte jordfordelinger med miljø- og strukturtilpasningssigte ? Problemformulering og -afgrænsning Forsknings- organisering Forskningsdesign

5 5 Et forskningsdesign er betegnelsen for den kombination af fremgangsmåder, forskeren betjener sig af, når dataene indsamles. Nogle af Casestudiets kendetegn: –eksplorativ, induktiv –det centrale er undersøgelsesenheden med udgangspkt. i det beskrivende/eksplorative/- problemdiagnostiserende og med overvejelser vedrørende passende interventionsformer To overordnede case-studier: –”forvaltningsdokumentationscase” –”aktørinterviewcase” Forskningsdesign Problemformulering og -afgrænsning Forsknings- organisering

6 6 Forskningsorganisering Stillingtagen til en hensigtsmæssig tidsperiode for undersøgelsen, undersøgelsesgruppe(r), undersøgelsernes rækkefølge og hvilke data, der skal indgå i forskningen Forvaltningsdokumentationscase: –Undersøg.grp.: DFFE´s arkiv, –Tidsperiode: 4. kvartal 1999 til 4. kvartal 2000 –Data: Journalens oplysninger Aktørinterviewcase: –Undersøg.grp.: Sagsbehandlere, lodsejere, planlæggere og rekvirenter –Tidsperiode:1. og 2. kvartal 2001 –Data: Kommunikation og samarbejde, økonomi, jordpulje, frivillighed, tvang, ekspropriation, lovgivning, jordfordelings formål etc. Forsknings- organisering Problemformulering og -afgrænsning Forskningsdesign

7 7 Dataindsamlingsmetode Før dataene indsamles må der tages stilling til, hvilken eller hvilke metoder, der er mest hensigtsmæssig til dataindsamling i forhold til forskningsproblemet og den foreslåede undersøgelsesgruppe Forvaltningsdokumentationscase: –Primære og sekundære kvantitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990- 1999 –Indsamlingsmetode: Registreringsskema til arkivdata Aktørinterviewcase: –Primære, kvalitative nøgledata vedr. alle gennemførte projekter i perioden 1990-1999 –Indsamlingsmetode: Standardiseret interview Dataindsamlings- metode Analyse- metode Fremstillingsform

8 8 Analysemetode En hensigtsmæssig måde at håndtere og strukturere det indsamlede materiale på. Forvaltningsdokumentationscase: –Analysemetode: Kvantitative analysemetoder (univariate -, bivariate - og multivariate analyser) Aktørinterviewcase: –Analysemetode: Kvalitativ analysemetode Analyse- metode Dataindsamlings- metode Fremstillingsform

9 9 I henhold til fællesreglerne for Ph.D.-studier skal et sådant studie omfatte en afhandling affattet på et af hovedsprogene og indeholde resumé på dansk og engelsk. Den Ph.D.-studerende kan vælge at lade afhandlingen bestå af flere publicerede artikler i stedet for en rapportafhandling. Mit valg: –Afhandling på dansk –Artikler og konferencepapers undervejs Fremstillingsform Dataindsamlings- metode Analyse- metode

10 10 2. Seance: Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning Miljø- og kulturbaseret ejendomsudformning er en planlægningsproces, hvor arealer i form, matri- kulær udstrækning og tilladelig arealanvendelse ved aktive processer udformes og samles i ejendom(me), der kan udnytte arealet på en sådan måde at hensynet til miljø og kulturmiljø indgår som eksplicit forudsætning.

