Investering og Finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og Finansiering Kapitel 1 Finansiering - generelt Investering og finansiering

Disposition 1.1 Materielle og monetære pengestrømme Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Disposition 1.1 Materielle og monetære pengestrømme 1.2 Begreberne investering og finansiering 1.3 Finansieringsproces – balanceændringer 1.4 Finansieringsarter 1.5 Livkviditèt Investering og finansiering

1.1 Materielle og monetære strømme Erhvervsøkonomi 8. april 2017 1.1 Materielle og monetære strømme I virksomheden sker der en transformationsproces: Fra produktionsfaktorer til salgbare produkter og ydelser, som er den MATERIELLE strøm, og i den modsatte retning er der en pengestrøm, idet produktionsfaktorerne skal betales, og fra salget kommer der indbetalinger. Denne proces TAGER TID, og for at kunne dække det tidsmæssige efterslæb i betalingerne skal der TILFØRES KAPITAL fra kapitalmarkedet (produktionsfaktoren= penge!). Dette betyder også at en del af de penge der tjenes ind via salget skal bruges til at betale af på gælden til långiverne, hvad enten det så er afkast til ejerne eller afbetaling/renter til eksterne långivere. Der foregår også betalinger til/fra det offentlige, men her er der ikke tale om et eentydigt ydelse/modydelsesforhold. Ydelser fra det offentlige kan være tilskud, gunstige lånevilkår, teknologisk bistand, uddannelse, retsbeskyttelse, exportstøtteordninger, …. Figuren illustrerer tillige de hovedområder der er interessante ved pengestrømsanalyser. Investering og finansiering

1.2 Investering og finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 1.2 Investering og finansiering Investering - betalingsrække starter med udbetaling derefter en række indbetalinger Finansiering - betalingsrække starter med en indbetaling derefter en række udbetalinger Definition af investering / finansiering kan tage udgangspunkt i en kalkulemæssig sammenhæng, men dette er ikke tilstrækkeligt. De 2 begreber hænger tæt sammen i forhold til virksomhedens drift og balance, se næste figur/slide! Investering og finansiering

Investering og finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og finansiering Ejere Nye indskud Udlodninger Kapital Kapital Långivere Virksomheden Investeringer I en balancemæssig sammenhæng drejer det sig om kapitalfremskaffelse til brug for investering i kapitalgoder, som maskiner, grunde, bygninger, etc. der kan kaste så meget af sig (være lønsomme/rentable), at det mere end kan betale kapitalomkostningerne. Der er selvfølgelig også en driftsmæssig betragtning i denne definition, idet det er investeringerne i driften som skal sikre et cashflow, der gør det muligt at betale långivere, ejere og tillige bygge reserver op. Virksomhedens kapital kommer fra: 1) Långivere (Fremmedfinansiering), 2) Ejerne (Egenfinansiering) og 3) Selvfinansiering i form af tilbageholdt indtjening (Retained Earnings/Plowback). Hertil kommer Desinvestering, som er salg af omsætnings/anlægsaktiver (f.eks. Salg af et varelager). Tilbagebetalinger Tilbageløb Selvfinansiering Figur 1.2. Oversigt over sammenhængen mellem investerings- og finansieringsprocesserne. (Kilde: Rapp, 1974 side 19) Investering og finansiering

Investering og finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og finansiering Investering Kapitalanvendelse, d.v.s. Anvendelse af finansielle midler til anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver Længerevarende binding af likvide midler Vedrører især aktiv-siden Finansiering Kapitalfremskaffelse (ejere, långivere, selvfinansiering) Varigt beredskab (over tid) af likvide midler Vedrører især passiv-siden Investering og finansiering

1.3 Finansieringsproces og balanceændringer Erhvervsøkonomi 8. april 2017 1.3 Finansieringsproces og balanceændringer Eksempel fra bogen: Kapitaltilførsel : Opstart af egen virksomhed Eget indskud kr. 100.000 Lån i pengeinstitut: Kr. 200.000 Indsættes fra starten på bankkonto Kapitalanvendelse: (Investering) Køb af ejendom til kr. 150.000 og ny maskine til kr. 40.000. Betales kontant! Køb af råvarer for kr. 40.000,-. Betales kontant! Alternativ til 2 : Som ovenfor Råvarelageret er købt på kredit (kapitalanvendelse og –fremskaffelse følges ad) Produktion igangsættes. I den næste periode fås følgende produktionsomkostninger Råvarer 15.000 kr., Løn 20.000,-, Afskrivning på bygninger og maskiner hhv. kr. 3.000, og 5.000 kr. Løn betales kontant fra bankkonto. Ingen færdigvarer er endnu solgt. Investering og finansiering

Finansieringsprocesser Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Finansieringsprocesser Type I: Balanceforlængelse Type II: Omstrukturering på aktiv-siden Type III: Omstrukturering på passivsiden Type IV: Balanceforkortelse Hovedvægt på Type I: Altså fremskaffelse af egen-/fremmedkapital til investering Investering og finansiering

