Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Kompetenceudvikling som forebygger anvendelse af magt og øger livskvalitet, selvbestemmelse og arbejdsglæde

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Inspirationsmateriale fra Servicestyrelsens SPiDO-projekt 2007-2009 www.servicestyrelsen.dk/spido og www.spido.dk Materialet er udarbejdet af SPiDO-konsulenterne for Servicestyrelsen Redigeret af Anne Zimmer

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Socialpædagogikkens formål er: Det gode liv Det myndige, selvbestemmende menneske Livslang læring og udvikling Fællesskab Socialpædagogisk praksis handler om at skabe og vedligeholde levende relationer hvor det enkelte menneske trives, bliver forstået og udvikler sig.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Begrebet ”socialpædagogik” Socialpædagogik var oprindeligt et begreb for teori og praksis, der handlede om at skabe vilkår og muligheder for alle menneskers dannelse som gode samfundsborgere   Man kan måske beskrive det som arbejdet med at: Sikre truede og marginaliserede menneskers optagelse i fællesskabet: Hvordan kan vi hjælpe dig ind i fællesskabet? Støtte disse mennesker i at være i fællesskabet Hvad har du brug for fra os for at kunne være i fællesskabet? For den demente borger kan det være fællesskabet med andre beboere, med familien eller samarbejdet med personalet om den daglige pleje.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Socialpædagogik kender vi fra: Arbejdet på døgninstitutioner Indsatser i forhold til de mest udsatte - for at sikre dem livskvalitet og for at sikre, at de ikke falder udenfor Indsats i andre menneskers hjem - hvor hjælp og støtte gives på fremmed grund for den professionelle Socialpædagogikkens kerneopgaver er: at udvikle omgangsformer i tilfælde af ulighed og forskellighed: at skabe en fælles verden at bruge fantasi og kreativitet til at tilrettelægge situationer, hvor den andens selvbestemmelsesret giver mening

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Magt og omsorg Man anvender magt til at løse sine arbejdsopgaver, når man vælger, hvad man vil, hvordan, hvornår, med hvem osv. Gennem socialpædagogiske praksis kan man afgive magt og give magt: Plejepersonalet kan f.eks støtte beboeren i selv at vælge og bestemme i situationer, hvor beboeren uden hjælp ville miste overblik og dømmekraft Målet for en socialpædagogisk praksis er, at omsorgspersonen bruger sin magt hensynsfuldt og med respekt for sine samarbejdspartnere; de ældre, kollegerne, de pårørende og andre.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Magt udøves på forskelligt plan: Direkte og indirekte Hvordan hjælper vi fysisk beboerne? Hvordan fortolkes beboernes adfærd? Sidstnævnte kaldes personalets definitionsmagt – altså deres magt til at definere beboernes behov mv. Fysisk, psykisk og kulturelt Hvad er værdsat her og hvad betragtes som uacceptabelt? Hvad kan rummes og hvad forsøger vi at begrænse? Etc. Organisatorisk i form af rammer, regler og værdier Hvordan er dagen struktureret? Kan man få noget at spise kl. 10:30 – eller kl. 04:23? Hvilke aktiviteter prioriteres? Etc. Bevidsthed om magtens mange former kan mindske brug af magt

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Det daglige omsorgsarbejde rummer mange dilemmaer: * Hvordan kan jeg som personale være der for den enkelte beboer – samtidigt med at jeg skal være der for dem alle? * Hvordan kan jeg yde omsorg til én, der ikke vil have min hjælp? * Hvordan kan jeg finde mening i en tilsyneladende meningsløs adfærd? * Hvordan kan jeg styrke selvbestemmelsen hos en beboer, der tilsyneladende ikke ønsker at have den? Socialpædagogikken sætter fokus på dilemmaer i praksis. Gennem refleksion, forståelse, fantasi og målrettet handling arbejder personalet med konstruktiv, kreativ og faglig håndtering af disse dilemmaer - og mange flere.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Socialpædagogisk praksis ligner hverdagslivet Socialpædagogisk praksis har hverdagslivet som model. Med støtte fra omsorgspersonen hjælpes borgeren til at trives og leve sit eget liv. Socialpædagogikken skal: støtte borgeren i at opleve de kvaliteter, vi kender fra hverdagslivet: samvær, nærvær, aktivitet, samtale, … udføres med oprigtig interesse og så det giver mening både for den demente borger, pårørende, faggrupperne og samfundet kunne begrundes og formidles fagligt til både fagfolk og til mennesker uden faglig indsigt (fx de pårørende) Socialpædagogisk praksis kræver både personlig involvering og faglighed i form af faglig viden, metoder og værdier.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Smøre mad, vaske hår, klæde på - det kan hvem som helst da!?? Socialpædagogisk praksis ligner livet og faren er, at personalet kommer til at trække for meget på deres personlige værdier, forståelser og behov og for lidt på de faglige. Det er nødvendigt at sætte tid af til systematisk refleksion og eftertænksomhed – man tænker ofte meget over sit arbejde, men ikke nødvendigvis på en måde, man bliver klogere af... Der er ofte brug for, at de borgere/beboere, som man synes fylder for meget, må fylde mere – om end på en anden måde! Det kan for eksempel være i form af: Systematisk refleksion og analyse Kollegial dialog og sparring Fælles indsats; aftaler og planer

