Pædagogisk forår i København

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Kompetenceudvikling og innovation i yderområder
Om at facilitere Facilitering, fra fransk facile = nemt, let
Medarbejderudviklingssamtalen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Program Formiddag Teori: Om Ressourceorienteret kollegial feedback
Når lærere samarbejder med forældre
Formålet for Refleksionsfællesskaberne
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Lena Mossberg At skabe oplevelser ved hjælp af storytelling
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Darum skole 4. november 2013.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Fortællinger som dokumentation
Ledelse i fremtiden Konstruktionisme Relationelt lederskab
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Undersøgende. Indkredser situationen: Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan.? Hvad skete der? Hvem gjorde hvad? Hvad sagde hun? Var alle der? Hvem var.
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Vejledningsforløb med læringskontrakt
18. April 2012 Fællesskaber for Alle - Dagtilbuddets Fællesskaber Velkommen.
Tillidsbaseret ledelse: Faldgruber og forudsætninger
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
PRAKTIK SOM GYMNASIELÆRER MIDTVEJSMØDE
- Dagtilbuddets Fællesskaber
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe
Læring i et vejledningsperspektiv
Den anerkendende interviewform
Praksisfortællinger som læring i praktikken
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
’Jeg sætter ord på og udvikler mig’
- et udviklings- og dialogværktøj
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Narrative strategier og fornyelse af velfærd
Et mærkeligt skib.
At tale om sexualitet.
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Relationskompetence – hvad er det?
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Peter Westmark Relationskompetence - det er de professionelle voksne der ansvar for kvaliteten af relationen STU - Træf Den
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 1. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Inklusion og inkluderende processer
Enhed. Klynge/ Netværk Vidnefortælling (anvendes på Område- og BUF-niveau) En fortælling om de ledelsesmæssige faglige overvejelser og nye handlingsperspektiver.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Pædagogens univers.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Relations kompetencer
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Dagplejen Herning Kommune pr  Ny ledelse  En ”ramt” organisation  Halvering  Påbud fra AT  Ingen entydige mål og retning  Usikker drift.
Målrettet kommunikation
SUF - gevinstrealisering
Den pædagogiske læreplan
Refleksion over projektuge
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Pædagogisk forår i København Om at arbejde med fortællinger i refleksionsfællesskaber

Indhold Hvad er praksisfortællinger? Hvad fortællinger kan Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger Refleksionsfællesskabet fortællingstype Fortællingens karakteristika Fortællinger er indgange til refleksioner Hvordan kommer vi i gang? Vil du vide mere?

Hvad er praksisfortællinger? Praksisfortællinger er fortællinger om pædagogisk praksis fortalt af de professionelle Praksisfortællinger fortælles i bestræbelserne på, at nogen skal blive klogere på praksis Praksisfortællinger er et grundlæggende element i refleksionsfællesskaber – vi fortæller os selv og andre om den kontekst og virkelighed, vi oplever, i bestræbelserne på at skabe forståelse, mening og sammenhæng, udvikling og kvalitet Vi skaber mening gennem dialog

Hvad fortællinger kan Fortællinger er stedfortrædende erfaring Fortællinger har et anerkendt videnskabsteoretisk fundament, der kan danne basis for at beskrive, analysere, forstå, udvikle og dokumentere pædagogisk praksis Fortællinger fortælles i hverdagslivets sprog og handler om, hvordan vi kan forstå den kompleksitet, vi befinder os i Fortællinger skaber struktur og fokus Fortællinger skaber identifikation Fortællinger skaber fælles virkelighed og faglige fællesskaber

Udgangspunkter i arbejdet med fortællinger Alle kan fortælle Det er godt at kende til fortællingens opbygning og karakteristika Vi arbejder med fortællinger med et fokus fremfor beretninger Fortællingerne skal ikke stå alene, de skal tilføjes en systematik og en metode, her konceptet for refleksionsfællesskaber Man skal have noget på hjerte og vise tillid

Refleksionsfællesskabernes fortællingstype Fortæl om en episode i relation til pejlemærket, som du er optaget af af én af følgende grunde:   Den beskriver en god erfaring, som du ønsker at udbygge Den er udfordrende eller dilemmafyldt for dig Du tænker, at den ville være lærerig for andre at få indblik i I alle tilfælde gælder det, at der skal være aspekter ved fortællingen, som du selv er optaget af at forstå bedre. Fortællingen skal kunne fortælles på 3 minutter. Brug Hjælpearket til at strukturere episoden som en fortælling.

Fortællingens karakteristika - fire strukturelle elementer En titel, der i en sætning beskriver, hvad fortællingen handler om Orienteringen – de nødvendige oplysninger, der gør, at andre kan forstå fortællingen. Tilpasning af information til lytteren Handlingssekvensen – hvad skete der, hvem gjorde og sagde hvad – evt. stigende spænding Afslutning/afrunding/pointen – meningen med fortællingen bliver tydelig – evt. spændingsforløsning

Fortællinger som indgange til refleksion Ingen ejer sandheden, der er mange oplevelser af og perspektiver på den samme hændelse Min fortælling er kun et øjebliksbillede i en stor kompleksitet Når jeg fortæller systematiserer jeg, jeg samler indtryk, observationer, stemninger, følelser og tanker til en meningsfuld helhed. Jeg skaber en konstruktion, men nye detaljer og forståelser kan ændre den Det er den helhed, som fortællingen skaber, der kan give anledning til nye spørgsmål og nye perspektiver Hvis jeg skal blive klogere, må jeg dele og lukke andre perspektiver ind

Hvordan kommer vi i gang i institutionerne? Alle kan fortælle Fortællingerne er der allerede – det handler om at skabe rum for deling og refleksion Hvor kommer de til syne i institutionen, hvem fortæller og deler, og på hvilken måde? Hvilke fortællinger er der tale om? Kan der skabes større opmærksomhed på fortællingen? Hvem kunne ellers tænkes at have glæde af fortællingerne? Mundtlig eller skriftlig – fordele og ulemper

Vil du vide mere? Susanne Idun Mørch (red.): Pædagogiske praksisfortællinger, Academica/Hans Reitzel (2004 -2012) Susanne Idun Mørch: Praksisfortællinger som dokumentation af pædagogisk arbejde. I: Tanja Miller et al.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Dafolo, 2012 Susanne Idun Mørch: Kommunikationskultur. Samtaler i pædagogisk arbejde. Academica/Hans Reitzel (2008-2012) Tanja Miller: Praksisfortællinger og kvalitet i pædagogisk arbejde. I: Cepra-striben. Tidsskrift for evaluering i praksis, nr. 2, 2008