Pædagogisk forår i København Om at arbejde med fortællinger i refleksionsfællesskaber

Indhold Hvad er praksisfortællinger? Hvad fortællinger kan Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger Refleksionsfællesskabet fortællingstype Fortællingens karakteristika Fortællinger er indgange til refleksioner Hvordan kommer vi i gang? Vil du vide mere?

Hvad er praksisfortællinger? Praksisfortællinger er fortællinger om pædagogisk praksis fortalt af de professionelle Praksisfortællinger fortælles i bestræbelserne på, at nogen skal blive klogere på praksis Praksisfortællinger er et grundlæggende element i refleksionsfællesskaber – vi fortæller os selv og andre om den kontekst og virkelighed, vi oplever, i bestræbelserne på at skabe forståelse, mening og sammenhæng, udvikling og kvalitet Vi skaber mening gennem dialog

Hvad fortællinger kan Fortællinger er stedfortrædende erfaring Fortællinger har et anerkendt videnskabsteoretisk fundament, der kan danne basis for at beskrive, analysere, forstå, udvikle og dokumentere pædagogisk praksis Fortællinger fortælles i hverdagslivets sprog og handler om, hvordan vi kan forstå den kompleksitet, vi befinder os i Fortællinger skaber struktur og fokus Fortællinger skaber identifikation Fortællinger skaber fælles virkelighed og faglige fællesskaber

Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger Alle kan fortælle Det er godt at kende til fortællingens opbygning og karakteristika Vi arbejder med fortællinger med et fokus fremfor beretninger Fortællingerne skal ikke stå alene, de skal tilføjes en systematik og en metode, her konceptet for refleksionsfællesskaber Man skal have noget på hjerte og vise tillid

Refleksionsfællesskabernes fortællingstype Fortæl om en episode i relation til pejlemærket, som du er optaget af af én af følgende grunde:   Den beskriver en god erfaring, som du ønsker at udbygge Den er udfordrende eller dilemmafyldt for dig Du tænker, at den ville være lærerig for andre at få indblik i I alle tilfælde gælder det, at der skal være aspekter ved fortællingen, som du selv er optaget af at forstå bedre. Fortællingen skal kunne fortælles på 3 minutter. Brug Hjælpearket til at strukturere episoden som en fortælling.

Fortællingens karakteristika - fire strukturelle elementer En titel, der i en sætning beskriver, hvad fortællingen handler om Orienteringen – de nødvendige oplysninger, der gør, at andre kan forstå fortællingen. Tilpasning af information til lytteren Handlingssekvensen – hvad skete der, hvem gjorde og sagde hvad – evt. stigende spænding Afslutning/afrunding/pointen – meningen med fortællingen bliver tydelig – evt. spændingsforløsning

Fortællinger som indgange til refleksion Ingen ejer sandheden, der er mange oplevelser af og perspektiver på den samme hændelse Min fortælling er kun et øjebliksbillede i en stor kompleksitet Når jeg fortæller systematiserer jeg, jeg samler indtryk, observationer, stemninger, følelser og tanker til en meningsfuld helhed. Jeg skaber en konstruktion, men nye detaljer og forståelser kan ændre den Det er den helhed, som fortællingen skaber, der kan give anledning til nye spørgsmål og nye perspektiver Hvis jeg skal blive klogere, må jeg dele og lukke andre perspektiver ind

Hvordan kommer vi i gang i institutionerne? Alle kan fortælle Fortællingerne er der allerede – det handler om at skabe rum for deling og refleksion Hvor kommer de til syne i institutionen, hvem fortæller og deler, og på hvilken måde? Hvilke fortællinger er der tale om? Kan der skabes større opmærksomhed på fortællingen? Hvem kunne ellers tænkes at have glæde af fortællingerne? Mundtlig eller skriftlig – fordele og ulemper

Vil du vide mere? Susanne Idun Mørch (red.): Pædagogiske praksisfortællinger, Academica/Hans Reitzel (2004 -2012) Susanne Idun Mørch: Praksisfortællinger som dokumentation af pædagogisk arbejde. I: Tanja Miller et al.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Dafolo, 2012 Susanne Idun Mørch: Kommunikationskultur. Samtaler i pædagogisk arbejde. Academica/Hans Reitzel (2008-2012) Tanja Miller: Praksisfortællinger og kvalitet i pædagogisk arbejde. I: Cepra-striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 2, 2008