Hjernerum København, d. 30. oktober 2008 Ole Henrik Hansen www.olehenrikhansen.dk

Hvordan udvikles kreativitet og fantasi Hvordan udvikles kreativitet og fantasi? - i dagens pædagogiske virkelighed

Disposition Et bud på hvad kreativitet og fantasi er Hvordan bruges teorier i pædagogik Pædagogiske strømninger og politiske tiltag Neurobiologi – (neuroscience- hjerneforskning) Neurobiologiske læringsstile Neurobiologi og anvendt pædagogik Diskussion

Lev Vygotsky – Fantasi och kreativitet i barndomen Den kreative aktivitet som udspringer af hjernens kombinatoriske formåen, - kaldes indenfor psykologien – fantasi Fantasi opstår ikke ud af ingenting Fantasi er opbygget af elementer fra virkeligheden Fantasi er skabt af brudstykker fra hukommelsen, kombineret med emotioner – kropslige sanseindtryk og sociale vilkår Fantasi vil i sidste ende kunne fremstille et fuldstændig nyt produkt – som end ikke findes i den menneskelige erfaring og ikke findes i virkeligheden – det der i dagens DK kaldes innovation

At bruge en teori At forklare et pædagogisk fænomen er at lægge en teori over et felt – og se feltet gennem teorien At lægge en anden teori over det samme felt giver et andet perspektiv

Dette er en cirkel

Dette er et rektangel

Egentlig er det et rør

Pædagogik er Filosofi – Hvad er bevidsthed? Sociologi - Hvad gør den politiske dagsorden ved barnets liv i daginstitutionen? Antropologi – Hvilke menneskelige samspil konstituerer en daginstitution? Psykologi - Hvordan udvikler daginstitutionen børnene?

Nutidens pædagogik er præget af Et skifte fra en omsorgs-orienteret tilgang, hvor børnene lærer noget de har brug for som voksne Til daginstitutioner som lærings-miljøer, hvor børnene aktivt udvikler kompetencer og bliver testet på deres præstationer

De bagvedliggende politiske tiltag Program for International Student Assesment Fælles mål - en statslig bestræbelse på at kunne regulere hvad der undervises i, med hvilke målsætninger, på hvilket klassetrin og i hvilke fag Nationale kanonlister, indholdsbestemmelser En styrket evalueringskultur, en statslig mulighed for kontrol, der giver mulighed for at teste om de centrale bestemmelser om indhold, også opnås Læreplaner i daginstitutioner, et statsligt forsøg på i højere grad at målrette den menneskelige eksistens mod foruddefinerede mål Den nye folkeskolelov – 0. klasse Ændret fagsammensætning i pædagoguddannelsen Disciplinbekendtgørelse fra 0. klasse

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger Barndomssociologi, en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor antagelsen er at sociale og sociologiske vilkår er bestemmende for barnets udvikling (Jan Kampmann RUC)

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger Barndomspsykologi, der beskriver et skifte fra et udviklingspsykologisk udgangspunkt, til et barndomspsykologisk. (Spæd)barnet er blevet kompetent (Stern) (Dion Sommer AU)

Dette har medført forskellige forskningsstrømninger Barnet som aktiv deltager, barnet er aktiv deltager i egen læring. (Stig Broström DPU)

Sammenfattende Pædagogik - Før Pædagogik - Nu Omsorg Edu-care Leg Leg og læring Udvikling Læring Udviklingspsykologi Didaktik Læring er social Læring er individuel Kreativitet , udforskning og skabertrang Kanonlister og læreplaner Antitestning Kompetencetestning Humanistisk baggrund Globalisering som baggrund

HVAD ER NEUROBIOLOGI?

Neurobiologi er Biologi Naturvidenskabelig forskning Mennesket som en ”maskine” Mennesket som en enhed af hjerne, krop, sanser og nervesystem Hele kroppen er i spil, når børn skal lære nyt Alle elementer indgår i læring: Følelser, krop, intellekt, sanseindtryk - ex. musik og bevægelse.

Udgangspunktet for hjerneforskningen er princippet om - Den plastiske hjerne Jo flere stimulerende udfordringer, des flere nervebaner des ”bedre” hjerne. Hjernen formes af Biologiske forudsætninger Sociale relationer Kulturelle mønstre Pædagogiske aktiviteter (kognitive, kropslige mm)

Hjernens tredeling 1. Hjernestammen – Krybdyrhjernen – Vitale kropsfunktioner 2. Det Limbiske system – Pattedyrshjernen – Emotioner og drifter 3. Neocortex – Menneskehjernen - Kognition

Primære forstærkere Drifter – formålet er artens overlevelse Føde (smag) Blid berøring Sex Nyheder tilsammen- overlevelsesdriften

Sekundære forstærkere Handlinger der ved læring bliver forbundet med de primære forstærkere. Læring sker ved at en eller flere primære drifter aktiveres samtidig med en i begyndelsen neutral stimuli, som herefter er en slags erstatning for den primære drift, og vil udløse samme adfærd. Ex. Lækkersult ved duft af flæskesteg

Læringsstil 1. Klassisk betingning – Pavlov – Den samtidige forekomst af en primær forstærker sammen med en neutral stimulus Fører til Ubevidst læring og lagres som ubevidst hukommelse – som er blivende 2. Vane-læring – Gentagelser Er - Bevidst læring der lagres som bevidst (generisk) hukommelse – som ikke nødvendigvis er blivende

