Digital interaktion, oplevelse og handlingens parametre 4. Kursusgang Digital interaktion, oplevelse og handlingens parametre

På programmet Børns praksisformer med nye medier Hvordan børn lærer og kommunikerer Hvordan IT kan integreres i undervisning Kultur og betydning Poulsen’s model for kulturens indflydelse på kommunikation/handlingers betydning (tolkning hos modtageren) Oplevelse Beskrivelse og forståelse af oplevelser Teksten er ikke i kompendiet Miniprojekt

Miniprojekt Miniprojekt Afslutning på idégenerering og gruppedannelse. Opgave: 1. udkast på kommunikationssituation: case, afsender, målgruppe samt formål, problemformulering og motivation. Deadline er mandag d.25.2 kl. 12, hvor det sendes til begge min mailadresser: anty@itu.dk, atychsen@ics.mq.edu.au

Børns praksisformer med digitale medier ”Artiklen søger at besvare spørgsmålet: På hvilke måder kan børns praksisformer med digitale medier udfordre den didaktiske tænkning?” (Holm Sørensen 2002, s.19) Dette er interessant målgruppemæssigt når man vil: analysere børns brug og relevansopfattelse i forhold til digitale medier og kombinere dette med Udvikling eller evaluering af IT til børn

Didaktisk udgangspunkt Birgitte Holm Sørensen fravælger det målrationelle perspektiv til fordel for projektpædagogikken Elevforudsætningerne betragtes som socialt funderet i børnenes praksisfællesskab. Dette udforskes med et antropologisk udgangspunkt – hvor barnet ses som ekspert i deres eget liv

Nye elevforudsætninger Børns praksisformer undersøges med fokus på: ”Hvordan børn lærer af hinanden, når de leger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og er skabende. I et didaktisk perspektiv er der tale om en særlig form for ”elevforudsætninger”, som der tidligere ikke har været så stor interesse for i den didaktiske tænkning og i den konkrete design af undervisning og læreprocesser..” (Holm Sørensen 2002, s.28) IT i undervisningen er stadig noget relativt nyt ...

Børns brug af digitale medier ”De nye digitale medier har skabt nye vilkår for børns aktiviteter i skole, hjem og i fritiden. Forandringerne er sket ved, at børnene selv har taget de nye medier i brug og har gjort dem til en del af deres liv og deres sociale fællesskaber.” (Holm Sørensen 2002, s.28) Børn bruger digitale medier i: Deres lege Skabende aktiviteter Sociale relationer Kommunikation ------ men udenfor skolen!

Børns praksisformer, 1 Væsentlige aspekter af børns praksis med nye digitale medier: Agency Meningsfuld interaktion Reifikation (konkretisering af det abstrakte) Børns skabende processer (æstetik, musik, hjemmesider mm.) Ufordring og immersion Udfordringer og ’immersion’ – f.eks. computerspil

Børns praksisformer, 2 Kommunikation Tolkning af sig selv Digital kommunikation med venner og netvenskaber Tolkning af sig selv Udforskning af identitetsprocesser, ex. via avatar, i the SIMS, Facebook, MySpace mm. Sociale relationer og globalisering Der sker en global udvidelse af børns sociale relationer Fælles viden og deling af viden Børn deler deres viden med hinanden om brug af nye medier og i nye medier som konferencesystemmer F.eks. hvordan man gennemfører et level i CounterStrike

7 punkter De praksisformer børn lægger vægt på er altså: Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere – at udtrykke sig, meddele sig og diskutere samt anvende forskellige medier Tolke sig selv (myspace) Have sociale relationer Samarbejde og dele viden (Holm Sørensen 2002, s.34)

Øvelse I skal forestille jer, at I skal producere empiri, der kan undersøge, hvordan børn i 4-7 års alderens bruger interaktive medier – og med hvilket udbytte. Hvem vil I interviewe og hvorfor? Hvad vil I spørge om? Hvad kan I bruge observation til? Vil I evt. supplere med andre metoder? Hvilke begreber fra BHS vil I anvende i undersøgelsen?

