Stiletter gør dig sindssyg Kilde: ekstrabladet.dkekstrabladet.dk 1 Brian Kirkegaard Lunn

Kildekritik på Internettet Ved ph.d., cand.scient.bibl. Brian Kirkegaard Lunn, Skolebibliotekskonferencen 2011 Røsnæs, 13. januar 2011

Kildekritik på Internettet Begrebet kildekritik Typer af ’misinformation’ Metoder til kildekritik på Internettet Sociale teknologier og kildekritik EKSTRA – Redskaber til at tjekke ‘bagmænd’ – Eksempler 3 Brian Kirkegaard Lunn

Hvorfor webkildekritik? Hvad og hvem kan vi stole på, på Internettet? I sin enkelhed handler det om at blive ‘Internet litterater’ ved – specifikke informationssøgninger – at etablere en kildekritisk forståelse i internetkontekst – at anspore til en generel kritisk tænkning – … 4 Brian Kirkegaard Lunn

Hvorfor webkildekritik? (fortsat) Kildekritik i historie/samfundsvidenskabelig kontekst er væsentligt, da eleverne ofte anvender internetkilder til afdækning af problemstillinger i relation til – (projekt)opgaver, – studie, – job, – personlige interesser mv. Brian Kirkegaard Lunn 5

Hvornår er noget troværdigt? – Kan vi stole på disse finansnyheder? – Er det nyheder eller reklamer? – Er det troværdigt med finansnyheder fra en bank i disse krisetider? Informationer fra ministerielle hjemmesider? – Eks. Miljøministeriets beskrivelse af global opvarmning før/efter FN’s klimarapport 2007 (AR4) Wiki-leaks – Hvordan kan vi stole på dokumenterne når der er anonymt ophav? – Kan vi være sikre på at alle dokumenter er ægte? 6 Brian Kirkegaard Lunn

Begrebet kildekritik Stammer fra den klassiske historievidenskab Kilde-begrebet er kontekstuelt – En kilde er kilde i relation til et specifikt spørgsmål / informationsbehov Kritik skal forstås som refleksion over anvendelighed / relevans Der kan ikke foretages én objektiv, eviggyldig kildekritik, – Relevans vurderes i forhold til en specifik situation 7 Brian Kirkegaard Lunn

Indhold på Internettet Frit tilgængelige dokumenter fra eks. Forskere / videnskabsmænd Regeringer / offentlige institutioner Politiske organisationer NGO’er … Ingen professionel vurdering før publicering 8 Brian Kirkegaard Lunn

Indhold på Internettet (fortsat) Det betyder at Internettet er meget succesfuld til at Formidle holdninger Formidle information som ellers ville være skjult for offentligheden Foruden generelt at formidle informationer … Brian Kirkegaard Lunn 9

Typer af misinformation Efterligninger / forfalskninger (eks.)eks Biased information / skjulte dagsordner Propaganda Ondsindet / hadesider / disinformation (eks.)eks Produktsider forklædt som information Opdigtet / fiktive sider (eks.)eks Parodi, svindel og fupsider Fejl (eks.)eks Hackede sider (eks.)eks (Baseret på Mintz, 2002) 10 Brian Kirkegaard Lunn

Tilgange til kildekritik Hvordan kan vi vurdere troværdigheden af en internetkilde? Checkliste-metoden Komparativ kildeanalyse De 6 hv-spørgsmål til webressourcer Brian Kirkegaard Lunn 11

Typiske checkliste kriterier Kan ophavet identificeres? Ophavets kvalifikationer? Udgivende institution? Kontaktadresse? Meninger eller facts? Partsindlæg? Reklame/sponsorindflydelse? Kildehenvisninger/litteraturhenvisninger? Kvalitetskontrol? Brian Kirkegaard Lunn 12

Typiske checkliste kriterier (fortsat) Dækning? (dybde-bredde) Relevante, annoterede lænker til andre sider? Korrekt information? Stavefejl og sjusk? Ufærdige sektioner? Opdatering og vedligeholdelse regelmæssigt? Datoer for oprettelse/opdatering? Døde lænker? Brian Kirkegaard Lunn 13

Tjeklistemetoden – kritik Opstilling af evalueringskriterier (tjekliste-metoden) kan kritiseres for at være forsimplende og unuanceret (eks. Gavin, 2008; Meola, 2004) – Eksempel ’Bedst på nettet’ Det er ikke muligt at konstruere ét sæt kriterier der dækker den komplekse mængde internetressourcer Ved stringent at følge kriterierne undergraves den kritiske analytiske tænkning Alternativt til chekliste-metoden kan anlægges en konstant komparativ tilgang (eks. Meola, 2004) 14 Brian Kirkegaard Lunn

