HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema

Præsentationer af emnet: "HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema"— Præsentationens transcript:

1 HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Tak fordi jeg må komme i aften. Mit navn er Johannes Vestergaard Melchiorsen, og jeg vil meget gerne, at vi skal snakke og diskutere ”Gode, sunde medievaner og digital mobning”. Mit fokus vil være på internet og mobiltelefonen, da det er der, det som voksen er sværest at kontrollere sit barns forbrug og færden, og det er også her begrebet digital mobning primært kommer i spil. Jeg regner med, at I stiller spørgsmål undervejs, og så håber jeg, at I har lyst til at kaste jeres egne holdninger og erfaringer på banen, for der findes ingen færdige løsninger på det, vi skal snakke om. Jeg kommer fra foreningen Kidsandmedia.dk, som er en forening med det formål at engagere forældre i deres børns liv med medier. Vi arbejder ud fra FN’s børnekonvention, som bl.a. siger, at børn har ret til information og til at producere information, men at de samtidig også har krav på beskyttelse mod potentielt skadelig information. Kidsandmedia.dk er en forening uafhængig af politiske og religiøse interesser. Hvis man har lyst til at være medlem, så kan man melde sig ind allerede i dag, og så får man et halvt års abb. på Panda Antivirus med i købet. Kidsandmedia.dk har også et ekspertpanel, som skal holde foreningen up-to-date med, hvad der sker bl.a. på forskningssiden. Jeg er selv folkeskolelærer på Fredensborg Skole, hvor jeg er dansklærer i en 1. klasse. Jeg har tidligere undervist i udskolingen. Jeg fungerer som skolens IT-vejleder. Jeg bor i Hillerød med min kone Lotte og vores søn Lucas på 2 ½ år. Jeg vil gerne begynde med begyndelsen… Der var engang… Pilehaveskolen 7. april 2011 / Johannes Vestergaard Melchiorsen

2 ”Det var først, da jeg modtog en fra min 91-årige mor, at jeg forstod, hvad det var, jeg havde været med til at skabe.” (citat: Leonard Kleinrock fra bogen Homo Conexus af Morten Bay) Leonard Kleinrock var en af de personer, der var med til at skabe internettet. Han var tilstede, da den første netværksbesked blev sendt den 29. oktober 1969 mellem en computer i Los Angeles og en computer i nærheden af San Francisco. Det interessante er netop, at han var med til at skabe et netværk som selvfølgelig var mellem computere, men han indså, at det i høj grad også drejede sig om menneskelig kontakt, som citatet antyder. Internettet er ikke længere en ting, man af og til benytter sig af, når man har brug for oplysninger eller skal skrive en mail. Internettet er et sted. Et sted hvor folk mødes og udveksler erfaringer. Et sted hvor folk mødes og præsenterer sig selv. Der bliver skabt netværk. Når børn og unge skaber deres identitet, så spiller internettet og de digitale medier generelt en meget stor rolle, da det er gennem disse steder, at netværket holdes ved lige og nye netværker kommer til. Kodeordet er netværk, og der foregår mange sociale aktiviteter på internettet. Afslutningen på den sætning som Eduardo Saverin er ved at sige er: ”… var det det hotteste!”

3 Gode, sunde vaner på nettet…
At færdes på internettet er lige så naturlig en del af vores børns liv, som det er at færdes i trafikken – eller det bliver det i hvert fald – sammenligningen er relevant og alvorlig ment. I trafikken har vi liv og lemmer på spil, så det giver sig selv, at når børnene er helt små så siger vi til dem, at de SKAL holde mor eller far i hånden og gå inderst på fortovet – de er jo så små, og de forstår jo ikke, hvor farligt det er, hvis der lige pludselig kommer en bil kørende osv. Måske er de endda i gå-sele eller SKAL sidde i klapvogn… Når de så skal til at cykle, så skal de have cykelhjelm på, og de skal kigge 20 gange til den ene side og 20 gange til den anden, inden de krydser vejen, og skal de bremse eller svinge så skal armene op eller ud til siden, så de andre trafikanter på ingen måde er i tvivl om, hvad lille Ole nu har tænkt sig at gøre på den lille blå mountainbike, som i øvrigt er en lille my for stor. Og vi engagerer os og terper teori med poderne, når der skal tages kørekort til knallert og til bil osv. Nu kommer der lige et par infobokse, så vi har tal på, hvad vi snakker om…