Poulsen: Handlinger, betydning og kultur Poulsen betragter handling som hovedparten af al adfærd (minus refleksive handlinger). Handling skal forstås bredt: Alle former for kommunikation (tekst, tale, fysisk adfærd, gestus, tegn) Hypotese: Handlinger styres af personens værdier, ressourcer og den sociale kontekst (kulturelle elementer) Handlinger gøres til genstand for betydningstilskrivning (fortolkning) hos en modtager, som påvirkes af samme elementer

Why we care: Praksis Hvorfor kigge på handlinger/adfærd? Når man begynder at have flere sammenhængende handlinger, eller gentagende handlinger over tid indenfor samme kontekst, kan man begynde at tale om målgruppens praksis. F.eks. medarbejdernes praksis ved brug af et intranet. Spørgsmål: Hvordan og hvad kommunikeres via intranettet? Hvilke faktorer påvirker den praksis?

Beslutning om at handle ”Beslutningen om at handle foregår udfra en samlet afvejning af hjernens informationer om situationen og dens mulige betydning for individet og foregår udfra et system af relevanser.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 68) Beslutningen om hvilke handlinger (kommunikation) der skal foretages er altså bestemt af relevans (som i Rogers, Sepstrup, Schutz etc. etc.)

Modelsystem for handling/adfærd Poulsen opstiller så en model for handling: ”Den enkelte handling bestemmes af de ressourcer som individet har til rådighed eller bringer i anvendelse i handlingsøjeblikket, de værdier som vedkommende bevidst eller ubevidst lader styre sammenhængen imellem målet for handlingen og de ressourcer, som skal inddrages, og endelig den sociale kontekst, hvori der handles.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66)

Handlingens parametre Model for handlingens parametre Sammenhæng mellem de fire faktorer

Ressourcer ”Ressourcer er en samlebetegnelse for alle materielle og immaterielle forhold, der kan have betydning for det enkelte individs handlinger.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.81) Åndelige Materielle Magt (kapital – Bourdieu, i Thomson-teksten gang 1) Begrænsninger

Værdier ”Værdier er en samlet betegnelse for alle typer af moralske og etiske forestillinger, ideologier og myter, der kan tænkes at præge den enkeltes handling.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 66) Forholdet imellem værdier og handlinger er ikke entydigt! Fordi man besidder en bestemt værdi, handler man ikke nødvendigvis på en bestemt måde. Der kan være stor forskel på, hvorledes man handler i forskellige kontekster.

5 Værdigrupper Poulsen definerer værdier lidt mere specifikt som:   Moralsk eller etisk forestilling. Sæt af normer, grænser, internaliserede magtstrukturer. Det generelle ’kit’, der får ideologi, myter, fantasi og personlige ambitioner til at hænge sammen. Operative strategimål i hverdagen (værdineutralt) Social placering (kapital – Bourdieu i Thomson-teksten) Værdier er flydende og ændres hele livet igennem (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 83)

Sociale kontekst Den primære gruppe (familie, permanent) Den sekundære gruppe (midlertidig) Arbejdspladsen (semi-permanent, stabil) Den virtuelle gruppe (sammenhænge hvor medlem af gruppe, men individet er ikke personligt til stede) Husk dette er ikke en rangorden efter vigtighed.

Tidsdimensionen Tid binder de fire grundparametre sammen ”Hver enkelt af de 4 grundparametre, der indgår i handlingsmodellens basale diamantstruktur, er også underlagt en tidsdimension. Vores ressourcer, værdier og de sociale kontekster forandrer sig over tid.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s. 73) Så en praksis skal altid indsættes i en tidsramme

Betydningstillæggelse af handlinger Hvordan får handlinger en betydning hos modtager? (og afsender) Udgangspunktet for Jørgen Poulsen:   ”Kommunikationsforskningen mener i dag, at betydning ikke overføres, men konstrueres af den enkelte.” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”)

