Introduktion: Almen Kommunikation Forelæsning 1 10. september, 2013 Mikkel Flyverbom HA(kom)

Dagens program Præsentation Formål, forventninger og udbytte Fagets opbygning og indhold Hvad er kommunikationsteorier og modeller? Hvad skal vi med dem? Næste uge forelæsning holdøvelser

Præsentation Lektor i organisationskommunikation på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS Ph.D., CBS & New School, NYC Linjekoordinator CM(kom) og vice-studieleder Forskningsfelt Kommunikation, organisation, internet-regulering, magt, globalisering og transparens Rådgivning i Erhvervsstyrelsen og leder af Big Data Forum

Hvorfor Almen Kommunikation? Analytisk ordforråd hvordan kan kommunikation forstås, analyseres og planlægges? Overblik over komplekst felt i udvikling hvad er vigtigste begreber og traditioner? hvad er den historiske og videnskabsteoretiske baggrund for nutidige stridigheder? hvad kan vi bruge teorier om kommunikation til? Fundament for senere tematiske og specialiserede fag

Forventninger og udbytte Semestret er en introduktion til centrale kommunikationsteorier brikker til puslespil som I først kan samle senere forståelse tager tid og kræver en indsats Undervisningen tager udgangspunkt i at I har læst teksterne træn jer selv i at læse! stil spørgsmål og kræv forklaringer Forelæsninger skal skabe overblik Øvelseshold giver mulighed for fordybelse – men færre endegyldige svar

Kompetencemål – hvad skal I kunne (til sommer)? Skrive en korrekt, velstruktureret, velargumenteret opgave Have overblik over og forstå relevante kommunikationsteorier Udvælge og anvende teorier i analyse af case om organisation/kommunikation Demonstrere teoretisk funderet forståelse for konsekvenserne af at vælge en teoretisk forståelsesramme frem for en anden

Eksempler på eksamensopgaver Lundbeck og Nembutal krisekommunikation, kultur, ansvarlighed, globaliserede markeder Fra Sjællands Symfoniorkester til Copenhagen Phil forandring, identitet, kommunikation og organisation

Hvordan skal I lære det? Læsning og diskussioner af pensum Gennemgang af teorier og traditioner Eksempler og øvelser Mundtlige oplæg Frivillig hjemmeopgave og feedback fra undervisere Faget organisationskommunikation i 2. semester´(Lars Thøger Christensen)

Undervisere Forelæser: Sidsel Fabech Holdøvelser: Jacob Taarup Børsen tidligere Plesner, PR, marketing etc. Holdøvelser: Jacob Taarup Identitas & Charlotte Bender tidligere kommunikationschef i HK og div. ministerier

Fagets opbygning og indhold Struktureret i tre blokke transmissions-orienterede kommunikationsteorier fortolknings-orienterede kommunikationsteorier centrale diskussioner på kommunikationsfeltet

Fagets opbygning og indhold (2) Otte teoretiske traditioner: Retorik og argumentation Afsendermodeller og transmission Modtagere, målgrupper og effekter Fortolkning og narrativitet Semiotik og betydning Massemedier, offentlighed og etik Diskurs og magt Netværk og systemer

TEORI & KOMMUNIKATIONSFELTET

Hvad er teorier og modeller? Popper: ”theories are nets cast to catch what we call ’the world’” store eller små masker? Placering? Frasortering? Iagttagelsesperspektiv definerer vores fokus og skaber blinde vinkler Kort muliggør navigation, men er ikke verden Abstraktion (ikke beskrivelser af det hele) mønstre, systematiseringer Forklaringer (ikke blot et katalog) ’grammatik’, lovmæssigheder, læresætninger

Hvad er og hvordan fungerer kommunikation? Et væld af definitioner og uenigheder Fra injektion af information til sammensmeltning af horisonter Transmissionsperspektiv versus det fortolkende perspektiv

Kommunikation som genstand for forskning og teoretisering Historiske rødder i efterkrigstiden Moderniteten som fundament Forskellige udspring som f.eks.: Matematisk, tekniske discipliner Massemedieforskning Sprogforskning (lingvistikken) Sociologi og antropologi Adfærdsforskning (sociologi/psykologi) Litterære studier Forskellige forankringer i hhv. en positivistisk og en hermeneutisk tænkning