4 Så udbredt er internettet
98 pct. af alle danske børn har adgang til internettet fra hjemmet. 75 pct. bruger internettet fra deres eget værelse. 74 pct. har en profil på et socialt netværkssted. 98 pct. af alle danske børn har adgang til internettet fra hjemmet. 75 pct. bruger internettet fra deres eget værelse. 74 pct. har en profil på et socialt netværkssted – det med sociale netsteder vender vi tilbage til.

5 Børns brug af internettet
Børn mellem 9 og 16 år bruger internettet næsten dagligt: 66 % af de 9-10årige 90 % af de 11-13årige 97 % af de 14-16årige Medierådet for Børn og Unge foretager med regelmæssige mellemrum undersøgelser af danske børns brug af medier. Dette sker også i samarbejde med i EU omkring udvikling af projekter, som støtter børns læring og konstruktive brug af nye medier. Børn i Danmark introduceres tidligere og tidligere til Internettet. (Spørgsmål som kan stilles til forsamlingen:) Er der nogen her som har 5-6årige derhjemme? - Bruger de nettet, og hvad bruger de det evt. til? De fleste 5-6årige bruger måske de små online spil, eller de går på oline.dr.dk. Det kan også være de kender lærings spil hos Disney, Lego eller Pixiline. Undersøgelse blandt 1500 børn i alderen 9-16 år foretaget af Medierådet for Børn og Unge

6 Gode, sunde vaner på nettet…
Når så lille Gustav glædesstrålende kommer og fortæller, at nu har han lige fået sin første mobiltelefon eller sin første bærbare PC, kan vi så regne med, at han har fået en lige så grundig indføring i disse gadgets og deres virke i sig selv og på internettet, som han fik i trafikken den første gang, han selv kunne gå på fortovet eller trampe i pedalerne på sin lille blå mountainbike? Jeg er sikker på, at mange giver sig tid til lille Gustav på 9 år, som oftere selv spørger om hjælp, fordi der er noget, der skal læses op, eller PC’en igen kommer med en uforståelig dialogboks, hvor vi er mere tilbageholdende med at blande os i, hvad teenager-Gustav foretager sig, for det eneste han kommer og spørger om, det er koden til det trådløse netværk, og så virker han ellers til, at han har fuldstændig styr på det. Men har han styr på det? Og hvad er det egentligt, han skal have styr på? Der findes altså ikke en facit-liste, for vores teenager-Gustav kan godt være noget mere parat til at færdes i internettrafikken end hans venner nødvendigvis er, så det er hele tiden dialogen, der er i fokus, og de spørgsmål vi som voksne stiller, afhænger selvfølgelig af den viden vi selv har men også af de svar vi får. Teenagere anno 2006 er i udgangspunkt ikke ”specielle” Flertallet af teenagere har nemlig de samme håb og drømme, som du og jeg også havde, da vi var teenagere – længslen efter bekræftelse og accept, gode venner, kærester, spænding og fremtidsdrømme omkring ”prinsen på den hvide hest”, familie, børn samt et spændende og meningsfyldt job. Disse grundlæggende ting har ikke ændret sig, men det har til gengæld den verden, de vokser op i, og det er disse forandringer – rammerne omkring teenagelivet - der gør, at de teenagere, der ikke i sig selv er specielle, alligevel kommer til at fremtræde lidt specielle, fordi de skal forsøge at navigere på en meningsfyldt måde i en verden i forandring. (Af Søren Østergaard, ph.d., Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, forfatter til undersøgelsen ”Generation Happy”) En verden i forandring – informationssamfundet, videnssamfundet, netværkssamfundet. For at sætte nogle tal på hvor hurtigt udviklingen i informationsstrømmen er gået, så lad mig komme med to tal fra to rapporter fra det projekt, der hedder ”How much information”. I 2003-rapporten, der altså målte hvor stor en mængde information, der strømmede ud fra alle kanter, var konklusionen, at hvis alle mennesker på hele jorden skulle dele denne information fuldstændig lige imellem sig – børn som gamle, fattige som rige – så skulle alle læse 4 bøger på ca. 200 sider om dagen! Da der blev lavet en ny rapport i 2009, var den mængde steget til bøger!

