1 Undervisnings-evaluering baseret på viden om underviseres og studerendes tænkning Ved Tine Nielsen, CBS Learning Lab Svend Kreiner, Afdelingen for Biostatistik

2 Det ”smarte”  Samme begrebsramme (STIL) til beskrivelse af Mål m. Undervisning (hvad skal læres /udbytte) Undervisning (indlejret tænkning) Undervisers måder at tænke på Studerendes måder at tænke på

3 Samme begrebsramme til beskrivelse af studerendes og underviseres tænkning + den tænkning der er ”indlejret i” og ”kommunikeres ud” i undervisningen foretrukne måder at tænke på Identifikation af Forskelle & Ligheder Studerende: Individuel mulighed for at forstå ”letheder og vanskeligheder” Undervisere: Muligheder for ”udvikling” ift. hvilken tænkning der ”indlejres” i undervisning for at nå mål – set i forhold til studerendes forskelligheder/ligheder med underviser (stil-mæssigt)

4 Program Hvad har vi gjort? –Og hvad er der kommet ud af det - 1? Tankerne bag undervisningsplanlægningen – Og målene med undervisningen Og hvad er der kommet ud af det - 2 ? –”problembeskrivelse” og mulige ”løsninger” –Diskussion, spørgsmål, ideer og forklaringer Hvad vil vi videre gøre?

5 Hvad har vi gjort? Identificeret forskelle og ligheder mellem holdets læringsstilsmæssige sammensætning og Svends læringsstilsprofil Set på fagets mål Set på Svends udmøntning af disse mål Analyseret 2 forelæsninger og øvelsessæt i forhold til mål og læringsstile Defineret mulige ”problemer” og ”løsninger”

6 Problem/ Lærings situation Niveaumæssige stile Global Det abstrakte og generelle Lokal Det konkrete og specifikke Orienteringsmæssige stile Progressiv Det nye Konservativ Det velkendte Lovgivende Problem definition Målsætning Strategi planlæg Udøvende Præ-definerede problemer og retningslinier Dømmende Proces- og resultat evaluering Analyse, kritik Funktionsmæssige stile Rækkeviddemæssige stile Internaliserende Alene Interne referencer Eksternaliserende Med andre Eksterne referencer Læringsstils-profilen Demokratisk Dialog mod Fælles løsning Oligarkisk Multiple veje til flere løsninger af Ens vigtighed Anarkistisk Multiple veje til flere løsninger af usikker vigtighed Formmæssige stile Monarkistisk Simpel, direkte vej til løsning Hierarkisk Prioriteret vej til flere (del) løsninger

7 Svends læringsstilsprofil LÆRINGSSTILSTYRKE LovgivendeMeget stærk UdøvendeSvag DømmendeMeget stærk MonarkistiskMeget svag HierarkiskMiddelstærk OligarkiskSvag AnarkistiskStærk DemokratiskMiddelstærk GlobalMiddelstærk LokalMeget svag InternaliserendeSvag EksternaliserendeStærk Progressivmeget stærk Konservativmeget svag

8 Funktionsmæssige stile (N = 57+1) LÆRINGSTILEHOLD - STYRKESVEND - STYRKE Lovgivende12,3% 29,8% 43,9% 14,0% Meget stærk Udøvende 7,0% 10,5% 26,3% 56,1% Svag Dømmende21,1% 40,4% 22,8% 15,8% Meget stærk Tynd = meget svag/svag, fed = middelstærk, blå = stærk, rød = meget stærk

9 Formmæssige stile (N = 57+1) LÆRINGSTILEHOLD - STYRKESVEND - STYRKE Monarkistisk43,9% 40,4% 15,8% Meget svag Hierarkisk28,1% 29,8% 38,6% 3,5% Middelstærk Oligarkisk93,0% 5,3% 1,8% Svag Anarkistisk17,5% 36,8% 40,4% 5,3% Stærk Demokratisk14,0% 26,3% 47,4% 12,3% Middelstærk Tynd = meget svag/svag, fed = middelstærk, blå = stærk, rød = meget stærk

10 Niveaumæssige stile (N = 57+1) LÆRINGSTILEHOLD - STYRKESVEND - STYRKE Global40,4% 29,8% 21,1% 8,8% Middelstærk Lokal50,0% 39,3% 10,7% Meget svag Tynd = meget svag/svag, fed = middelstærk, blå = stærk, rød = meget stærk

11 Rækkeviddemæssige stile (N = 57+1) LÆRINGSTILEHOLD - STYRKESVEND - STYRKE Internaliserende51,8% 37,5% 10,7% Svag Eksternaliserende10,7% 39,3% 50,0% Stærk Tynd = meget svag/svag, fed = middelstærk, blå = stærk, rød = meget stærk