Fra motivation til belønning Belønning for god adfærd er ex. stoffet Dopamin Overenstemmelse mellem Neocortex og Det Limbiske System. At vurdere sine handlinger emotionelt - Det som ex. AD/HD børn har svært ved Vurdering – Er denne handling farlig for mig? Reaktion – Nej, det føles rart! –det er ikke farligt! Kontrol – Okay. Så gør jeg det Det føles rigtigt at få varmen = belønning Det føles forkert at springe ud i faldskærm = straf (frygt) Det føles rigtigt at spise når man er sulten = belønning Det føles forkert at svømme hvor man ikke kan bunde = straf

Vi gør som vi plejer Et forsøg med æbler Hjernens evne til at forudsige handlingsmønstre der kan betale sig – der udløser belønning Det er smart – da vi ellers skulle lære alle ting fra bunden af hver gang vi skulle gentage en handling Bunder i episodisk – (autobiografisk) hukommelse. Det der bliver et narrativ – Stern kalder det Proto-narrative erindringer

Når Neurobiologi og anvendt pædagogik skal tænkes sammen

Nyheder Vi lærer mere af en ny og anderledes situation, end ved stadig gentagelse af det samme om og om igen. Aha-oplevelser = ubevidst læring At terpe, i forsøget på at huske - er en forholdsvis ineffektiv måde at lære på = bevidst læring Med andre ord: Skal vi lære noget, så passer det hjernen bedre at vi prøver og udforsker en lang række forskellige facetter om emnet, i stedet for blot at terpe den samme tekst tusind gange. Jo mere bekendt teksten er, jo mindre interessant er den for hjernen - i hvert fald i første omgang for hukommelsen.

Nyheder – 2 Hukommelsens funktion Hukommelsescentret er sat op til automatisk at være opmærksom på, når noget vi oplever forløber anderledes end hvad man skulle forvente. Bare det at der er byttet om på rækkefølgen af de ting som vi ser eller som sker, er således nok til at hjernen reagerer med forøget interesse.

Hippopcampus eller to hippocampi (form som en søhest – deraf navnet)

Det betyder Hjernens hukommelsescentre reagerer kraftigere når forventninger skuffes. At hvis man vil opnå læring, skal pædagogen ikke bare sprede det glade budskab, men tillade udforskning og afprøvning – han skal præsentere læringsproduktet i kreative og overraskende sammenhænge

Den ubevidste tankevirksomhed og den ubevidste hukommelse Hjernen arbejde ofte ubevidst, - hvis den får fred til det - og ubevidste tankeprocesser er bedre til komplekse beslutninger, end bevidste tanker – Fantasi og kreativitet vokser med andre ord frem af hjernens ubevidste arbejde Med andre ord: Det er klogt ”At sove på det”

Så: Slap af og bliv klog Hvis vi vil lære børn noget, skal hjernen have det bedste udgangspunkt for at udnytte sit potentiale Vil man lære komplekse ting, skal hjernen være tryg, afslappet og ufokuseret. Kreativitet og fantasi er afhængig af ubevidste processer. Når man vil udnytte tiden "effektivt” kan hjernen ikke virke optimalt Ved at øge rummet for ex. musik, drama og bevægelse, vil hjernen bedre kunne udnytte sit potentiale Følger vi ikke disse råd, bliver børnene hverken klogere eller mere effektive - de bliver derimod mere indskrænkede og forudsigelige i deres handlinger og får et dårligere overblik.

Årsagen er enkel vores bevidsthed kan kun tage få ting i betragtning ad gangen, og skal man deltage i handlinger som afhænger af mange faktorer, så skal resten af hjernen med, og så hjælper det ikke længere et "tænke" sig bevidst ud af problemet. Det nye ved disse fund er, at vi kan tænke ubevidst, og at ubevidste tankeprocesser faktisk er bedre til komplekse beslutninger, end bevidste tanker.

Svaret er: Fantasi og kreativitet er komplekse fænomener der ”lever” i hjernens ubevidste niveau – og ganske enkelt fører til bedre læring

Elementer i en pædagogisk hverdag Anerkendelse – (GWF Hegel) Rummelighed – (Berit Bae) Kreativitet – (Damaiso) Læring sker bedst i leg i det sociale felt – (Paul Natorp) Tænk i ”Nyheder” og ubevidste læringsprocesser

Sammenfattende Hjernen får mulighed for at stimuleres og udvikle sig i det kreative møde med anerkendelse, kærlighed og empati Det sker i samspil med andre mennesker, forældre, kammerater og pædagoger Musik, drama og bevægelse kan være med til at udvikle kreativitet - empati, tilgivelse, livslyst, viljestyrke, målrettethed og trivsel

Min konklusion Jeres børn vil vokse op med kompetencekrav, præstationstestning, kanonlister og krav om bevidst læring, mens neurobiologien påpeger at de vil have brug for ubevidst læring, kreativitet, kropslighed og rum til udforskning, afprøvning og skabertrang

Diskussion Tilfører hjerneforskningen egentlig ny viden? Eller vidste vi det hele i forvejen? Vil hjerneforskningen øge den pædagogiske kvalitet i daginstitutionen? Har politikerne forstået hvad hjerneforskningen siger om læring? – ex. ”slap af og bliv klog”