Innovation, faglighed og motivation Danmarks Læringsfestival 2015 Thomas Schausen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta og Dorte Fensteen
Divergent og Konvergent
Hvilken forskel skaber mest værdi for brugerne?
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Energi- & Vandværkstedet
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Kvalitet i Skriftlighed  Oversigt over workshop  Erfaringer med netværkssamarbejde  Materialeindsamling  5 forslag til forbedring  Arbejdsgrupper.
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Lærerprofessionen.
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Historier fra et demonstrationsprojekt
I Mariagerfjord Kommune vil vi frem- me børn og unges muligheder for at få del i de gode jobmuligheder i frem- tiden. Derfor vil vi gøre flere børn og.
Inquiry based science education
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Fagdidaktisk kursus i religion
Kaptajn Karlsens skib Synlig læring med it Agerbæk Skole og
Ballerup Kommune Det Gode Liv. Baggrund og set-up Ideen bag – hvorfor nu det her? fra undersøgelse til co-creation fra kontrol til tillid at drive og.
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
Fremmedsprogssamarbejde – på tværs af videregående uddannelser Elsebeth Jensen, Uddannelseschef for læreruddannelsen i VIA.
. Præsentation af Handicapområdets udviklingsproces.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
GNU - projektet projektmetode og design
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Innovation i AT/SO.
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Rekruttering til organisationsbestyrelsen Weekendkonference for 6. og 10. kreds Lørdag den 28. september 2013 v/Dorte Hjerrild, BL – Danmarks Almene Boliger.
HelsingørModellen var nøglen
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Et udviklingsprojekt for Region Hovedstaden Projektets mål: Øge motivationen for lærere og elever Arbejde med fem innovative kompetencer.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Processen J.Lövgren & E. Stolterman
Erfaringer med at gennemføre en KVIK selvevaluering på SBi Susanne Tang Merit Statens Byggeforskningsinstitut.
Forretnings innovation ! 1/15 Det overordnede mål er værdiskabelse i virksomheder Metoder til afklaring af hvilke veje der skal følges. Idé og Udviklingshuset.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
SKABELON.
PARTNERSKAB Struer Museum & Struer Statsgymnasium.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Intrfaceprojektet som partnerskabelse v/Lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus universitet Lederkonference 2010.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Innovation i biologi og AT Trine Iversen Gl. Hellerup Gymnasium.
To AT-forløb Verdensbilleder En iscenesættelse af atombomben.
Introduktion til øvelsen ”Bidrag til kerneopgaven” Formål med øvelsen Forberedelse Indledning Runde 1 Runde 2 Runde 3 Afslutning på øvelsen 2.
Center for Offentlig Innovation har udviklet denne spredningsguide for at hjælpe offentlige arbejdspladser med at dele egne innovationer og genbruge andres.
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave
SUF - gevinstrealisering

Helene Græsdal Thomsen & Lise Wich Marselisborg Gymasium
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Digital præsentation som grundlag for den faglige samtale om projektarbejdet ved eksamen i dramatik.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
It i folkeskolens matematikundervisning
Gymnasiernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer
forretnings-modeller
Elevguide Innovations-brobygnings-opgave (IBO)
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Præsentationens transcript:

Innovation, faglighed og motivation Danmarks Læringsfestival 2015 Thomas Schausen

Disposition Innovation – Hvordan skal innovation forstås? Eksempler på undervisningsforløb med innovation med fokus på – hvorfor der er synergi mellem innovation og faglighed? – hvorfor eleverne motiveres – om eksterne samarbejdspartnere motiveres til at deltage? Et eksempel på en innovationsmodel Hvilke kompetencer giver innovation mulighed for at udvikle? Diskussionsspørgsmål

Hvordan skal innovation forstås Den klassiske: En ny ide, der skaber ny værdi. Noget der opstår, når den entreprenante person eller gruppe ser en ny mulighed, måske endda en ny type af mulighed. Og det lykkedes at skabe en ny værdi. Værdi kan være markedsværdi, social værdi, kulturel værdi, værdi indenfor fagene, værdi i form af øgede handlekompetencer eller noget helt sjette.

Regeringens innovationsstrategi (2012): Danmark løsningernes land Med innovationsstrategien vil regeringen sikre, at de betydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad end i dag omsættes i vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Vi skal som led heri blive bedre til at finde nye løsninger på de globale samfundsudfordringer. Det skal bl.a. ske gennem en mere efterspørgselsorienteret innovationspolitik, styrket videnudveksling og mere fokus på innovationskompetencer i uddannelserne.