12 Orienteringsmæssige stile (N = 57+1) LÆRINGSTILEHOLD - STYRKESVEND - STYRKE Progressiv 8,8% 28,1% 38,6% 24,6% Meget stærk Konservativ19,3% 28,1% 33,3% 19,3% Meget svag Tynd = meget svag/svag, fed = middelstærk, blå = stærk, rød = meget stærk

13 Opsummering af forskelle/”problemer” STILPræferencerProblem/opgavetype Udøv SK STUD At følge regler og procedurer, at anvende givne metoder, at fylde indhold i givne strukturer  udførelse Selvstrukturerede og/eller selvdefinerede Døm SK STUD hetero At evaluere regler og procedurer, at bedømme egne og andres metoder, at bedømme både struktur og indhold  at evaluere, analysere og kritisere ideer, processer og resultater kræver analyse/ evaluering/bedømmelse Glob SK STUD At danne begreber og arbejde i ideer­nes og den abstrakte verden  kan ’se skoven, men ikke altid træerne i den’ Generelle på et relativt højt abstraktionsniveau Kons SK STUD hetero At minimere forandring, at undgå (eller føle sig utilpas med) flertydige situationer, at søge det kendte  at gå efter det velkendte Der kan løses med eksisterende principper eller praksis

14 Om udvikling af færdigheder i statistisk problemløsning

15 Det faglige problem Data Individer og variable Statistisk model Statistisk teori Standardproblemer og standardløsninger Det statistiske problem Det primære problem Sekundære problemer Problemløsningen: Den statistiske analyse

16 Tre trin i den kognitive udvikling Det globale trin Analyse/syntese trinnet Helhedstrinnet

17 Det globale trin i udviklingen af færdigheder i statistisk problemløsning Kan se skoven, men ikke træerne Kender til nogle enkelte statistiske standardmetoder Regressionsanalyse Korrelationsberegning Korrespondanceanalyse Faktoranalyse t-test  2 test Mangler forståelse for både relationen til de faglige problemer og til forudsætningerne og tror at alle metoder giver de samme resultater

18 Analyse/syntesetrinnet Kan se træerne, men ikke skoven Detailfokusering på det specielle i de statistiske modeller. Hvert problem er nyt. T-test, ANOVA og lineær regression betragtes som forskellige metoder Overlevelsesanalyser (Typisk for nyuddannede teoretiske statistikere)

19 Helhedstrinnet Kan se både skoven og træerne. Og omverdenen. Har både øjne for detaljerne og overblik over det generelle i de statistiske problemer samt over relationerne til de bagvedliggende faglige problemer. Kan udnytte de fælles træk ved alle former for regressionsanalyser og samtidig forholde sig til de specielle detaljer ved analyserne Analyse af data fra case-kontrol studier stiller store krav til statistisk problemløsning på helhedsniveau. Især hvis der også er tale om matchede data.

20 Formålet med fsv- undervisningen i statistik At få de studerende op på helhedstrinnet således at de på egen hånd er i stand til at gennemføre relativt seriøse statistiske analyser med respekt både for de bagvedliggende faglige problemer og for de kritiske detaljer i de statistiske analyser

21 ”løsning” 2. ”problem” (i forhold til 1. ”problem”) Strukturelt niveau –Kortere ”afstand” mellem bach og kand kurser –Hjælpekursus for kand-studerende udefra/uden forudsætninger Underviser-niveau –Bevidsthed hos underviser  Et bedre match mellem mål/intentioner og de tilrettelagte læringsaktiviteter (øvelser) 

22 Tilrettelagte læringsaktiviteter i forhold til mål Endemål ”abstrakt” (metodologisk) via ”konkret” (teknisk) Nås bedst ved A  K Forelæsninger  No problem

23 Øvelserne NU: –Intention = OK –formulering = mudret –kombineret med strukturelt problem = for konkret  ”lette” + rare/trygge/instrumentelle  ”simpelt læringsprodukt FREMTIDEN: –Det abstrakte niveau inddrages bedre –A  K  ”svære” + mere frustrerende  ”komplekst” læringsprodukt

24 Hvad siger I? Kan I genkende det billede vi har tegnet? Eller ser I noget andet? Vil de foreslåede ændringer være forbedringer? Eller ville I foreslå noget andet? Andre ideer/forklaringer/tanker?

25 Det videre arbejde Analysere ALLE øvelser og systematisk lave dem om, således at de mere klart peger i retning af læringsmål! Linke dette til ordinær evaluering og karakterer – hvis vi må? Formidle de videre resultater på kursets hjemmeside Præsentere på international læringsstils- konference, juni 2009

26 Vi takker For jeres deltagelse i evalueringseksperimentet Alt det I har lært os! Kommentarer, input, ? kan rettes til Tine: