Gammel og ny forståelse af § 19 og § 33 I juridisk forstand Advokat Henriette Soja 13. november 2014

Baggrund Nye afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet har udfordret den praksis, der hidtil har været, hvorefter man har benyttet § 19 i miljøbeskyttelsesloven, når der blev anvendt forurenet jord eller bygge- og anlægsaffald til udførelsen af fundamenter, belægninger, støjvolde, vejanlæg m.v.

MAD 2006.1428 – Støjvolden Over Kæret Etablering af støjvold med lettere forurenet jord på genbrugsplads Amt meddelte tilladelse efter § 19, som blev påklaget Miljøstyrelsen udtalte: at amtets tilladelse efter § 19 indeholdt de fornødne vilkår til at forebygge erosion og anden form for belastning af omgivelserne at rette hjemmel imidlertid var § 33, når oplaget/støjvolden var etableret på en miljøgodkendt genbrugsstation at tilladelsen imidlertid blev opretholdt, fordi volden var etableret Afgørende var altså, om støjvolden/oplaget var blev etableret i tilknytning til en godkendelsespligtig aktivitet

Korsør-sag Etablering af læsse- og vende plads på landbrugsejendom Opbygges med mursten i bunden og rent jord ovenpå Kommunalt påbud om fjernelse af det tilkørte byggeaffald og jord (regulativ for erhvervsaffald) Der var ikke påvist forureningsrisiko og prøverne viste, at grænseværdier for rent jord var overholdt Statsamtet Vestsjælland (udtalelse 27.10.05): Etablering af vendeplads er ikke deponi, og det er ikke godtgjort, at der er tale om affald, fordi materialerne nu tjener et landbrugsmæssigt formål Statsforvaltningen Sjælland (udtalelse 23.10.07): Kommunen: Det afgørende er, om det ud fra en samlet betragtning må anses for hensigtsmæssigt, at affaldsreglerne finder anvendelse Statsforvaltningen: Hensigtsmæssighedsbetragtninger kan ikke anvendes ved vurdering af, om der konkret er tale om affald. Tilsynets tidligere udtalelse fastholdes fuldt ud.

Korsør-sag Miljøstyrelsen (udtalelse 30.04.09): Vejledende udtalelse (til brug for retssag) om genanvendelse af materialer fra nedrivning Foreligger der affald: EU’s affaldsdefinition: ”skille sig af med” Ved nedrivning af bygninger vælger ejeren at skille sig af med bygningen – derfor affald Hvilken betydning har det, at affaldet genanvendes? Det forhold, at byggeaffaldet fra nedrivningen genanvendes, betyder ikke, at affaldet ikke skal betragtes som eller håndteres efter affaldsreglerne Regler om genanvendelse af sorterede sten, tegl og beton i kommunens regulativ kan anvendes Er byggeaffaldet ikke rent forudsættes tilladelse efter § 19 eller godkendelse efter mbl kap. 5

Praksis indtil 2011 Miljøstyrelsen har som tidligere rekursmyndighed fastlagt en praksis, som overordnet går/gik ud på: at støjvolde/oplag skulle godkendes efter § 33, hvis de blev etableret i tilknytning til en godkendelsespligtig aktivitet , og at hvis støjvolden/oplaget (kun) skulle godkendes efter § 33, hvis den/det blev dimensioneret større end nødvendigt. Ellers kunne det klares med en § 19- tilladelse. Ny praksis fra nævnet trækker imidlertid i retning af, at udgangspunktet ved nyttiggørelse af jord i støjvolde/oplag i stedet er § 33, uanset om projektet er større end nødvendigt for at tjene som en vold mod støj

Nyere Afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet Nyttiggørelsesbegrebet MAD2011.584 (Juelsberg Gods) - 40.000 m3 Klasse 2 jord anvendt ved udvidelse af motorvej Kommunen: § 19 - Nævnet: § 33 - Østre Landsret: § 33 - Anket til Højesteret (maj 2015) MAD2012.3022 (Køge) - Terrænregulering og etablering af dige – forurenet overskudsjord Kommunen: § 19 - Nævnet: Hjemvist MAD2013.1249 (Tårnby) - Klasse 4 jord genanvendt som vejfyld på et forurenet område Kommunen: § 19 - Nævnet: hjemvist med henvisning til krav om § 33-godkendelse

NYERE EU-PERSPEKTIVER - NYTTIGGØRELSESBEGREBET Det østrigske affaldsselskab ASA (C-6/00): Udfyldning af et hulrum i en mine med slagge og aske opfyldte efter EU-Domstolens opfattelse de væsentligste kendetegn for en nyttiggørelsesfunktion End-of-waste – Lapin (C-358/11): Genanvendelse af kobber-, chrom- og arsenbehandlede telefonpæle i en 35 km lang bræddesti kan godt være nyttiggørelse, ligesom farligt affald kan ophøre med at være farligt

Hvad siger reglerne? Miljøbeskyttelsesloven § 19, stk. 1: ”Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvandet, jord og undergrund, må ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden.” Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1: ”Virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på den i § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. …”

Listevirksomhed Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder § 3, stk. 1: ”Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1” Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder § 3, stk. 3: ”Godkendelsespligten omfatter de virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2, samt alle aktiviteter, der teknisk og forureningsmæssigt er forbundet hermed. …”

Godkendelsesbekendtgørelsen - Bilag 1 5. Affaldshåndtering …………. 5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g i Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald. (s) 5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres. 5.6. Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s)

Godkendelsesbekendtgørelsen - bilag 2 K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald K 201. Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 eller 5.2 c i bilag 1. … K 206. Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding. K 208. Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald”

Forskelle på § 19 og § 33 Miljøbeskyttelseslovens § 19 Stoffer, produkter og materialer er ikke defineret Skal besidde en egenskab til at kunne forurene vag, elastisk Alene forurene jord og grundvand Ingen ansøgningskrav Vilkår afspejler (kun) en given mængde Kan næsten til enhver tid tilbagekaldes Miljøbeskyttelseslovens § 33 Alle virksomheder, der er listevirksomheder er nævnt i bilag Alle listevirksomheder skal godkendes ved anlæggelse og påbegyndelse klar regel Enhver miljøpåvirkning Ansøgningskrav Vilkår afspejler en generel miljøpåvirkning 8 års retsbeskyttelse

PERSPEKTIVER – NYTTIGGØRELSESBEGREBET Er nyttiggørelsesbegrebet blevet en løftestang, så vi går fra tilladelse efter § 19 til godkendelse efter § 33? Affaldsbekendtgørelsen § 3, nr. 40: ”Enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag 5 B indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer”. Er det kun, hvis der er tale om jordmængder af en hvis størrelse? Hvilken betydning har krav om efterbehandling og projektperiode for kravet om godkendelse? Er det en fornuftig praksis, Natur- og miljøklagenævnet introducerer? Er EU-praksis om nyttiggørelse egnet i Danmark?