7 Internettet bruges primært til…
Adgang til viden Spil Delingskultur Blogs Chat Sociale medier Først kan vi tage fat på at afkode, hvad er det primært for nogle emner/ting/sites som vores børn beskæftiger sig med, når de befinder sig på internettet.

8 Lær børnene kildekritik
Hvem står bag netsiden? Hvordan stemmer informationerne med andre kilder? Hvad ved du eller de voksne i forvejen om det, som står på netsiden? Hvor gamle er informationerne, der står på netsiden? Børn har brug for at lære kildekritik, dvs. at forholde sig kritisk of vurderende til det, de ser på internettet. Her kan hjemmet hjælpe skolen i opgaven og bruge disse punkter i samtale: Hvem står bag netsiden? Hvordan stemmer informationen med andre kilder? Hva ved du eller de voksne fra før om det som står på netsiden? Hvor gammelt er det der står der? Hvis du ikke kan finde ud af, hvem der står bag siden, og kan du heller ikke afgøre hvor gammelt materialet er på hjemmesiden, bør du være skeptisk. Og hvis informationen ikke stemmer overens med informationen på andre sider, bør dette også ringe en klokke. Kan man over hovedet stole på denne side? Når man færdes på internettet og for eksempel bruger Google eller andre søgemaskiner, er det jo ikke altid, at man får lige præcis det frem, som man egentlig ønskede, og i yderste tilfælde kan man komme til at trykke på links, som indeholder billeder eller andet, som man slet ikke har lyst til at beskæftige sig med. Andre gange er man jo bare nysgerrig – et eksempel: Jeg skal en dag lukke vores IT-lokale ned, og jeg tjekker, at alle PC’erne er slukket. En PC står tændt og eleven har ikke logget af. En hjemmeside er åben, og jeg kan se et billede af et trafikuheld. Jeg er selvfølgelig nysgerrig, så jeg scroller lidt på siden, og det viser sig, at det ikke er en nyhedsside, men en side udelukkende med billeder af trafikuheld. Det var meget væmmeligt. Jeg ser godt nok pigens navn, men jeg får ikke gjort mer ved det. Det må være ubehageligt for pigen, hvis hun har det skidt med at se sådan noget, men ikke tør tale med nogen om det, for hun synes det er for pinligt. Hvad skulle jeg have gjort?

9 Onlinespil Hvad spiller du? Hvad går det ud på?
Ved du hvem du taler med, hvis du spiller med en fra et andet land? Taler I kun om spillet eller taler i om andre ting? Private ting? Får du ubehagelige spørgsmål?

10 Om at blogge Forkortelse for web-log – digital dagbog
Stigende interesse blandt teenagere Blog er forkortelsen for Web-log, altså dagbog på nettet. En blog har i høj grad erstattet hjemmesider for teenagere. Istedet for at lave egne hjemmesider, bruger de nu forskellige sociale mødesteder og laver gratis blogs med fotos, film og tekster. Unge deler informationer – og det er i udgangspunktet positivt. Det nye er, at dagbøgerne er frit tilgængelige for hele verden, når det sker via blogs. Søg på ”opret blog” og du får mange muligheder for at lave gratis blogs. På deldig.dk kan du læse om at blogge. Her skal man være 17 år for at oprette blog. Det er vigtigt at man læser vilkårene for den tjeneste, man ønsker at bruge. Nogle steder er der aldersgrænser, men ligesom på Facebook kan du snyde. Derfor er en snak vældig nyttig. I konkurrence med andre aktive og populære bloggere kan det nogle gange føre til at børn og unge lægger upassende materiale ud. Det kan være udfordrende fotos af sig selv eller af venner, eller følsom information om sig selv og sladder om andre.