Komparativ kildeanalyse Sammenligning – Sammenlign mindst to kilder fra Internettet – Sammenlign oplysninger fra Internettet med oplysninger i én eller flere andre kilder Verifikation – Gør brug af verificeret information – Verificér oplysninger i forskellige kilder og helst i kvalitetsvurderede kilder (Meola, 2004) Brian Kirkegaard Lunn 15

Evalueringskriterier - anvendelse Opstilling af evalueringskriterier kan være brugbart som et redskab til at formidle og styrke en grundlæggende kritisk tænkning Desuden er det selvfølgelig stadig vigtigt at sammenstille og sammenholde informationer fra forskellige kilder 16 Brian Kirkegaard Lunn

De 6 hv.-spørgsmål Hvorfor Hvorfor er sitet oprettet, er der skjulte dagsordner Hvem Hvem er forfatter, sponsorer og øvrige ‘bagmænd’ Hvor Hvor er siden placeret, hvem står bag ‘moder-sitet’ Hvad Hvad fremføres, er det ‘biased’, kan det verificeres Hvornår Hvornår er side opdateret, er den tidssvarende Hvordan Hvordan kan jeg bedømme troværdigheden – I tvivl, så tvivl 17 Brian Kirkegaard Lunn

Spørgsmålenes indbyrdes relation De 6 hv.-spørgsmål er ikke indbyrdes eksklusive og vil naturligvis være overlappende – Eks. hvem og hvor spørgsmålene i relation til ophav Ligeledes vil svar på spørgsmålene ikke findes i en lige linje Det er ikke nødvendigt at gennemgå alle spørgsmål stringent for alle ressourcer Der er forskel på fokus i evalueringen alt efter ressourcetype samt formål med ressourcen Spørgsmålene vægtes i forhold til ressourcetype/formål 18 Brian Kirkegaard Lunn

Vægt af elementer Forskel på hvad der bør vægte ved forskellige typer af sites Informative sites – autoritet, korrekthed, ajourføring, dækning og målgruppe Nyhedssider – autoritet, korrekthed, adskillelse mellem meninger og facts, ajourføring Partsindlæg – autoritet, adskillelse mellem meninger og facts Business – autoritet, adskillelse mellem kommercielle oplysninger, information og underholdning, interaktivitet Personlige sites – ophavets kvalifikationer hvis faktuel information Underholdning – formål, interaktivitet (Skov, 2007) 19 Brian Kirkegaard Lunn

Sociale teknologier i kildekritisk lys Sociale teknologier: – Dækker over forskellige former for kommunikationsværktøjer som f.eks. forums, blogs, wikies og chats. – Lader brugerne samarbejde om og dele information på Internettet. – Bygger på idéen om, at vi alle besidder viden, som vi gerne vil formidle til andre, og at alle skal have adgang til denne fælles viden – ‘Wisdom of the crowds’ – Eks.,arto facebook, wikipedia, … Information fra sociale teknologier skal kildekritisk behandles på samme måde som enhver anden internetressource 20 Brian Kirkegaard Lunn

Sociale teknologier – ophav? Det kan være problematisk at identificere en entydig forfatter/producent Sociale teknologierne gør forfatterskabsproblematikken mere ‘fuzzy’ Brugergenereret information (f.eks. tags) integreres med autoritativ information (eks.)eks 21 Brian Kirkegaard Lunn

Motivation er nøglen til evaluering Motivation er en væsentlig faktor for at blive ‘Internet litterat’ Problemer ved ikke at evaluere skal synliggøres for eleverne – eks. gennem realistiske og vedkommende øvelser Ressourceforbrug ved at foretage evaluering skal for eleven stå mål med den forventede gevinst – Der er ikke altid nødvendigt med en god evaluering (Metzger, 2007, s. 2089) Brian Kirkegaard Lunn 22

Kilder til yderligere information Annette Skov’s tutorial Lister over hoaxes valuation/Web_Site_Evaluation/Hoax_Sites/ valuation/Web_Site_Evaluation/Hoax_Sites/ Vandrehistorier (urban legends) Falske sider RUSA, ALA 23 Brian Kirkegaard Lunn

Litteratur Gavin, C. (2008): Teaching Information Literacy: A Conceptual Approach. Lanham, Maryland: Scarecrow Press. Humphries, L. (2002). How to evaluate a Web site. In: Mintz, A.P. (Ed.), Web of deception (pp ). Medford, NJ: Information Today. Meola, M. (2004) Chucking the Checklist: A Contextual Approach To Teaching Undergraduates Web-Site Evaluation. Libraries and the Academy 4 (3) Metzger, M.J. (2007). Making Sense of Credibility on the Web: Models for Evaluating Online Information and Recommendations for Future Research. Journal of the American Society for Information Science and Technology 58 (13), Mintz, A.P. (Ed.) (2002). Web of deception: misinformation on the Internet. Medford, NJ: Information Today. Skov, A Kvalitetsvurdering af web-sider. Link: Brian Kirkegaard Lunn 24 Brian Kirkegaard Lunn

