Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 1 d. 28.1.11.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Erfaring med udvikling af 150 nationale, kliniske retningslinjer i Dansk Selskab for Obsterik og Gynækologi (DSOG-Guidelines) Ulla Breth Knudsen Tidl.
Advertisements

Tak for indbydelsen! Inge Madsen
Patientpakker Angina /NSTEMI
Den Danske Kvalitetsmodel
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Kandidatuddannelsen i Sygepleje
Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Center for Kliniske Retningslinjer - en ny spiller i sygeplejen
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Center for Kliniske Retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Udvikling af kliniske retningslinjer
Ergoterapeutuddannelsen – informationssøgning  Bibliotekets tilbud  Samarbejde – uddannelse og bibliotek  Informationssøgningsundervisning på ergoterapeutuddannelsen.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Velkommen.
Klinisk sygeplejespecialist med en ph.d. i bagagen
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Journal Club Finsencentret, Rigshospitalet
Fra kontrolforløb til opfølgningsforløb: Mere kvalitet for pengene?
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
Projekt måleredskaber
Indvielse af Center for Kliniske retningslinjer onsdag d
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Synopsis VIP3/2012.
Hvordan bygge bro mellom klinik og forskningsmiljø?
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Oplæg modul 13 Evidensbaseret sygepleje – klinisk forskning
Workshop plan Virkningsevaluering, VIA UC, Hedeager 2, 8200 Aarhus N.
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Introduktion til opgaveskrivning
1 Omsætning af viden Dokumentationskonference 2011 i Skejby v/ Sygeplejefaglig direktør Ditte Thinggaard, Region Syddanmark, Sygehus Sønderjylland Dato.
1 Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Koordinator Jette Bangshaab Åbningsseminar marts 2013 ”Teknologier i Borgernær Sundhed” University College Nordjylland.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? GRUPPEOPGAVE 1: HVAD ER KVALITETEN AF REDEGØRELSEN? Miljøvurderingsdag
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
At arbejde som repræsentant for DASYS
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Evidens og accelereret patientforløb
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Forskningstræning for HU-læger i Anæstesiologi
SKABELON.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Dokumentstyringssystem Dokument formalia Håndtering af dokumenter Peter Jezek.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Formål med den nationale kliniske retningslinje
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Kvalitet i plejen.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Nye identiteter for patienter og sundhedspersonale
Præsentationens transcript:

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 1 d Preben U. Pedersen, lektor, PhD Sasja Jul Håkonsen, cand. cur Center for Kliniske Retningslinjer

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dagens program Velkomst, præsentation Orientering om CfKR, begrebsafklaring Valg af emner til kliniske retningslinjer Frokost Præsentation af emner Præsentation af emner fortsat… Introduktion til baggrundssøgning og baggrundsafsnit Optakt til næste kursusdag

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Center for Kliniske Retningslinjer - Ejerskab og finansiering Center for kliniske retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys ) Driften betales af –Sygehusene –University College –dasys –Andre indtægter

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Placering Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet Giver følgende fordele: Uafhængighed - uhildethed Ekspert bistand - indenlands/udenlands Undervisning Phd-studier - forskning

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Formål - Center for Kliniske Retningslinjer At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer At indg å i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer At udpege omr å der for en fremtidig forskningsindsats At iv æ rks æ tte og indg å i forskningsaktiviteter p å nationalt og internationalt niveau At iv æ rks æ tte og indg å i undervisningsaktiviteter med henblik p å at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Formand: Vibeke Krøll Øvrige medlemmer: –Inge Madsen, formand dasys /næstformand –Vibeke Nørholm, (udpeget fra udd. inst) –Inge Hynkemejer (udpeget fra udd. inst) –Judith Mølgaard (udpeget fra chefspl.) –Helen Bernd Andersen (udpeget fra chefspl.) –Svend Sabroe (formand videnskabelig råd) –Ann Christine Lyngberg (udpeget af SST)

