Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Er Økologi noget for mig ?
Advertisements

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Efterafgrøder og miljøet
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Zoneringsprojekt – lerjorder
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Chefkonsulent Leif Knudsen DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Næringsstofoverskud, effektiviteten i produktionen og tab af næringsstof- fer.
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Mineraliseringsindekser, NIR-analyse og kvælstofbehov Ingrid K. Thomsen Afdeling for Plantevækst og Jord Forskningscenter Foulum.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
Roddybde af efterafgrøder
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Globale temperaturændringer
Denitrifikation i rodzonen
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø N-balance i kløvergræsmarker Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstoftab.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Udvaskningsmodeller Sammenligning af udvaskningens niveau og af respons ved driftsændringer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Anvendelse af DAISY, herunder DAISY standarder, til beregning af kvælstof- udvaskning Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Danmarks JordbrugsForskning

Disposition Daisy modellen. Daisy standardiserings projektet. Anvendelse af Daisy modellen.

Daisy modellen Atmosfære-,jord-, vand-,kvælstof- og afgrøde model Beregninger baseret på data for et punkt i en mark 1-Dimensionel Mekanistisk (Beskrive alle processer ved funktionsudtryk) Deterministisk (Et parameterdatasæt give ét resultat) Beregninger gennemføres på timebasis. Modellen er valideret i en række internationale test med gode resultater.

DAISY Simulation Model Afgrøde Bioklima Klima Data Landbrugs Data Jord Lys fordeling Interception Sne akkumulering Afgrøde Produktion Fotosyntese Respiration Vand og N optagelse Klima Data Landbrugs Data Jord Optagelse Omsætning Adsorption Transport Jordbunds Data Afgrøde Data Jord matix Macropores Makroporer Macropores Macropores Macropores Macropores DAISY Simulation Model Organisk Stof Vand Varme Ammonium Pesticide Nitrat Numeric layer

Klima data Daglige målinger af: Lufttemperatur Indstråling Nedbør Potentiel fordampning

Landbrugs data Jordbearbejdning. Såning. Gødskning. Høst. Vanding.

Jordbundsdata Pløjelag Hydrauliske parametre Termiske parametre Tekstur B horisont : Hydrauliske parametre Termiske parametre Tekstur C horisont :Hydrauliske parametre Termiske parametre Tekstur Dræningsforhold Drænet, Grundvandsdybde, Fri afstrømning

Afgrøde model Lys Vanddamp CO2 Fotosyntese/Respiration Vand- og Kvælstofoptagelse

Afgrøderne er karakteriseret ved: Afgrøde data Afgrøderne er karakteriseret ved: Udviklingstrins funktion (Funktion af temperatursum og daglængde) Fordelingsfunktioner ( Fordeling mellem vækst i blad, stængel, rod og kerner) Produktions funktioner (Respirations- og fotosyntese-parametre) C og N koncentrationer i blad, stængel, rod og kerne (Minimum, middel og maximum koncentrationer)

Nedbør (regn, vanding eller sne) Fordampning Transpiration Nedbør (regn, vanding eller sne) Afgrøde Daisy simuleringer af vandbalance vandtransport Vand transport Ap horisont 20 cm B- horizont Afstømning

DAISY vandbalance Vandbalance Nedbør [mm] Aktuel fordampning [mm] Afstrømning [mm]

Daisy simulering N tilførsel N fjernelse N-dynamik i jord N-balance Deposition Gødskning Fiksering Afgrøderester Såsæd N fjernelse Ammoniak fordampn. Denitrifikation Afgrøden Udvaskning Humus NH4 Daisy simulering N-dynamik i jord N-balance NO3 Pløjelag Kvælstof transport B- horisont Kvælstof omsætning i jorden

DAISY mark N-balance Tilførsel N-handels gødning N-husdyr gødning N-fiksering N-atmosfære N-såsæd Balance d organisk N i Jord d uorganisk N i Jord d afgrøde N Fraførsel NH4 fordampning N-udvaskning N-denitrifikation N-høst (primær) N-høst (sekundær) Udbytter Tørstofudbytte primær (Kerne, roer,græs) [t /ha] Tørstofudbytte sekundær (Halm, roetop) [t /ha]

Daisy standardiserings projekt Formål Standardisere anvendelse af Daisy modellen i beregninger af kvælstofbalancen på mark og bedriftsniveau. Modelvejledning. Standardisere input data. Jordtyper. Afgrøder. Jordbearbejdning. Validere modellen.

