LiF Temadag 2014 Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj? Oplæg ved Birgit Klausen - Souschef, tandlæge Henning Tønning - overtandlæge, MPM Center for Tandpleje Odense Kommune

Center for Tandpleje i Odense Kommune Nøgletal: Børne unge tandplejen 38.800 patienter under 18 år Omsorgstandplejen 1.400 patienter Specialiserede tandpleje - Entreprenør på Fyn 1.800 patienter Tandreguleringscenter Fyn, 67.000 patienter 155 ansatte Budget på 56 mio. kr. www.odensetandpleje.dk

Organisationsdiagram – Center for Tandpleje i Odense Kommune Overtandlæge Økonomi, Administration, HR & Indkøb Abildgård Tandklinik Grønløkke Tandklinik Højme Tandklinik Pårup Tandklinik Rosengård Tandklinik Skt.Hans Tandklinik Søhus Tandklinik Afd. for broer og kroner Afd. for kirurgi, narkose og oral fysiologi Ortodontisk afdeling Omsorgs-tandplejen Special- tandplejen Kvalitetsudvalg - Surveygruppen Hjælpefunktioner Arbejdsmiljøgrupper

Hvad er akkreditering? DDKM er en akkrediteringsmodel Akkreditering kan defineres som: ”Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder” (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006) ”Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver” (Dansk Selskab Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2003)

Akkreditering er et udtryk for, at man kan have tillid til en organisation En uafhængig vurdering af indsatsen for kvalitetsudvikling, baseret på objektive kriterier Organisationen har ”det, der skal til” Organisationen er i stand til at fremlægge sine resultater Organisationens ledelse står til ansvar for organisationens præstationer

Hvorfor akkreditering i Danmark? Lang tradition for ekstern kvalitetskontrol i USA. Indført på initiativ af klinikere ca. 1917 Lang tradition i Danmark for, at kvalitetsudvikling er et fagligt ansvar på afdelings- eller individniveau Forskel nok bl.a. pga. forskellig struktur – integreret sundhedsvæsen i Danmark, og fragmenteret sundhedsvæsen i USA

Baggrund for indførelse af akkreditering Kvalitetsudviklingen tog form i 1990erne Konkret indhold af Sundhedsstyrelsens strategi fra 1993 (princip: ”Lad de tusind blomster blomstre”): ”Kvalitetsudvikling… Bør være systematisk integreret i daglige rutiner Er et kombineret ledelsesansvar og fagligt ansvar Bør inddrage alle relevante personalegrupper Bør inddrage brugernes erfaringer, behov og mål” Fokus på konsensus og på at komme i gang (uanset hvordan)

Kvalitetsudvikling i Danmark før og nu – ansvar, styring og metodevalg i 20 år Før - til 1990erne: Fagligt ansvar Tillid Metodefrihed Fortrolighed om data fra de enkelte afdelinger (i håb om interesse og høj reliabilitet) Nu (og fremover): Ledelsesansvar Krav og opfølgning – mål- og resultatstyring Obligatorisk model Krav om offentliggørelse af data (i håb om effekt på patienters valg – og motivation af sygehusene)

Hvorfor disse ændringer? Generel tendens til mindre autoritetstro? Bedre informerede borgere? Nyt mediebillede + større medieinteresse? Folketinget: Større ressourcer (sekretariater), færre opgaver (EU)? Større tillid til kontrol fra centralt hold? Konkrete sager om patientforløb? Patientorganisationerne stiller krav om kvalitet

Formål og baggrund for implementering af DDKM i Odense Tandpleje Ledelsen havde ambitioner om: At skabe et kvalitetsudviklingsprojekt –bedre kvalitet for patienterne At sætte fokus på kvalitets forbedringer i tandplejen At understøtte daglig praksis, ajourføre retningslinjer/procedurer At sikre mere ensartet og effektiv tandpleje At sætte fælles tilgang- og kvalitetsmål for tandplejen At sikre løbende læring og kvalitetsudvikling i tandplejen At få løbende inddragelse af ny viden