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Videnskabeligt Råd Formand: Svend Sabroe, professor cand. med. Ingrid Egerod, sygpl. phd Erik Elgaard Sørensen, sygepl. phd Linda Schumann Scheel, sygepl. phd Annette de Thurah, sygepl. phd-stud. Sussie Laustsen, sygepl. phd Mette Just Kjølby, cand. odont. phd Jan Mainz, cand. med, prof. phd. Birte Østergaard Jensen, sygepl., cand.cur., ph.d

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Hvorfor CKR…. Retningslinjer af varierende kvalitet Retningslinjer med begrænset evidens Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte Patientforløbsbeskrivelser Referenceprogrammer Kliniske retningslinjer Instrukser Fortrykte plejeplaner

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Illustrering af sammenhængen mellem redskaberne Forløbsprogram Pakkeforløb Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Instruks Fortrykt plejeplan Klinisk retningslinje Referenceprogram

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som: systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Skabelon og manual - kliniske retningslinjer Skabelonen afspejler de punkter, der indgår i AGREE-Instrumentet Standardiseret layout Manualen er en uddybning af de enkelte punkter i skabelonen og give eksempler Manualen opdateres løbende

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Titel Der skal fremgå af titlen, hvilken klinisk problemstilling og patientgruppe den kliniske retningslinje vedrører. Søgeord Hovedsøgeord (ét og kun ét af følgende hovedområder skal vælges): Aktivitet; Ernæring; Hud og slimhinder; Kommunikation; Psykosociale forhold; Respiration og cirkulation; Seksualitet; Smerter og sanseindtryk; Søvn og hvile; Viden og udvikling; Udskillelse af affaldsstoffer; Observation af virkning og bivirkning af given behandling; Andre søgeord: (skriv hvilke) Forfatter- gruppe Navn, stilling, tilhørsforhold på forfattergruppens medlemmer og evt. vejleder. Herunder angivelse af hvem der er kontaktperson samt pågældendes og telefonnummer.

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Godkendelse Denne tekst skrives altid ind i den kliniske retningslinje: Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. ( rocedurer) Dato Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer – men teksten skrives ind: Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Bedømmelse Denne tekst skrives altid ind i den kliniske retningslinje: Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på:

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Målgruppe Det skal fremgå, hvem den kliniske retningslinje henvender sig til, hvilket omfatter angivelse af faggruppe og speciale. Baggrund Beskrivelse af: § Problemstilling, § Patientgruppen § Patientens perspektiv (se CASP instrumentet) Definition af anvendte begreber og termer Formål Beskrivelse af formål og den forventede effekt ved at anvende den kliniske retningslinje. Metode Beskrivelse af anvendte strategi for indsamling, udvælgelse og sammenfatning af litteratur: · Fokuserede spørgsmål · Strategi for systematisk litteratursøgning (detaljeret søgestrategi skal vedlægges som bilag) · Udvælgelse og vurdering af litteratur · Beskrivelse af løsning ved uenighed af bedømmelser

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Litteratur gennemgang Hovedkonklusioner fra den litteratur anbefalingerne baseres på gengives kort. Der skal angives evidensniveau i forhold til de citerede artikler (se tabel 1). Henvises der i anbefalinger til brug af måleredskaber, skal validiteten fremgå af litteraturgennemgangen. Anbefalinger Ud fra den vurderede litteratur opstilles punktformet, logisk opbyggede anbefalinger for klinisk praksis. Anbefalingerne skal være specifikke og entydige og forsynet med evidensstyrke. De enkelte anbefalinger skal tillige forsynes med referencer. (Tabel 1) Monitorering Udarbejdede indikatorer og standarder på basis af de centrale anbefalinger samt forslag til plan for monitorering. Referencer Referenceliste for anvendt litteratur. Angives efter Vancouver systemet

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Bilag Bilagsfortegnelse over relevante vedlagte bilag. Formkrav Skal følge opsætning og overskifter angivet i denne skabelon og manual. Redaktionel uafhængighed Skal beskrives Interesse- konflikt Skal beskrives Resume Kort beskrivelse af klinisk relevante dele af den kliniske retningslinje til brug i praksis.