Et bud på en innovationsforståelse i gymnasieskolen Eleverne skal skabe ny værdi i forhold til et erkendt behov eller problem. Værdiskabelsen skal bygge på – en grundig undersøgelse af, hvilke løsninger der findes i forvejen og i forlængelse heraf skal eleverne udvikle en ny ide – ny faglig viden for eleverne, der vurderes relevant i forhold til problemet – et gennemarbejdet projekt, der eventuelt bliver præsenteret for relevante eksterne samarbejdspartnere Afgørende, at eleverne spiller en central rolle i processen!

Eksempler på undervisningsforløb Samarbejde mellem Steno Museet og Egaa Gymnasium i Aarhus om Den kolde krig og A-bomben Samarbejde mellem Ikea Aarhus og Egaa Gymnasium om formidling af Ikeas historie for Ikeas madarbejdere Samarbejde mellem Visit Århus og Egaa Gymnasium om branding af Aarhus for unge Samarbejde mellem Lokalenergi i Viby J og Egaa Gymnasium om markedsføring af LED lys

Steno Museet Faglige forløb med ”køleskabspoesi” i dansk, kernefysik i fysik og Den kolde krig i historie. Eleverne skulle lave nogle små videoer, der blev vist på en særlig skærm, der var sat op ved siden af en model af ”Little Boy” på museet. Museet gav eleverne en unik mulighed for at formidle. Stor motivation, der drev både faglighed og formidling.

Udstillingsrummet omkring ”Little Boy” på Steno museet

”Køleskabspoesi” på Steno Museet

Hvad fik museet ud af det? Museets personale har til gengæld fået yderligere indsigt i, hvordan de unge mennesker oplever udstillingerne, samt nye ideer til, hvordan man kan styrke museets formidling. Hans Buhl, museumsinspektør Steno Museet

IKEA’s værdiers historie for Ikeas medarbejdere!

Visit Aarhus - branding af Aarhus

Lokalenergi Viby J. – branding af LED

Sidegevindsten ved innovation er mødet mellem elever og vigtige folk udefra! Hvordan skabes kontakt til en eksterne samarbejdspartner? Ved at fremhæve gymnasieelevers socio-kulturelle kapital!

Et eksempel på en innovationsmodel CDIO – MIT, Royal Institute of Technology and Linköping University in Sweden Conceive Design Implement Operate

Redefinering af de fire faser til gymnasieskolen Faglig indsigter og fastlæggelse af udfordringen. Designfasen – idegenerering og udvælgelse. (Divergent/konvergent) Produktionsfasen – udarbejdelsen af et projekt, der eventuelt kan præsenteres for eksterne partnere. Præsentationsfasen.

Vurdering af løsningsforslag I

Vurdering af løsningsforslag II

Vurdering af løsningsforslag III

Hvilke kompetencer udvikles i processen Personlige kompetencer Sociale kompetencer Faglige kompetencer Formidlingskompetencer

Personlige kompetencer Nysgerrig og undersøgende tilgang til verden Evne til at skabe nye ideer, til at kunne tænke ud-af-boksen Evne til at fastholde engagement omkring gruppens beslutning Kendskab til egne kvalifikationer og kompetencer Evne til at strukturere komplekse problemfelter. Evne til at kunne lytte og forstå Handlekompetence

Sociale kompetencer Samarbejdsevne og evne til at indgå i fællesskaber Evne til at se andres kvalifikationer og muligheder. Evne til at sammensætte arbejdsgrupper med personer med forskellige kompetencer (diversitet) Evne til at løfte en opgave i fællesskab

Faglige kompetencer Kendskab til faglige muligheder for at løse givne problemer i og uden for faget selv Evne til at analysere et problem og udpege det et relevant teoriområde, der kan bidrage til at løse problemet Evne til at opstille en passende model og justere den i forhold til problemet Evnen til at udvælge en optimal faglig løsningsstrategi – og finde en anden, hvis den første alligevel slår fejl Evne til at kunne overskue konsekvenser af givne løsningsstrategier

Formidlingskompetencer Evne til at formidle sine ideer med henblik på en given målgruppe. Evne til at argumentere og give ideerne belæg. Evne til at bruge forskellige faglige repræsentationsformer i argumentationen. Evnen til at bruge IT til at styrke formidlingen på et fagligt forsvarligt grundlag.

Diskussionsspørgsmål Hvad skal vi med innovation i gymnasiet? Hvad betyder måden at forstå innovation på? Skal der etableres kontakt til eksterne samarbejdspartnere? Er det en god ide, at have en bestem model til at styre afviklingen af et undervisningsforløb? Hvordan evalueres elevernes kompetencer?

Hvad siger eleverne?