11 Chat ”Chat er at vi ligesom bare plaprer på på nettet.” Pige (13)
Kilde: Nettsvermere

12 Gode råd om chat Børn bør ikke dele billeder, deres fulde navn, MSN- adresse, postadresse og mobilnummer på åbne chat-rooms Vær ligeså venlig på chatten som i virkeligheden Pas på dine adgangskoder Lukkede chatprogrammer er mere trygge, hvis børnene ved, hvem deres chat-venner er Her er nogle gode råd om chat fra kidsandmedia dk: Lær at chatte Børn bør ikke dele billeder, deres fulde navn, MSN- adresse, postadresse og mobilnummer på åbne chat-rooms Vær ligeså venlig på chatten som i virkeligheden Pas på dine adgangskoder Lukkede chatprogrammer er mere trygge, hvis børnene ved, hvem deres chat-vennene er Hvis man som forældre vil i en dialog med sit barn omkring de ting, barnet/den unge oplever på internettet, kan det ikke nytte, man sætter sig ned og spørger: ”Nåh hvem har du så chattet med i dag?”, hvis man ikke ved, hvad det vil sige at chatte. Man skal være troværdig. Guide til sikker chat Det er sjovt at få nye venner ved at chatte på internettet, men det er ikke alle venner, der er lige sjove. Husk at du ikke kan se den person du chatter med.       Skriv ikke dit navn, din adresse eller dit telefonnummer      Fortæl ikke hvor du går i skole      Send ikke et billede af dig selv eller dine venner      Hvis nogen skriver noget grimt til dig eller truer dig, skal du altid sige det til en voksen      Lad dig ikke overtale til at mødes med en fremmed. Hvis du vil mødes med nogen, så tag mor/far eller en anden voksen med.      Hvis du er i tvivl eller er bange, så tal med en voksen       Du skal ikke svare på spørgsmål der er underlige, truende eller handler om sex eller penge og HUSK du kan altid slukke computeren – Det er dig der bestemmer.

13 Chatten har en bagside 17 % oplever ofte at få seksuelle tilbud.
14 % oplever groft seksuelt sprog. 5 % har oplevet trusler.  Over halvdelen af børnene lukker ned, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet. En fjerdedel gør ikke noget, når der opstår ubehagelige situationer. Chatten har en bagside – og en undersøgelse fra Børnerådet viste allerede i 2003, at: 17 % oplever ofte at få seksuelle tilbud. 14 % oplever groft seksuelt sprog. 5 % har oplevet trusler.  Over halvdelen af børnene lukker ned, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet. En fjerdedel gør ikke noget, når der opstår ubehagelige situationer. Kilde: Børnerådet

14 Snak med dit barn om chat
Hvilke regler vil du følge, for at chatten kan blive så tryg og hyggelig som muligt? Hvordan kan du vide, hvem du taler med? Hvad bør du gøre, hvis den anden siger eller sender noget ubehageligt eller ulækkert? Hvis du vil have hjælp til at snakke med dit barn om chat, kan du bl.a. stille disse spørgsmål: Hvilke regler vil du følge, for at chatten kan blive så tryg og hyggelig som muligt? Hvordan kan du vide, hvem du taler med? Hvad bør du gøre, hvis den anden siger eller sender noget ubehageligt eller ulækkert? Det er altid en god idé at sørge for at der er beviser, hvis man føler sig krænket, så tal om at gemme chatbeskeder (evt. tag et screendump), gemme sms’er mails mv. selvom det kan være ubehageligt.

15 Skal vi mødes? 37 % af dem, som har mødt en person på nettet er blevet spurgt om de også vil møde dem i virkeligheden. 27% har mødt en ”netven” Mindre end 10 % tager mor eller far med første gang 57% tager jævnaldrende ven med 21% vælger at gå alene. Der er stor sandsynlighed for at dit barn vil få dette spørgsmål en eller flere gange. 37 % af dem, som har mødt en person på nettet er blevet spurgt om de også vil møde dem i virkeligheden. 27% har mødt en ”netven”. 20 % har truffet 6 eller flere netven i virkeligheden. Her er også inkluderet netvenner, man har spillet spil med, som man møder til LAN-parties el.lign. Mindre nd 10 % tager mor eller far med første gang. Når man er 14 år og lige har mødt en ven på nettet, tager man da ikke sin mor med på slæb! 57% tager jævnaldrende ven med. 21% vælger at gå alene. Dette er tankevækkende, fordi man på nettet aldrig kan være helt sikker på, hvem det, man skal møde. Det er ikke sikkert, at det er den 13årige Sandra, du har chattet med. Det går dog godt de fleste gange, men stadig flere børn og unge oplever ubehagelige med voksne. Ekstra tankevækkende er det, at kun 19 % af de børn som chatter vil fortælle om et ubehageligt møde til mor eller far. Kilde: Medietilsynet, Norge 2008