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Omsorg og selvbestemmelse Jens går og går hele dagen lang i plejecentret. Hvis han kommer i nærheden af døren ud, er han væk på få sekunder… Rita er meget urolig og kan ikke sidde stille længe nok til at komme af med sin afføring på toilettet. Hun skriger højt, når vi rører hende og vil ikke hjælpes… Elsebeth råber ad de andre beboere og flytter rundt på deres ting. Hun er sjældent i sin egen stue men ofte inde hos Gerda, som ikke siger noget men virker utryg ved situationen… Den grundlæggende opgave i socialpædagogisk praksis er: Hvordan drager vi omsorg for borgeren på en måde, så vi respekterer og endda understøtter hans eller hendes selvbestemmelse?

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Ingen opskrifter eller facitliste Den socialpædagogiske praksis har ingen opskrifter eller bestemte metoder. Personalet må i stedet orienterer sig efter værdier og pejlemærker: det gode liv, det myndige menneske og fællesskabet identitet, solidaritet og mening respekt og forståelse anerkendende relationer En vigtig del af socialpædagogisk praksis er personalets kritiske bevidsthed om holdninger, opgaver og roller. Det vil sige, at personalet løbende forholder sig til om deres egen praksis lever op til de værdier og pejlemærker, som man har valgt at arbejde efter.

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg I stedet for opskrifter og faste metoder… I socialpædagogisk praksis er der fokus på relationer og fortolkning af samspil et åbent men bevidst samvær personalet må på samme tid skabe forudsigelighed og tåle det uforudsigelige i borgerens forståelse og adfærd at ville noget med det andet menneske en helhed af personlighed og faglighed (komplementaritet) kreativitet i samspillet med borgeren fællesskab om aktiviteten eller opgaven (kaldet ”det fælles tredje”) anvendelse af personalets forskelligheder

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Oplevelse af mening Socialpædagogik handler ikke om at få mennesker til at gøre noget, de ikke vil. Det handler om at støtte dem i og hjælpe dem til at opleve overskuelighed og mening i hverdagen og i de hændelser, som sker. Det er derfor en hjælp at personalet i sine handlinger skelner mellem: Motivation Guidning Manipulation Og forholder sig til, hvornår de gør hvad…

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg En socialpædagogisk praksis skabes gennem Evne til at udforske, til fortolkning, til refleksion og til perspektivskift Iagttagelse/opmærksomhed (fx se, anerkende, registrere, hvad der skaber motivation, glæde, samarbejde eller problemer) Viden om handlemuligheder, hjælpemidler, kommunikationsformer Kontinuerlig og kritisk refleksiv justering af praksis… Gør vi det, vi tror, vi gør og ønsker at gøre?

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Pædagogiske muligheder i relationen til borgeren Overskuelighed Aktivitet, kreativitet, det legende, Samvær, det fælles tredje, kontakt-øer Kommunikation og kommunikationshjælpemidler Sansestimulation Livshistorie, livsfortællinger og livsstil Dukker, tøjdyr (når det er meningsfuldt) Æstetik, oplevelser og natur Refleksion, analyse, konkret planer for udvikling

Socialpædagogisk praksis i demensomsorg Analyse at få indsigt og perspektiver, der synliggør ressourcer, problemer, behov, ønsker og handlemuligheder hos både borgere og hos personalet. Plan at sikre, at alle i personale-gruppen samarbejder om at følge op på analysen og den indsigt og de forståelser, som den har bragt. * problemer * ønsker, behov * hvordan det viser sig * interesser, ressourcer * tanker om årsager og grunde * formål og mål for indsatsen * hvad kan/skal der gøres * hvem og hvornår * nødløsninger * evaluering og justering