Www.pasisahlberg.com Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? Pasi Sahlberg CIMO Helsinki 13. januar 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktivitet – hvor/hvornår: Videns- og erfaringsseminar i Middelfart, lørdag den 19. marts. MKR var der sammen med Pia fra Herredsåsen og Claus fra Rynkevangen.
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Inddrag nu Kick-off møde
Udfordringer og løsninger – Hvordan skal Danmark agere politisk ift
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Folkeskolereformen - gør en god skole bedre MEN HVORDAN?
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien.
Randers Kommune Folkeskolereform 2013 Ungdomsskoleforeningens efterårskonference 2013.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Velkommen til GLOBE-programmets introduktionskursus Vi vil bestræbe os på - ikke at stresse ikke at stresse ikke at stresse - men heller ikke at.
Skolereform august 2014………………
Velkommen til valgmøde
24. april 2012 ▪ Nyborg ▪ Klaus Lorenzen
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
DSV A/S Byggeriets årsmøde 12. maj 2011
Den danske universitetssektor
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
Partnere i AEC-Net Nye Partnere Bulgaria Romania EUROPA Austria Belgium Cyprus Czech Republic Denmark Estonia Finland France Germany Greece Hungary Ireland.
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Inspiration til reformarbejdet
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Skolereformen og ”FUF”
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Hvinningdalskolen Eidervej Silkeborg Tel.: silkeborg.dk Krop og hjerne – En sund skole.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
- Et forsøgsprogram for folkeskolen
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Oplæg for statslige topledere 2006 A A R H U S U N I V E R S I T E T Internationalisering af uddannelser.
1 Universitetets rolle i et innovativt samfund Europa fremtidens job og vækst i Europa Den 28. september 2010 Finn Kjærsdam, rektor Aalborg Universitet.
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
De seks bedste billeder fra gruppen
Samskabelse – forældre som ressource Rådet for Børns Læring, 8. April 2016 Rikke Slot Johnsen, konsulent Aarhus Kommune T: E:
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Allerslev Skole, SFO: Valhal, Bifrost og Lageret Allerslev skolebestyrelses Møde med BU Ved formand Michael Brixtofte.
EUROENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
WM-data/LogicaCMG og vision for Healthcare Denmark
Dorthe Mølgaard & Karen Paaske - Program Vejledning og mentoring
IBM Software Group Underleverandør til IBM
Danmarks Lærerforening (DLF)
Marie Falk Nyboe Leder af Studievejledningen og Karrierecentret
Februar 2019 Fremtidens Offentlige Lederuddannelser Forum for Fremtidens Offentlige Styring & Ledelse.
Præsentationens transcript:

Er Danmark på rette vej i uddannelsespolitikken? Pasi Sahlberg CIMO Helsinki 13. januar 2011

Hvad er gode uddannelsesresultater?

Finland Japan Canada New Zealand Australia Netherlands Korea France United States Germany Italy Norway Spain Denmark Switzerland UK Ireland Sweden Iceland Belgium Luxemburg Austria Portugal Israel Poland Slovakia Greece OECD averages Gennemsnitlige PISA-resultater og betydningen af socio-økonomisk baggrund for elevernes læseresultater i 2009 i udvalgte OECD-lande Læseresultater over gennemsnittet Elevernes socio-økonomiske baggrund har stor betydning Læseresultater over gennemsnittet Elevernes socio-økonomiske baggrund har lille betydning Læseresultater under gennemsnittet Elevernes socio-økonomiske baggrund har lille betydning Læseresultater under gennemsnittet Elevernes socio-økonomiske baggrund har stor betydning

Sammenhæng mellem PISA-resultater i naturfag og samlede udgifter pr. elev i alderen 6-15 år i udvalgte OECD-lande i 2006

Elevresultater (naturfag) og elevtrivsel i udvalgte i-lande (2006)

Den danske vej

Bedre læringsresultater - Fokus på læsning - Højere mål og læringstempo - Færre elever i specialundervisning Bedre undervisning - Læreruddannelse - Forskningsbaseret undervisning Governance - Aktive skolebestyrelser - Gennemsigtighed Fokus i regeringens folkeskoleudspil

Hvilken vej er bedst?

Global Educational Reform Movement

Global Educational Reform Movement (Germ = bacille)

Virker konkurrence, valgmuligheder og testbaseret resultatorientering?

OECD gennemsnit Resultater i matematik 15-åriges gennemsnitlige resultater i matematik

OECD gennemsnit Resultater i matematik 15-åriges gennemsnitlige resultater i matematik

Resultater i matematik OECD gennemsnit 15-åriges gennemsnitlige resultater i matematik

Global bevægelse vs. Den alternative vej

Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring Vigtigt: Læsning, matematik, naturfag Mindre vigtigt: Samfundsfag, sprog, billedkunst, dans… og alt, som ikke kan måles! Vigtigt: Holistisk udvikling og vækst Mindre vigtigt: Faglig udenadslære og fragmenteret og overfladisk information.

Global bevægelse vs. Den alternative vej Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring StandardiseringTilpasset indsats Klare centrale standarder for, hvordan alle skoler, lærere og elever forventes at præstere. Klare, men fleksible fælles undervisningsmål danner baggrund for skolernes planlægning. Lokale og individuelle løsninger opmuntres med det formål at skabe optimale læringsbetingelser for alle elever.

Global bevægelse vs. Den alternative vej Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring StandardiseringTilpasset indsats Testbaseret resultatorientering Professionelt ansvar Tæt forbindelse mellem skolens resultater og belønning til skolen og skolens ansatte. Vinderne får en økonomisk belønning. Skoler, ledere og lærere, der præsterer dårligt, straffes. Gradvis opbygning af tillid til lederes og læreres professionelle vurdering af, hvad der er bedst for eleverne. Målretning af ressourcer og støtte til de elever, der har størst risiko for at klare sig dårligt.

Global bevægelse vs. Den alternative vej Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring StandardiseringTilpasset indsats Test-baseret resultatorientering Professionelt ansvar MarkedsstyringUddannelsesmæssigt lederskab Erhvervslivet er kilden til uddannelsesmæssige reformer, der implementeres gennem lovgivning, nationale udviklingsprogrammer eller andre generelle tiltag. Konkurrence, valgmuligheder og præstationsafhængige bevillinger erstatter skolernes egne forbedringsstrategier. Uddannelsesreformer styrker lederes og læreres professionelle rolle ved at skabe balance mellem undervisning og fælles professionel læring.

Global bevægelse vs. Den alternative vej Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring StandardiseringTilpasset indsats Testbasret resultatorienteringProfessionelt ansvar MarkedsstyringUddannelsesmæssigt lederskab Data og kontrolSamarbejde og tillid Data i form af elevresultater og lærerpræstationer ses som de vigtigste kriterier i måling af skolernes effektivitet. Opbygning af systemer til overvågning af skoler. Opbygning af professionelt samarbejde mellem skoler, kommuner og det statslige embedsapparat. Styrkelse af den offentlige tillid til lærere og ledere.

Global bevægelse vs. Den alternative vej Global educational reform movement (germ)Alternative tilgange Fagorienteret undervisningBred og kreativ læring StandardiseringTilpasset indsats Testbaseret resultatorientering Professionelt ansvar MarkedsstyringUddannelsesmæssigt lederskab Data and kontrolSamarbejde og tillid

En anden vej

Tidlig intervention Innovative skoler Frihed til at lære Kreativ profession Lighedsorienteret system

Den danske vej: Den fjerde vej

Tak!