1.4 Finansieringsarter Egenkapital og fremmedkapital Erhvervsøkonomi 8. april 2017 1.4 Finansieringsarter Egenkapital og fremmedkapital Passivsiden i regnskabet opdeles i Egenkapital Indskud fra ejere Selvfinansiering via tilbageholdt gevinst Hensættelser (der ses i det flg. bort herfra) Gæld (Fremmedfinansiering) Sondring mellem gæld med løbetid under/over 1år Langfristet / kortsigtet gæld Egenkapital og fremmedkapitals retsstilling Sondringen mlm. Gæld med løbetid over/under 1 år er alene et krav fra Årsregnskabsloven. Derudover er der ingen fast sondring og opdelingen kan derfor være arbitrær, ligesom nogle gældsposter f.eks. En kassekredit kan være svær at definere som hørende til den ene eller anden gruppe. Investering og finansiering

Ekstern og intern finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Ekstern og intern finansiering Personkapital Markedskapital Investering og finansiering

Likviditèt Betalingsforpligtelser vs. betalingsmidler Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Likviditèt Betalingsforpligtelser vs. betalingsmidler Betalingsforpligtelser har mindre usikkerhed end indbetalinger Dog er der risiko for uforudsete udgifter/udbetalinger Likviditetsreserve er nødvendig Aktivers likviditetsgrad (den tidsmæssige afstand til kontanter) overfor tilsvarende opdeling på passivsiden Likviditetsgrad I og II: Nøgletallene har i regnskabsmæssig sammenhæng ikke den store betydning! I: Mest likvide aktiver / Kortfristet fremmedkapital, II: Omsætningsaktiver / Kortfristet fremmedkapital Investering og finansiering

Investering og Finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og Finansiering Kapitel 2 Finansieringsregler og balancestruktur Investering og finansiering

Disposition 2.1 Den vertikale balancestruktur Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Disposition 2.1 Den vertikale balancestruktur 2.2 Den horisontale balancestruktur Investering og finansiering

Kapitalstruktur Balance Aktiver Passiver Anlægsformue Egenkapital Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Kapitalstruktur Balance Aktiver Passiver Anlægsformue Egenkapital Omsætningsformue Fremmedkapital Langfristet gæld Kortfristet gæld Investering og finansiering

Den vertikale balancestruktur Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Den vertikale balancestruktur Strukturen i balancens passivside Hvor stor skal egen-kapitalen være? Kan belyses med gældsætningsgraden: Gældsætningsgrad er også defineret som F/(E+F) Kan der opstilles gyldige regler for egenkapitalens optimale størrelse. Som udgangspunkt er egenkapitalens størrelse meget forskellig fra virksomhed til virksomhed og mellem brancherne. Så der er ikke noget der tyder herpå! Stigende fremmedfinansiering betyder dog øget risiko for såvel ejere som långivere, og kapitalomkostningerne vil derfor stige. Rentabilitetsmæssigt aspekt: Så længe virksomheden tjener på sine låneoptagelser (altså at kunne investere disse midler til en bedre forrentning end sine kapitalomkostninger) så forøges egenkapitalens forrentning. Dette kaldes leverage eller gearing af virksomheden. Hvis virksomhedens indtjening falder kan virksomheden komme til at lide rentedøden, idet de ikke kan tjene nok ind til at betale renterne på den forøgede gæld. Investering og finansiering

Jo større gældsætning jo større egenkapitalforrenting (gearing), men Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Forrentning Egenkap. forrentning, re Fremmedkap. forrentning, rf Den samlede kap. forrentn., r Sammenhængen mellem egenkapitalens forrentning og gældsætningsgraden kan udledes af Afkastningsgraden r= Resultat før renter/Alle aktiver = EBIT/(E+F)  EBIT=r*(E+F) Desuden er EBIT=re*E+rf*F Derfor vil EBIT=r*(E+F)=re*E+rf*F De 2 formler sættes nu lig hinanden og herefter fås: re=r Hvorfor ikke maksimere den samlede forretning i stedet for ”kun” at maksimere re. Fordi r er helt uafhængig af lånerentens størrelse, da det er EBIT, der indgår i beregningen. Det er desuden ejernes investering/kapital der skal maksimeres ikke hele kapitalen. Jo større gældsætning jo større egenkapitalforrenting (gearing), men - kun når r > rf ..\eksempler, m.m. i bogen_Finansiering.xls Investering og finansiering

Hvorfor ikke maksimere r? Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Hvorfor ikke maksimere r? r beregnes som Overskud før renter / delt med den samlede kapital. Derfor er r uafhængig af lånerenten, rf.. Det er re ikke! Desuden er det kun egenkapitalen, der tilhører ejerne Investering og finansiering

Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Konklusion Maksimering af egenkapitalens forretning er ikke en generel gyldig økonomisk målsætning Egenkapitalens forrentning er alene et nøgletal, der siger noget om egenkapitalens effektivitèt Maksimering af virksomhedens værdi, d.v.s. maksimering af nutidsværdien af de betalinger, som fra nu og fremover kan kanaliseres til ejerne. Maksimering af værdien er i overensstemmelse med Fundamentalprincip I og II Investering og finansiering

2.2 Den horisontale balancestruktur Erhvervsøkonomi 8. april 2017 2.2 Den horisontale balancestruktur Passivernes løbetid tilpasses aktivernes løbetid = ”Den horisontale balancestruktur” Driften må ikke løbe ind i likviditetsmæssige problemer Kapitalanvendelsen skal synkroniseres med kapitalfremskaffelsen: Størrelsesmæssigt Tidsmæssigt Investering og finansiering

Harmoni-problemet / finansieringsregler Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Harmoni-problemet / finansieringsregler Der skal være overensstemmelse mellem kapitalgodets brugstid og løbetiden for den kapital, der finansierer den Tidsprofilen i ydelsesforløbet skal passe til tidsprofilen i nettobetalingsrækken på investeringssiden Anlægsformuen skal finansieres med egenkapital og med langfristet fremmedkapital Omsætningsformuen skal finansieres med kortfristet kapital En kendt finansieringsregel siger ovenstående punkt 1 og 2, og konsekvensen er derfor pkt. 3 og 4. Formålet er indlysende: dels at skabe finansieringsmæssig ro om de langsigtede investeringer, dels at reducere/undgå risici i forbindelse med refinansiering: Renterisiko, Likviditetsrisiko, Løbetidsrisiko. Reglen har både betydning for likviditeten og for rentabiliteten, idet der skal tages hensyn til om der er variable eller faste renter, der som oftest er knyttet til kort henholdsvis lang løbetid. Lån med kort løbetid stiller større krav til den finansielle styring, bl.a. fordi den korte rente svinger mere. Et andet økonomisk aspekt er hvis virksomhedens låneomkostninger er meget høje, så er der en klar interesse i at erstatte dyr fremmedkapital med billigere fremmed/egenkapital. Så her ønsker Investering og finansiering

Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Finansieringsregler Finansieringsregler er overordnede guidelines for likvi-ditetsmæssig balance mellem investering og finansie-ring, men husk der er et vedvarende finansieringsbehov, så reglerne sikrer ikke likviditeten! Reglerne har også et rentabilitetsmæssigt aspekt Ændrede konjunkturer og dermed renteforhold vil påvirke virksomhedernes økonomi forskelligt afhængig af om de har korte lån med var. rente eller lange lån med fast rente. De korte lån stiller endvidere krav om mere finansiel styring og dermed også større omkostninger hertil. Hvis virksomheden har meget store låneomkostninger vil det tilskynde til i højere grad at anvende egenkapi-tal. Investering og finansiering

Investering og Finansiering Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og Finansiering Kapitel 3 Finansiering med egenkapital Investering og finansiering

Disposition 3.1 Forskellige virksomhedsformer Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Disposition 3.1 Forskellige virksomhedsformer 3.2 Egenkapitalen i et A/S 3.3 Udvidelse af egenkapitalen 3.4 Udbyttebeskatning 3.5 Nye former for ansvarlig kapital Investering og finansiering

3.1 Hæftelse / beskatning Forskellige virksomhedsformer Erhvervsøkonomi 8. april 2017 3.1 Hæftelse / beskatning Forskellige virksomhedsformer enkeltmandsvirksomheder interessentskaber anpartsselskaber aktieselskaber kommanditselskaber Investering og finansiering

Erhvervsøkonomi 8. april 2017 3.2 Egenkapitalen i et A/S En aktie er en del af et ejerskab i en virksomhed Aktieselskaber – hæftelse=indskuddet Ejerne har ingen juridisk krav på forrentning eller tilbagebetaling af indskuddet. Lovmæssigt grundlag Aktieselskabsloven Værdipapirloven Børsretlige regelsæt Investering og finansiering

Aktietyper Aktiestørrelser (1,2,10,20,100,1000 kr.,…) Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Aktietyper Aktiestørrelser (1,2,10,20,100,1000 kr.,…) A-aktier stamaktier - mange stemmer B-aktier – mange aktier / få stemmer præferenceaktier får udbytte før A-aktierne (ret til forlods udbytte) mellemform mellem egenkapital og fremmedkapital Mange selskaber har kun stamaktier Medarbejderaktier Investering og finansiering

3.3 Udvidelse af aktiekapitalen Erhvervsøkonomi 8. april 2017 3.3 Udvidelse af aktiekapitalen Emission med fortegningsret Emission i fri tegning Fondsaktier / friaktier Aktiesplit ofte falder kursen, da aktiekapitalen udvandes men ikke så meget som forventeligt Investering og finansiering

TKDevelopment – udvidelse 1:1 til kurs 40 Erhvervsøkonomi 8. april 2017 TKDevelopment – udvidelse 1:1 til kurs 40 TKDev TkDev- tegningsrettigheder Investering og finansiering

Opgavetid: Løs opgave 1-2 p. 197 Erhvervsøkonomi 8. april 2017 Investering og finansiering