Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Læsning i danskfaget i Island
Faglig læsning i naturfagene
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning Dagsorden
Når lærere samarbejder med forældre
Elsker DU også at læse lektier?
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser

Læsning..
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Studieteknik i studievejledningen Ved Katrine Berke, decentral studievejleder på Det Samfundsvidenskabelige Basisår.
Et væksthus for børn og voksne
Faglig læsning 7. – 9. kl. Work-shops.
Undervisning med Storyjumper
De sidste undervisningstimer
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Kvalitative data/ Empiri
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Faglig læsning 2.
Læsebånd i skolereformens læringssyn
Om feedback og tilbagemeldinger
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Læs for livet FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
Strategier Kommunikationsstrategier Forståelsesstrategier
Uddannelsesparathed - hvad er det
En kompleks opgave for dansklæreren
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen

Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Et kursus om it som faglig udfordring og didaktisk mulighed for danskfaget. Ph.d. Jeppe Bundsgaard
5/6 klasse Dagbog for lejrskole til Bornholm
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Projekt ”Læsevejlederen som kamæleon” 2014
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Undervisningsforløb i 8. klasse.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Læring, kommunikation og samarbejde
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Årsplan – en kort en lang
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Version 1.0 d LPJ EK Netværk Karriereudvikling - et forum for EK’ere, der ønsker at bevidst at gøre noget ved sin egen karriereudvikling Leise.
Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf
SkoleIntras værktøjer til arbejdet med læseforståelse
Læsning.
Lektion 2. Netsprog Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Dagens program Kommunikationssituationen At skrive til nettet Pause.
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
Særlige udfordringer til læseforståelsen i fiktionstekster
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
KVIK erfa-dag 22. Maj 2006 Hvorfor gør det en forskel at blive ved med at selvevaluere?
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Læsevejledning. Hvorfor vejledning i læsning? Bjærgning af topsejl Hvis topsejlet står på luv side af storsejlet, må man vende eller løbe i vinden for.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier
Bachelorprojektvejledning?

Naturfag.
Velkommen til fagligt samspil
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt mangler/savner?

Faglig læsning

Undervejs -Nedskriv tanker fra egen undervisningserfaring. -Nedskriv nye ideer/tilgange. -Spørg gerne! – jeg siger til hvis det du spørger til kommer om lidt. -Min eneste chance for at rette ind!

Program 11/ Faglig læsning –Læsning –Planlægningsfasen Materialevalgsfasen Genrelæsning Opsamlende snak –Erfaringssnak ud fra oplæg Affaldsforløb –Hvad og hvordan?

Funktionel læsefærdighed ”at være i besiddelse af funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og som en følge deraf kan deltage aktivt i samfundslivet”.

Hvad er læsning: Læsning er lig med afkodning gange forståelse. Der er ikke tale om læsning, hvis kun en af delene er opfyldt Afkodning og forståelse skal ses som en sammenhængende proces – autentiske tekster i n/t og matematik oplagte.

Undervisningsplanlægningen Praksis og læsning skal supplere hinanden. Faglig læsning skal tænkes ind fra starten af forberedelsesfasen. –Fokus på tekstmuligheder (variation) –Fokus på tekstindhold

Materialeudvælgelse - overordnet Forudsigelig læserækkefølge –Pas på med rodede sider, med eks. blandede tekstgenrer/typer og/eller billeder der ikke er i naturlig rækkefølge. Tekst og evt. illustrationer og skal have naturlig sammenhæng. der skal læses mere end en type tekst inden for et emne, så emnet angribes på mere end en måde teksten skal lægge op til differentieringsmuligheder teksten skal rumme ”tomme pladser” Overvej om eleverne mestrer kontrol over de fremgangsmåder, der styrer forståelse og retter misforståelser under læsning, herunder erfaring med kontekstens betydning.

Materialeudvælgelse - selve teksten Har eleverne: Tilstrækkeligt ordforråd (i forhold til teksten) Tilstrækkelig baggrundsviden (i forhold til teksten) Kendskab til tekstgenrerne? Strategier til at angribe teksten efter formålet med læsningen?

Overvejelser i planlægningsfasen: det er afgørende at eleven oplever at teksten indgår i meningsfulde sammenhænge Derfor skal planlægningen bl.a.: -Skabe bevidsthed om tekstgenren og hvad det betyder for indholdet -aktivere elevens forforståelse inden læsning af teksten -samtale om nøgleord i teksten - tilrettelægge undervisningen så kommunikativt som muligt og med en metodik som foregår fra helheden til detaljen (top-down) -Skabe rum for at eleverne skal kommunikere om teksten

Materialeudvælgelse - overordnet Det handler IKKE om at teksterne ikke må udfordre eleverne på deres forståelse eller viden. –Det er måden udfordringen planlægges på der gør forskellen!

Genrelæsning i naturfag - at forudsige hvad man skal læse Fakta bokse Brugsvejledninger Artikler Prosa Overskrifter Diagrammer Skemaer

Mulige fokus: Motivation Arbejde med læsestrategier mere specifikt om: Før-, under- og efterlæsestrategier Begrebsudviklingsarbejde