Effekter af randzoner på natur og miljø Brian Kronvang Annette Baattrup-Pedersen & Carl Christian Hoffmann Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Hvad forstår vi ved randzoner? Skelnes mellem: Smalle og tørre randzoner langs med vandløb og søer, som f.eks. de lovpligtige 2 m bræmmer langs alle naturlige og højt målsatte vandløb. De nye 10 m randzoner, som kan udlægges med MVJ støtte under VMPIII-aftalen langs alle vandløb og søer. De forudsætter ingen ændring i afvandingstilstand, men kan med stor fordel for biodiversiteten kombineres med omlægning af vandløbsvedligeholdelsen og/eller vandløbsrestaurering. Brede randzoner der udlægges som ekstensivt dyrkede arealer mellem landbrugsarealer i omdrift og vandløb, typisk hele ådale, og hvor arealernes hydrologi ændres ved en tilsigtet reduktion i afvandingstilstanden.

Udlægning af randzoner – hvad er gevinsterne og kravene Ændret arealanvendelse Mindre gødskning og sprøjtning Tilbageholdelse af jord og fosfor fra skrånende marker Mindre behov for afvanding Behov for pleje af randzone (græsning,høslæt) Evt. Vandløbsrestaurering og genopretning af vådområder efter forudgående indsatsplanlægning i medfør af Vandramme Direktiv og Habitat Direktiv Grødeskæring ophører eller begrænses Ingen behov for oprensninger Mindre brinkerosion og jord- og fosfortilførsel Forbedret habitatudbud i vandløb Øget fysisk og biologisk interaktion mellem vandløb og ånært areal Øget spredning mellem biotoper Mere kompleks habitat struktur i ånære arealer Forbedret natur- og miljøtilstand i søer og fjorde

Hvad kan smalle randzoner tilbyde miljømæssigt set? Smalle randzoner etableres for at begrænse udledningen af næringsstoffer til overfladevand ved: Mindre næringsstofinput til jorden og deraf følgende mindre næringsstofudvaskning til overfladevand hvor reduktion i underjord er begrænset pga. nærhed til recipient. Umiddelbart opfange jord og fosfor der leveres i perioder med jorderosion og overfladisk afstrømning fra tilstødende skrånende marker i omdrift. På sigt begrænse omfanget af brinkerosion med efterfølgende jord- og fosfortab til vandløb.

To oplande, Lillebæk

Hvad betyder bredere randzoner miljø- og naturmæssigt set ved genopretning af hele ådale Reducerer forbruget af sprøjtemidler. Omsætter nitrat-N som strømmer gennem randzonen fra tilstødende marker i omdrift ved hævning af grundvandsstanden. Deponerer jordbundet fosfor og organisk kvælstof der tilføres randzonen ved tidvise vinteroversvømmelser. Omsætter nitrat-kvælstof i det vandløbsvand som løber ind over arealerne ved vinteroversvømmelser.

Opbygger kulstofpuljen ved forsumpning af hele eller dele af arealet, der efter årtiers afvanding ofte har sat sig 0,5-1 m. Holder tørbundsarter i skak, skaber dynamik ved deponering af sand og slam, skaber en gradient i jordbundsmæssige kårvilkår og dermed mulighed for en mere rig og varieret flora og fauna. Permanent vandstand og/eller meget varierende vandstande gennem året udtømmer jordens næringspuljer hvilket er skadeligt for vandmiljøet men godt for naturen. Udtømningen klinger dog af efterhånden som puljerne reduceres

Som I sidste århundrede siger prognoserne at antal dage med oversvømmelser stiger fra 1961-90 til 2071-2100 med 50% Implications of climate change on runoff and nutrient losses to surface waters Oversvømmelse Antal dage pr. år Kontrol 34 Scenarie 51

Opsamling Udlægning af randzoner langs vandløb og søer er det virkemiddel, som giver mest natur og miljø for pengene. Udlægningen af randzoner kræver en planlægning som tilgodeser både krav i Vandramme Direktivet og Habitat Direktivet med iværksættelse af nødvendige plejeforanstaltninger alt efter ønsket naturindhold (habitattyper). Forundersøgelser og opfølgende overvågning er ofte nødvendig for at holde styr på fosfordeponeringen fra oversvømmelser og fosforfrigivelse fra de ofte store mængder gammelt landbrugsfosfor i ådalsjorden.