Kildekritik på Internettet De følgende 9 slides er indsat efter foredraget Spørgsmål/kommentarer er meget velkomne på

Brian Kirkegaard Lunn26 Hvor er siden placeret Tjek ophav bag en www-adresse v.h.a. Whois database – eks. el. Lav Google-søgning på in-links til site – – link: IKKE link: – Undersøg hvilke sider der har links til ‘vores’ side – Vær opmærksom på mellemrum etc. – tjek søgesiden

Eksempler på øvelser/web-sider De efterfølgende slides er et udpluk af øvelser jeg har anvendt på mine kurser Det er sider som vi talte om ved foredraget, samt nogle sider jeg tænkte kunne være relevante i kontekst af skoleblioteker Brian Kirkegaard Lunn 27

Brian Kirkegaard Lunn28 Øvelse 4 Total viking power Kan en historieopgave om vikinger tage udgangspunkt i følgende officielle viking side? – Googlesøgninger – Vikinger – 4 – Vikingernes historie – 5

Brian Kirkegaard Lunn29 Øvelse 7 (a) Holocaust-uddannelse En historieopgave om holocaust – er denne side troværdig? – Google-søgning – holocaust (på Google.dk) - 2

Brian Kirkegaard Lunn30 Øvelse 7 (b) Holocaust-uddannelse En historieopgave om holocaust – er denne side troværdig? – Google-søgning – holocaust (på Google.dk) - 3

Brian Kirkegaard Lunn31 Øvelse 8 Dyremishandling I forbindelse med en opgave om dyremishandling er en studerende faldet over følgende side – kan den bruges? –

Brian Kirkegaard Lunn32 Øvelse 11 Jydsk Atomkraft A/S I en gymnasieopgave omkring atomkraft i Danmark har en studerende fundet følgende site – er det brugbart? – Googlesøgning – atomkraft i danmark – 1

Øvelse 14 Biodynamisk forskning En opgave om forskning i biodynamisk fødevarekvalitet Med hvilke forbehold skal siden anvendes? – Brian Kirkegaard Lunn33

Øvelse 15 Forbrugerportalen - internetsikkerhed En side om internetsikkerhed? – ed/ ed/ Google-søgning – Internetsikkerhed – 1 Brian Kirkegaard Lunn34

Stiletter gør dig sindssyg En svensk forsker, Jarl Flensmark, mener at have fundet en sammenhæng mellem gale kvinder og deres fodtøj. Ifølge forskeren er der en klar sammenhæng mellem brug af høje hæle og skizofreni blandt kvinder. Årsagen er, at kvinder, som bruger høje hæle, strammer musklerne i læggene på en anden måde end kvinder, som går i flade sko. Dette kan i nogle tilfælde føre til, at kroppen ikke kan producere dopamin. Hjernen har brug for dopamin til at skabe en følelse af tryghed og velvære, men når denne udebliver, bliver kvinden sindssyg Brian Kirkegaard Lunn

Flensmark (2004) 36 Brian Kirkegaard Lunn

WTO / GATT (1/3) 37 Brian Kirkegaard Lunn

WTO / GATT (2/3) 38 Brian Kirkegaard Lunn

WTO / GATT (3/3) 39 Brian Kirkegaard Lunn

Martin Luther King (1/2) 40 Brian Kirkegaard Lunn

Martin Luther King (2/2) 41 Brian Kirkegaard Lunn

RYT Hospital (1/3) Brian Kirkegaard Lunn 42

Brian Kirkegaard Lunn 43 RYT Hospital (2/3)

Brian Kirkegaard Lunn 44 RYT Hospital (3/3)

Blondiner uddør (1/6) BT blondinerne-uddoer Brian Kirkegaard Lunn 45

Blondiner uddør (2/6) BBC News stm 46 Brian Kirkegaard Lunn

Blondiner uddør (3/6): Sun Times 47 Brian Kirkegaard Lunn

Blondiner uddør (4/6): Wikipedia 48 Brian Kirkegaard Lunn

Blondiner uddør (5/6): Snopes 49 Brian Kirkegaard Lunn

Blondiner uddør (6/6): Snopes 50 Brian Kirkegaard Lunn

Hackede sider 51 Brian Kirkegaard Lunn

Powerhousemuseum.com Brian Kirkegaard Lunn 52