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Indsendelse af klinisk retningslinje 1. Bedømmelsesniveau Intern 2. Bedømmelsesniveau Ekstern 3. Bedømmelsesniveau Offentlig høring Godkendelse Bedømmelsesprocessen - CFK

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Hvis I vil vide mere…. Tilmelding af nyhedsbrev

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Krav til emne til klinisk retningslinje Det skal være relevant for patienterne Det skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde Emnet skal have en karakter, som er egnet til at blive behandlet i en klinisk retningslinje

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Fornuftige overvejelser Kan sygeplejerske udtale sig om dette emne? Er der litteratur på området? Er der udviklet en retningslinje i forvejen i DK eller andre steder? Er der andre, der er ved at udarbejde tilsvarende retningslinje?

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Emnet er fundet Fokusering og afgrænsning, så emnet ikke er for omfattende og bredt til en klinisk retningslinje Overvej om emne med fordel kunne være generisk – –F.eks. Præoperativ rygestop ved elektiv mave-tarm kirurgi eller Præoperative rygestop ved elektiv kirurgi?

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet For brede emner Sygepleje til patienter med diabetes Rehabilitering af patienter efter hoftealloplastik Forebyggelse af bivirkninger ved cytostatika-behandling Pleje af den sengeliggende patient

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Tilpas fokuserede emner Forebyggelse af trykskade hos patienter over 65 år med hoftefrakturer Behandling af ødematøse underekstremiteter hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik Håndhygiejne for hospitalspersonale Behandling af PONV med akupunktur i opvågningsafsnit Udførelse af mundpleje på hospitalsindlagte patienter

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Præsentation af valgte emner: Vi gennemgår, diskuterer og fokuserer/afgrænser de valgte emner i plenum…..

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Formålet med baggrundsafsnittet: Det skal lede læseren frem til formålet med retningslinjen. Det skal dokumentere nødvendigheden af udvikling af en klinisk retningslinje inden for emnet. Det skal danne baggrund fra resten af retningslinjen, således, at læseren opnår viden om den problemstilling, der arbejdes med. –Patientgruppe »Definitioner

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Forslag til indhold i baggrundsafsnit: Hvad er problemet? Beskrivelse af problemet ud fra uforklarede variationer erkendelse af dårlig eller tvivlsom kvalitet muligt forbedringspotentiale Hvor stort er problemet? Beskrivelse af problemets hyppighed/ forekomst Hvorfor er det et problem? Beskrivelse af årsager til problemet Hvilke konsekvenser har problemet? Beskrivelse af problemets alvorlighed og konsekvenser Hvad mener patienter om problemet. Kan intervention løse problemet?

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Baggrundsafsnittet: Skal være logisk og sammenhængende bygget op. Skal, hvor det er muligt og relevant, være underbygget af videnskabelig dokumentation. Afklare begreber

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Videnskabelig dokumentation Baggrundsafsnittet kræver en litteratursøgning i sig selv, for at få beskrevet feltet: »Incidens, prævalens »Patienternes oplevelse »Årsager »Konsekvenser

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Litteratur Kvalitative studier er ofte velegnede til at beskrive patienternes oplevelser Kvantitative studier er velegnede til at beskrive epidemiologiske faktorer som prævalens og incidens samt årsagssammenhænge Systematiske reviews er velegnede til at give et overblik over problemstillingen

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Formål Det overordnede formål med retningslinjen bør præcist beskrives. Det bør af formålet fremgå, hvilken effekt man forventer at opnå ved at anvende den kliniske retningslinje. Formålet findes ved at spørge: Hvorfor udarbejder vi den kliniske retningslinje? Svar: For at ……/således at……... Ordlyden i formålet kan fx være: Formålet med den kliniske retningslinje er… for patienter med …, således at…

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Punkter i AGREE 1. Den kliniske vejlednings overordnede formål er klart beskrevet? 3. Den patientgruppe, som den kliniske vejledning omhandler, er klart beskrevet? 5. Patienternes synspunkter og ønsker er søgt inddraget?

Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Forberedelse til næste kursusgang d …. Struktur for baggrundsafsnit udarbejdes…. Der ydes 1 times vejledning per problemstilling.