16 Snak om at møde en ’netven’
Hvad ved du om personen? Hvor skal I mødes? Hvem følger med dig? Hvad gør du, hvis du oplever noget ubehageligt eller ulækkert? Når problemet opstår, kan disse spørgsmål være nyttige: Hvad ved du om personen? Hvor skal I mødes? Hvem følger med dig? Hvad gør du, hvis du oplever noget ubehageligt eller ulækkert?

17 Delingskultur Lægger billeder og videoer på nettet
7 % af 9-10 årige 32 % af de årige 66 % af de årige Har en profil på nettet 26 % af 9-10 årige 61 % af de årige 86 % af de årige Vidste du, at hver 4. barn i 9-10 års-alderen har en profil et eller andet sted på Internettet? Ved du hvilke sider de mindste typisk bruger til at lave profiler? Ved du hvordan man laver en profil? Har du snakket med dit barn om det spændende ved profiler - og det man skal passe på? Her er hjemmesider, der inviterer børn og unge til at lægge deres profil ud: Arto, SKUM, Go supermodel, habbohotel, disney , foxkids og mange andre. Er det også overraskende for dig, at hver 3. i års alderen lægger billeder ud på nettet? Ved du selv, hvordan man lægger billeder ud? Hvad kan være et problem med at lægge billeder ud? Har du snakket med dit barn om det? Værdier Har vi nødvendigvis andre værdier når vi færdes på nettet, end når vi er derhjemme, i skole eller på arbejde?

18 Sociale netværk Chatrum findes for næsten alle aldre:
Club Penguin: 6-14 årige Arto: 10-? årige Habbo.dk: 12-? årige Facebook: 13-? årige Er der nogen her der har erfaringer med jeres børns brug af de sociale netværk?

19 Facebook I dag 500 mio brugere på verdensplan
Det hurtigst voksende segment er årige kvinder Sammenligning: Antal år om at nå 50 mio brugere på verdensplan Radio 38 år Tv 13 år Internet 4 år iPod 3 år Facebook 9 mdr om at nå 100 mio Facebook Facebook har umiddelbart ingen interesse i at bruge billeder og videoer, som private mennesker har delt med venner og bekendte, for det må være lidt som at tisse i bukserne: De vil få nogle penge for materialerne her og nu, men de vil nok miste en hel del anseelse og brugere, hvis det kom frem – for ikke at forglemme dårlig omtale i pressen. Til gengæld giver Facebook virksomheder mulighed for at tilpasse deres markedsføring lige præcis til dem, de regner med skal købe deres produkter. Brugere og medier går enormt meget op i Facebooks rettigheder ift. billeder og video, men disse materialer er slet ikke så meget værd som viden om, at du er single/gift, hvilken politisk orientering du har, har du børn? osv. Min fætter fyldte 17 år i går (onsdag den 9. marts 2011), og han fik 117 lykønskninger – hvor mange har lige prøvet den gang der kun var tlf og breve?