Transmissionsperspektivet Kommunikation som overførsel af information fra A til B lineær proces stimulus – respons-modeller fokus på effekt(ivitet) afsender og budskab i fokus Udbygninger ‘hvem siger hvad til hvem gennem hvilken kanal med hvilken effekt’ (Laswell) ‘to-trins-modeller’, feedback, støj

Det fortolkende perspektiv Kommunikation som fortolkning dialogisk proces opgør med (injektions)modeller fokus på betydning og identifikation fokus på kontekst og sociale relationer modtager og afkodninger i centrum Sociologiske perspektiver

Teoretiske paradigmer Hvad karakteriserer naturvidenskab? søgen efter objektive sandheder, lovmæssigheder, kausale forklaringer baseret på tests, eksperimenter, statistik Hvad karakteriserer samfundsvidenskab? søgen efter forståelse, betydning, kontekst, historie fokus på deltagelse, fortællinger, relationer, tekster

Hvorfor uenighed/kamp mellem teorierne? Når I vælger en bestemt teori, hører der et filosofisk fundament med Teorierne bygger på metateorier (teorier om teorier) og videnskabsteorier = filosofisk udgangspunkt De indeholder hver en forestilling om: hvordan verden hænger sammen (ontologi) hvordan vi kan forstå og vide noget om det, der er (epistemologi) hvordan værdier påvirker teorier (axiologi) Metateori og videnskabsteori kan hjælpe jer til at forstå teorier, få øje på forskelle og (på sigt) reflektere over egen praksis Mine oplever med skiftende teoriskoler: Oplevede på tyskstudiet en hermeneutiske analytisk tradition kombineret med biografisme hos andre undervisere – vi skulle kende forfatternes liv og baggrund for at kunne forstå teksterne rigtigt! På det litteraturvidenskabelig studium var det så dekonstruktivisme, der var herskende: Teksterne skulle pilles fra hinanden og de enkelte dele blotlægges uden hensyn til kontekst og tekstproducent/forfatter. Teksten var et levende autonomt produkt i sig selv! Litteraturhistorie var blevet en paria… I mine litterære studier i Wien spillede samfundsforholdene og de politiske forhold især en stor rolle for de litterære studier, men denne gang i form af en soziologisk tilgang. Tilbage i DK blev jeg diskursanalytiker og semiotiker på et institut beboet af transmissionstænkende kolleger – lidt af et sammenstød… Ph.d.-afhandling – bedømmer: Hvad kan diskursanalysen som tekstanalysen ikke kan? Hvad kan man lære af det? Man skal have styr på sin teori og kunne argumentere for den og de valg man har truffet ud fra den. Man skal også kunne tænke strategisk i forhold til ikke at kaste sig ud i hajfyldt farvand uden at have de rette redskaber eller våben med. Sidst, men ikke mindst: Teori behøver ikke at være en kamp, men kan være en opdagelsesrejse, hvor man stykker sin egen teoretiske tilgang sammen af forskellige teorier – MEN, det kræver at man kender dem og deres udgangspunkt.

Hvad skal vi med teorier og modeller? Forstå og forklare fænomener f.eks. opbygning af relationer Løse og forebygge problemer f.eks. sammenbrud i kommunikation Få øje på og beskrive mønstre f.eks. forskelle på tværs af kulturer Udvikle et fælles sprog f.eks. sammenligne resultater fra forskellige områder Fungere som refleksive praktikere vælge og fravælge på informeret grundlag

Kommunikationsplanlægning Hvilken rolle spiller teorier og modeller? kan være af lægmands-, videnskabelig eller anden karakter udgør fundament for strategier muliggør reflekterede valg indebærer forestillinger om målgruppe, kommunikation, ønsket effekt, osv.

Kernebegreber Afsender Medie Budskab Modtager Effekt

Afsender?

Medie?

Budskab?

Modtager?

Effekt?

Vi skal forstå og forsøge at favne begge perspektiver COMMUNICATION is the relational process of creating and interpreting messages that elicit a response (Griffin 2009: 6)

Næste uge Forelæsning Øvelser Retorik og argumentation Hvad er et argument? Hvordan er de opbygget? Hvad er en appelform? Case, diskussion og spørgsmål til teksterne