Intrfaceprojektet som partnerskabelse v/Lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus universitet Lederkonference 2010.

Præsentationer af emnet: "Intrfaceprojektet som partnerskabelse v/Lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus universitet Lederkonference 2010."— Præsentationens transcript:

1 intrfaceprojektet som partnerskabelse v/Lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus universitet Lederkonference 2010

2 Punkter i oplægget Følgeforskningen Tre typer af samarbejder Partnerskabsmodellen

3 Hvad skal følgeforskningen? Iagttagelse Deltagelse Samtaler Udpege problematikker og udviklings- muligheder.

4 Empiri Fulgt projektet fra opstart, til start og gennemførsel. Deltaget som observatør, som medudvikler og som oplægsholder på de forskellige konference- og mødetyper: Kick-Off, Midtvejs, Vidensdeling og Evaluering. Iagttagelsesforløb af følgende samarbejdsprojekter: Moesgård & Århus Katedralskole (1.år), Steno Museet & Egå Gymnasium (1. og 2. år), Museum Jorn & Silkeborg Gymnasium (2. år) Skanderborg Museum & Gymnasium (2. år).

5 Observationsniveauer Internt samarbejde og eksternt samarbejde Læringsprocesser – lærere imellem – museumsansatte imellem – elever imellem – lærere, museumsansatte og elever imellem

6 De tre muligheder VejlederSamarbejdePartnerskab Hjælpe hinanden Kende hinanden Opstille fælles mål Fastholdelse af hver sin institutionskultur Udforskning af hinandens institutionskultur Skabelse af en ny fælles institutionskultur Museum forskelligt fra et gymnasium Museum og gymnasium Museum plus gymnasium

7 Partnerskabsmodellen: I. Målsætning II. Organisering III. Videndeling IV. Ressourceforbrug

8 I. Målsætning Faktorer: Enighed Forskellighed Best practice: Hver partner forbereder ideer hjemmefra På partnerskabsmøderne opstilles mål og delmål

9 Mulige mål Udvikling af et undervisningsforløb med inddragelse af museet i form af et eller flere besøg Udvikling af undervisningsressourcer, der kan bruges på museet eller på gymnasiet Inddragelse af de unge i museets aktiviteter og lade dem få indflydelse på udformningen af skilte, en udstilling m.v. Bruge museet som analyseobjekt i forbindelse med AT-forløb og studieretningsprojekter. Mere tematisk tilgang. Pratikpladser, fælles projekter, fælles annoncering – muligheder kender ingen grænser eller???

10 Inddragelse af eleverne

11 II. Organisering Hvilke faktorer spiller ind? Tidsperspektiv og samarbejdsmuligheder Klasser sammen og fælles tema Best Practice: Detaljeret langtidsplanlægning Tidsramme, datoer, tids- forbrug, møderækker mv. Procesforløb Ressourcer

12 III. Videndeling Hvilke faktorer spiller ind? Kendskab til hinandens institutionelle rammer Museets og gymnasiets vilkår som samfundsinstitution Kendskab til undervisningsforløb, kendskab til de enkelte fagplaner,museets formidlingspolitik,tilbud/aktivi- teter Kendskab til hinandens forventninger og målsætning for samarbejde Best Practice: ”Kurser” for hinanden eller internt i museer/gymnasier

13 IV. Ressourceforbrug Hvilke faktorer spiller ind? De fælles produkter tænkes med i hele udviklingsfasen De fælles produkter skal kunne anvendes af andre. Begge partner skal kunne bruge forløbene udenfor partnerskabet. Best Practice: Kortlægning af ressourceforbrug som del af Planlægningen Ressourceforbrug for hele partnerskabet: 1) Kommunikation af forløb 2) Omfang af personale/undervisere 3) Timeforbrug Ressourceforbrug ifht. aftagerne. Gymnasielærere: timer, fagkombinationer, klassetrin, udgifter til transport, omvisninger, materialer. Museerne: materialer, brugbarhed i forhold til deres øvrige formidling og andre brugergrupper. Forløbene kunne udvikles som moduler, som min. og max. modeller med hensyn til ressourceforbrug/fagkombinationer/temaer osv.

14 Samarbejde – internt og eksternt

15 Observation af gymnasier under 1. fase Nogle gymnasier er bedre forberedt af ledelsen hjemmefra end andre. Nogle gymnasier er internt bedre rustet til at samarbejde, enten inden for den samme faggruppe eller på tværs af faggrupperne. Nogle gymnasielærerne kommer til samarbejdet med en vis forventning om at blive understøttet i allerede planlagte beslutninger om fagligt indhold. Gymnasier har en forforståelse af samarbejdet som en ud-af-huset- oplevelse for eleverne. Gymnasielærerne har sjældent på forhånd sat sig ind i, hvad museet har af muligheder, der kan styrke deres undervisning.

16 Observation af museer under 1. fase Museerne er meget hjælpsomme med at understøtte gymnasielærernes behov, men glemmer hvad de selv vil. Museernes formidlere er gode til at formidle museets institutionelle rammer: Hvad museet fx er for et sted eller regler for besøg. De fleste museer har en erfaringsbaseret tilgang til samarbejdet – via deres arbejde med folkeskoler. Museerne har ikke opdateret viden om gymnasiernes institutionelle vilkår – læreplaner, faglige mål og de unge som målgruppe. Museerne mangler opdateret viden om læringsteorier og redskaber i dagligdagen til at styrke formidlingstiltagene overfor gymnasierne.

17 Museum plus gymnasium. Styrkelse af læringsmiljøet Begge videns- og læringsinstitutioner. Flere læringsmiljøer: tekstbaseret læring kombineres med visuel læring. Autentiske genstande og autentiske miljøer & klasserumsundervisningen. Udvikling af elevernes kvalifikationer på museum og gymnasiet. Struktureret læringsforløb styrker læringsprocessen: gentagelse kombineret med variation. Partnerskab Opstille fælles mål Skabelse af en ny fælles institutionskultur Museum plus gymnasium

18 Opsummering Intrfaceprojektet kræver, at de deltagende institutioner tænker ud over deres egne institutionelle rammer. Der er store potentialer i det, men det kræver en systematisk opbakning fra institutionernes ledelse. Med Intrfaceprojektet har gymnasier og museet etableret relationer, men de er skrøbelige og bygger på den ansattes personlige engagement.

19 Det store spørgsmål Hvordan kan museernes og gymnasiernes ledere understøtte deres ansattes udviklingsarbejde i den 3. fase af Intrfaceprojektet, så de mange ressourcer, timer og erfaringer ikke går tabt, når Intrfaceprojektet slutter?