20 Sikkerchat.dk SMART-regler Sæt grænsen Mød aldrig en chatven alene
Afgiv ikke personlige oplysninger Reager og gem beviserne Tal med en du stoler på Smart-regler Sæt grænsen Børnene skal vide, at de selv sætter grænsen. Det er derfor vigtigt, at de lærer at mærke efter inden i sig selv, så de ikke lader sig lokke til noget, der føles forkert. Børnene skal lukke ned for computeren eller slukke mobilen, hvis en samtale bliver mærkelig, sexfokuseret eller truende. Mød aldrig en chatven alene Det er vigtigt, at børnene føler, at de kan fortælle dig eller andre voksne omkring sig om bekendtskaber på nettet. Så er der større sandsynlighed for, at børnene inddrager en voksen i overvejelser om at mødes med en chatven e.l. Afgiv ikke personlige oplysninger Det kan ende dårligt, hvis børnene giver en fremmed sit navn, adresse, telefonnummer, eller et foto. Det er vigtigt, at de lærer ikke at afgive personlige oplysninger. Reager og gem beviserne Hvis børnene oplever en ubehagelig situation, skal de reagere på det. De skal vide, at det er vigtigt at gemme beviserne. Det kan være kopier af chatsamtalen, smsbeskederne e.l.. Disse beviser gør det lettere for dig og evt. politiet at hjælpe. Tal med en du stoler på Mange børn føler ikke, at de kan snakke med deres forældre eller andre voksne om internettet eller mobiler, fordi de voksne ikke ved så meget om det. Det er vigtigt, at børnene føler, at du alligevel godt kan hjælpe, og at du er til at snakke med, hvis de har oplevet noget ubehageligt.

21 Samtale mellem forældre og børn
Hvor meget tid er det ok at bruge på at surfe på internettet? Hvilken slags netsider kan du li’ at besøge? Hvad gør du, hvis du oplever noget ubehageligt eller ulækkert på nettet? Vi lærer vore børn at færdes trygt i trafikken. Hvad skal der til, hvor at børnene også kan færdes trygt på internettet? Ligesom vi lærer grænser og regler i trafikken, er det godt at diskutere grænser og regler på internettet. Her er nogle samtalepunkter, som kan være gode at tage udgangspunkt i: Hvor meget tid er det ok at bruge på at surfe på internettet? Hvilken slags netsider kan du li’ at besøge? Hvad gør du, hvis du oplever noget ubehageligt eller ulækkert på nettet? Gode råd til forældre
Følg dit barn på nettet Forsøg at finde hjemmesider sammen, som er sjove, spændende og passende, det skaber tillid – også for større børn.
Vær forsigtig med at give personlig information videre En simpel regel at give videre til sine børn er, at de ikke må give personlige informationer eller fotos videre uden jeres tilladelse.
Vær ikke kritisk overfor dit barns nysgerrighed. Der findes hjemmesider, som I og barnet vil finde stødende, men husk at det er naturligt for børn at være nysgerrige. Snak med børnene om indholdet, hjælp dem til at forstå, hvad der er godt og skidt.
Indblik i barnets internetbrug. I kan logge jer på jeres børns computer for at se hvor på internettet, barnet har været. Der findes også filtre, der kan stoppe adgangen til visse sider, men vær opmærksom på, at det kan ødelægge en åben og tillidsfuld dialog med jeres børn om brugen af internettet.
Mød andre på nettet, som du selv vil mødes. I og jeres børn kan få oplevelser, som bør anmeldes til politiet eller din internetudbyder. Det er vigtigt, at barnet oplever, at den voksne tager et medansvar og viser, at der findes grænser.

22 Gode råd om internettet
Stil computeren i et fællesrum Gå på nettet sammen med børnene Informér om love og regler Lav egne enkle husregler Opdrag barnet til at være kritisk Desværre kan den information, de unge lægger på internettet også gøre dem sårbare overfor digital mobning, svindelforsøg, hacking og i nogle tilfælde direkte overgreb. Hvad gør en forælder så? Her er 5 gode råd: 1. Stil computeren i et fællesrum Placér computeren i stue, køkken eller gang, hvor det er lettere at være opmærksom og vejlede. Samtidig opmuntrer det børnene at bruge computeren fornuftigt. 2. Gå med børnene på nettet Det er vigtigt, at forældre ”går med ud på internettet” og viser hvilke sites, der er sikre at bruge. Søg på Google og vis, hvor let billeder fra Facebook lander på søgemaskinen til offentlig beskuelse. 3. Informér om love og regler Vidste du, at offentliggørelse af oplysninger og billeder på internettet er underlagt reglerne i Persondataloven? Det betyder straf, hvis man overtræder visse forbud. Hvis man vil lægge billeder ud af familie og venner, skal man indhente samtykke fra den fotograferede eller fra dennes forældre, hvis de er under 15 år. 4. Lav egne enkle husregler For at gøre reglerne overskuelige for barnet, kan I formulere enkle regler som: ”Jeg vil ikke bruge bandeord eller kraftudtryk”, ”Jeg vil kun vise billeder af mig selv” eller ”Jeg vil altid spørge rette vedkommende inden jeg lægger billeder ud af dem”. 5. Opdrag barnet til at være kritisk Vis interesse og skab en kultur, hvor børnene og de unge tør snakke om, hvad de finder på nettet. Der findes tekniske hjælpemidler såsom diverse børnesikringer, netfiltre osv., men det må vi tage en anden gang.