Hvordan dannes betydning? Betydningsdannelse sker med afsæt i kultur - både afsenders og modtagers:   ”Den overordnede forestilling, der ligger bag modelsystemet er, at alle handlinger, al adfærd og herunder al kommunikation er indlejret i og betinget af dels den kultur, hvori handlingen produceres og dels den kultur hvorfra handlingen forstås [modtages].” (Poulsen, 1999: Kultur og betydning”, s.79) Dvs. betydning dannes både hos afsender og modtager

Betydning for os Et kommunikationsprodukt/innovation tillægges betydning af modtageren ud fra modtagerens referenceramme Vi skal kende de parametre som indgår i målgruppens betydningsdannelse om produktet/konceptet

Poulsens kommunikationsmodel V1AB: B’s forestilling om A’s værdisystem V2: B’s eget værdisæt relevant for handlingen + B’s ide om A’s værdisæt V2: decifrerer Handling 1 og konstruerer Handling 2 Observerbart Perceptions-filter ”vandoverfladen” Ikke observerbart Værdisæt hos A, basis for handling

Øvelse Undersøg målgruppen (din sidemand) kunne tænkes at omlægge sine kostvaner fuldstændigt til økologisk mad? Tag udgangspunkt i modellen om handlingens parametre, fokuser specielt på begreberne: Værdier Ressourcer Social kontekst

Oplevelse ”In the beginning was – not the word – but the experience.” (Ingemann og Gjedde, 2007, s. 93) Ingemann og Gjedde interesserer sig for, hvordan man kan beskrive og forstå oplevelse som begreb, og hvorledes oplevelser kan undersøges eksperimentelt. Oplevelsesmodellen: Relevant i målgruppeanalyser, når oplevelsen bliver en vigtig del af indholdet i interaktionen eller konteksten for denne. F.eks. ArkCast på museet Arken.

Opmærksomhed Opmærksomhed danner rammen om oplevelses- modellen, som har 4 komponenter for oplevelse. Uden opmærksomhed – ingen oplevelse (Genkald: Sepstrup – forhold hos modtageren) ”You need to give attention to the situation and this attention-giving also holds the potential to create meaning [altså oplevelse] of what is in front of you.” (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 121)

Oplevelsesmodellen Opmærksomhed Produkt/Handling/o.s.v. Oplevelse (4 dimensioner) Fire felter, hvert rummer et af de komponenter der udgør en oplevelse Bruno Ingemann (2007): The Experience Model

Videns-feltet Videns-feltet omhandler det konkrete vidensindhold i kommunikationen. Informanten opnår ny information i situationen og relaterer dette til sin eksisterende viden.

Følelses-feltet I medierede sammenhænge udgør æstetikken et vigtigt aspekt for følelsesfeltet. Ingemann og Gjedde beskriver følelsesfeltet udfra Damasios 3-deling af følelser: Primære følelser er medfødte følelser, som glæde, sorg, frygt. Sekundære følelser er socialt skabte, som skam, skyld, stolthed. Baggrundsfølelser som veltilpashed, ro, spænding. (Ingemann og Gjedde, 2007, s. 122)

Værdi-feltet Værdifeltet hænger sammen med kollektive (målgruppens) og personlige systemer af værdier, normer og moral. Værdier spiller en vigtig rolle for målgruppens relevansopfattelse og umiddelbare reaktion på et materiale. Værdier er det grundlæggende element, der guider handlinger, holdninger, sammenligninger, evalueringer (jvf. Poulsen). Elementer som køn og kultur spiller også en vigtig rolle for vores opfattelse af værdier (jvf. Kragh Jakobsen). (Ingemann og Gjedde, forthcomming 2007, s. 121)

Handlings-feltet Handlings-feltet omhandler den konkrete brug og oplevelse, som personen-i-situationen oplever med sin krop (f.eks. det at modtage en SMS). Hvad foretager vedkommende sig, i hvilken rækkefølge og hvorfor – og evt. hvorledes interagerer vedkommende med andre i det fysiske rum. (Ingemann og Gjedde, 2007, s. 124)