Daisy standardiserings projektet Resultater Udkast til rapport er i høring (forventes færdigredigeret forår 2004) Standadiseret en række parametre til beskrivelse af: Afgrøder. Jordtyper. Jordens omsætning af organisk stof. Denitrifikation. Der udbydes DaisyGIS kursus af DHI d 27 og 28 Januar 2004 Resultater og Daisy modellen kan hentes på Daisy hjemmesiden http://www.dina.kvl.dk/~daisy/

Eksempel på anvendelse af Daisy modellen VVM Godkendelse ved Amtet Eksempel-Hansen ønsker at udvide sin svine besætning fra 1.1 de/ha til 1.4 de/ha.

Inputdata til Daisy modellen Sædskifte. Gødningsplan. Jordtype. Klima. Dræningsforhold. Vanding.

Eksempel-Hansen Markplan År 2000, 1.1 de/ha Vårbyg Mark 2 Vinterraps Mark 3 Vinterhvede Mark 4 Vinterhvede

Eksempel-Hansen. Summeret arealanvendelse (Vårbyg=12 ha, Vinterraps = 8 ha, Vinterhvede=24ha) Der opstilles et 4 årigt gennemsnitssædskifte. Mark Afgrøde 1 Vårbyg (11 ha) 2 Vinterraps (11 ha) 3 Vinterhvede(11 ha) 4 Vinterhvede (11 ha)

Eksempel-Hansen 1,1 de/ha =111 kg husdyrgødning N /ha Sædskifte og gødningsplan [kg N/ha]

Daisy modelberegninger Eksempel- Hansen 4 marker med samme sædskifte, Jordtype= drænet JB4. 4 X 1 = 4 Daisy kørsler Klima Aarslev 1990-2000 Tidsforbrug ca. 30 minutter.

Eksempel-Hansen 1.4 de/ha =140 kg husdyrgødning N /ha Jordtype = JB4 jord, drænet Sædskifte og ny gødningsplan

Nye sædskiftet simuleres med Daisy Eksempel- Hansen Nye sædskiftet simuleres med Daisy Resultaterne opgøres To sæt resultater samstilles. Sammenholdes med en bedriftskvælstofbalance målte udbytter. Resultaterne kan indgå i VVM sags behandling

Resúme Daisy modellen Daisy modelberegner samspillet mellem jord, klima og landbrugspraksis betydning for: Afgrødeproduktion Vand balancen Kvælstof balancen Modellen er valideret i en række danske og internationale test med gode resultater. Daisy Standardiseringsprojektet Brugervejledning til Daisy modellen Standarder for jordtyper, afgrøder og jordbehandling DaisyGIS kursus på DHI d. 27 og 28 Januar 2004 (tilmelding på DHI’s hjemmeside )

Resúme Anvendelse af Daisy Model beregningerne baseres på Landmandens sædskifte og gødningsplan. Lokale jordunds data. Lokale klima data. Mobelberegningerne omfatter: N-fiksering. Denitrifikation. Ammoniak fordampning. Kvælstofudvaskningen. Kvælstof i afgrødhøst. Tørstofudbytter Ændringen jordens kvælstofpuljer. Resultaterne samles i en vandbalance og markkvælstofbalance. Kvalitets kontrol af resultaterne kan gennemføres ved at sammenholde modelberegnede udbytter med en bedrifts- kvælstofbalance eller målte udbytter.