11 11 Jordmobilitet & retstilstandsændr. En ændring af ejendomsudformningen kan ske ved –udstykning eller arealoverførsel Jordmobilitet (De landbrugsstrukturelle forhold, tilstedeværelsen af en jordpulje og kendskab) –eventuelt kombineret med en ændring af retstilstanden på en ejendom ·MVJ, Vandforsyningslovens §13d (drikkevand), kommunalfuldmagten, ekspropriation efter MBL §26a (drikkevand) og andre muligheder (jordkøb og videresalg)

12 12 Ejendomsudformningsprocessen Ejendomsudformningsprojekt PlanlægningsfaseGennemførelsesfaseOffentlighedsfase UndersøgelsesfaseForhandlingsfase Undersøgelse Beslutning Forhandlinger

13 13 Projektoversigt

14 14 Geografisk fordeling

15 15 1036 N

16 16 Drastrup 1

17 17 Drastrup 1

18 18 Drastrup 2

19 19 Drastrup 2

20 20 Drastrup anno 1995

21 21 Drastrup anno 2020

22 22 3. Seance: Hindringer/Løsninger Hindringer: 1. Modsatrettede mål og eksperimenter med virkemidler 2. Dårligt fungerende jordkøbsadministration 3. Manglende ”God regeringsførelse”/ kommunikation og samarbejde 4. Specifikke enkeltbestemmelser i lovgivning: –Lov om afgift af tinglysning m.v., –Jordfordelingsloven, –Naturbeskyttelsesloven, –Miljøbeskyttelsesloven, –Landbrugsloven, –Planloven, –Ejendomsavancebeskatningsloven

23 23 Grundlag for løsninger En holistisk løsningsmodel –Ses i forhold til målene for arealanvendelsen i det agrare landskab: –VMPII, –genoprette 16.000 ha vådområder –rejse skov på 20.000 ha –Drikkevandsbeskyttelse i OSD-områder –Sikring af kulturmiljøet –Baseres i øvrigt på ønsket om: –at give det enkelte menneske en chance for at tilpasse sig nye krav på miljø- og kulturmiljøområdet –at styrke demokratiet og –at implementere Aarhus Konventionens målsætninger om adgang til oplysninger og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser.

24 24 Løsninger 1. Landzoneplanlægning og sektorlovgivning samordnes 2. Jordmobiliteten fremmes 3. Offentlighedsfasen udvikles Landzonelokalplaner

25 25 Zonering Landzonen deles i op i tre forskellige anvendelseszoner:  L-zoner (Rene landbrugsområder forbeholdt et effektivt landbrug alene)  Ø-zoner (Øko-områder, hvor landbrug, erhverv og bosætning er tilladt under visse hensyn til miljø, natur og kulturmiljø)  N-zoner (Rene naturområder hvor ekstensivt landbrug er tilladt på miljøets -, naturens - og kulturmiljøet præmisser, hvor ny bosætning og erhverv er uønsket) Kommuneplanrammerne fastlægger rammerne for arealanvendelsen indenfor de tre zoner Der gennemføres en detailplanlægning i form af lokalplaner i det omfang dette skønnes nødvendigt.

26 26 Landzonelokalplaner Giver mulighed for at planlægge den fremtidige arealanvendelse i landzonen Lokalplanprocessen giver god mulighed for borgerinddragelse Lokalplanerne virkeliggøres ved jordfordeling (og retstilstandsændringer) af lodsejerne selv med bistand fra regionale ejendomsudformningskontorer. En realiseringsdeadline på f.eks. 8-12 år Den langsigtede tilpasning sker ved samordning af LBL og planlægningen.

27 27 Jordfordelingskontoret Jordfordelingskontoret under Landbrugsministeriet gives et bredere formål og flyttes til Miljøministeriet. Jordfordelingskontorets opgaver: statens jordpuljedannelse, jordfordeling og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse i det agrare landskab Der oprettes et centralt kontor knyttet til Miljøministeriets departement (landplanafdelingen) samt mindst 5 decentrale/regionale kontorer

28 28 Regionale kontorer Decentrale opgaver: jordpuljedannelse, jordfordelingsplanlægning, sagsbehandling af jordfordelingerne i forhold til Jordfordelingsloven og den fysiske planlægning og administrationen af statslige støtteordninger til ændret arealanvendelse.

29 29 Centralt kontor Centrale opgaver: overordnet enhed, der sætter rammerne for de lokale kontorers aktiviteter og foretager en endelig godkendelse af projekterne i forhold til Jordfordelingsloven inden Jordbrugskommissionen afgiver kendelse.