23 Digital mobning mobning defineres som gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig (f.eks. i skolen) Man kan overordnet tale om fire forskellige typer af mobning: Den rent fysiske, hvor man fysisk bliver generet; den verbale, hvor man bliver kaldt øgenavne, udsat for generelle nedladende udtryk eller ens udseende bliver kommenteret; den sociale mobning, hvor man bliver holdt udenfor; og det man kan kalde den digitale mobning. Den digitale mobning synes ikke at være voldsomt udbredt, men omvendt er der heller ikke tale om usædvanligheder. Mobning via sms og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge. På trods af at det i den kvantitative undersøgelse ses, at det ikke er helt så almindeligt at opleve mobning i digitale rum, så synes eleverne meget bevidste om, at der forekommer mobning disse steder. Eleverne fortæller, at digital mobning indeholder en lethed, idet den direkte konfrontation undgås og at tiden med helle fra mobning indskrænkes; man kan ikke længere ånde lettet op, når skoleklokken ringer ud. (Kilde: Børnerådets rapport om Mobning, 2008) Mange der mobber over mobiltelefoner (pige, 6. klasse). Så kan man også mobbe udenfor skoletid. Man kan mobbe via mobil, internet, msn og arto (dreng, 6. klasse). Når du er fra 6-10 år begynder mobberiet i skolen og slutter i skolen. men når du er fra 11 til omkring 18 år er det i fritiden over sms, msn og arto det foregår (pige, 6. klasse). Mobning med sms’er gør det derfor umuligt for ofrene at få fred. […] …det er meget let at skrive en ubehagelig besked, når man ikke behøves at se den, man skriver til, i dine øjne (pige, 6. klasse). Digital mobning – tiden med mobning udvides Meget kommunikation og social interaktion foregår i dag i en digital sfære, nærmere betegnet via mobilen og Internettet. Ikke mindst blandt børn og unge er brugen af digitale medier udbredt i en udstrækning, der gør, at man her kan tale om et sted, man er ’tvunget’ til at opholde sig (et kendetegn ved mobning jf. definitionen).Vi har derfor også spurgt eleverne til mobning i disse rum, og svarene viser, at mobningen også har fundet vej dertil. MOBNING 2008 TABEL 3. På hvilken måde er du blevet mobbet? Pct. af alle Pct. af de elever der er blevet mobbet Gennem sms’er 8,0 % 16,2 % Gennem mms’er 1,2 % 1,2 % Via opkald på mobil 3,2 % 6,9 % Gennem chat-sider 4,7 % 10,5 % Via mail 1,5 % 2,4 % Om end resultaterne viser, at den digitale mobning ikke foregår i et meget stort omfang, så er der alligevel heller ikke tale om usædvanligheder. Andelen af mobning i de digitale rum ligger meget på linje med Børnerådets tidligere undersøgelse fra 2006. Mobning via sms’er og chat-sider foregår oftere blandt piger end drenge: 12 pct. af alle pigerne har oplevet mobning via sms, mens det gælder for 4 pct. af drengene, og på chat-sider er det 7 pct. af pigerne, der har oplevet mobning, mens andelen af drenge er 3 pct.

24 Vil du vide mere … www.kidsandmedia.dk Gode råd
Nyheder om børn, unge og medier Link til materialer og undersøgelser Anmeldelser af spil og film Spørgsmål og svar

25 Tak for nu!