Hensigt med Den Danske Kvalitetsmodel Er et nationalt kvalitetsudviklingsprojekt 2 Er resultatet af en bred, national aftale Skal omfatte alle sundhedsydelser, som er helt eller delvist offentlig finansierede Har fokus på kvalitetsforbedringer inden for den enkelte sektor og på sammenhængen mellem sektorerne At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

OM DDKM IKKE et nyt kontrolsystem – tilsyn ligger hos Sundhedsstyrelsen IKKE et nyt sæt ”regler til overholdelse” – regler udsendes af Sundhedsstyrelsen m.fl. MEN En model, der skal understøtte kvalitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen ud fra fælles kvalitetsmål fælles tilgang til kvalitetsudvikling

Hvad går det ud på – helt konkret DDKM består af akkrediteringsstandarder, der indeholder helt konkrete kvalitetskrav til tandplejens retningslinjer, organisation, procedurer m.m. DDKM er ikke normativ. Akkrediteringsstandarderne siger ikke noget om, hvordan tandplejen skal udføre en bestemt behandling eller ydelse. Standarderne stiller derimod krav til, at vi i tandplejen har retningslinjer for, hvordan vi gør – og at medarbejderne kender og anvender disse. Tænk kvalitetsudvikling (DDKM) ind i jeres daglige opgaver. DDKM er ikke et parallelt system. En kulturændring frem mod en kvalitetskultur

Den uafhængige vurdering skal stimulere læring i sundhedsvæsenet Men den væsentligste læring sker under implementeringen af standarderne MEN Det er jer selv, der skaber læring

Kvalitetssikring og – udvikling - et ledelsesværktøj? Historik Aug. 2011, Opstartsmøde med IKAS, aftalt, at processen måtte tage et år Sept. 2011, P-møde - hvor alle blev orienteret om processen Nov. 2012, Akkrediteringen viste mangler Feb. 2013, Akkrediteret uden bemærkninger Juni 2014, Midtvejsevaluering - uden bemærkninger

Implementering og kvalitetsarbejde

Implementering Kvalitetscirklen 17 Implementering Kvalitetscirklen Do Study Act Plan

Trin 1- Planlægge Planlægge: Udarbejdelse af retningslinjer: Krav til indhold for at nå kvalitetsmålene Overordnede retningsgivende dokumenter Faglige vejledninger Instrukser Planer Mv.- afhængig af standardens fokusområde

Trin 2 - Udføre Er indholdet i retningslinjerne blevet implementeret? Målgruppen kender og anvender retningslinjerne Ledere og medarbejdere kender deres arbejdsopgaver Ledere og medarbejdere kender deres ansvar i forhold til daglige arbejdsopgaver Understøttelse af implementering

Trin 3 - Undersøge Kvalitetsovervågning: Er indholdet i standarden blevet implementeret? Indikatorer Datakilder: Audit Journalaudit Evaluering Overvågning Data, analyse og vurdering → Fund-rapport

Trin 4 - Handling Kvalitetsforbedring: Vurdering af kvalitetsniveau Ledelsesprioritering af kvalitetsforbedrende tiltag → Handleplan

Eksempel på kvalitetsarbejde Kvalitetscirklen Specifik akkrediteringsstandard/tema Specifikke standarder belyser krav vedr. tandsygdomme og kliniske tilstande Tandpleje Diagnostik Formålet er at kvalitetssikre diagnostikken → sikre korrekt behandling Klinisk diagnostik Dokumentation

Eksempel på kvalitetsarbejde Kvalitetscirklen Generel akkrediteringsstandard/tema Generelle standarder belyser krav til patientforløb Borgerinddragelse Informeret samtykke

Patientinddragelse Risikostyring Patient-sikkerhedsrundering Hvordan er det at være patient i tandplejen set med patientens øjne? Fysisk sikkerhed Psykisk sikkerhed Patientoplevelse af besøget Input fra patienter til planlægning, forbedringer og udvikling

Eksempel på kvalitetsarbejde Kvalitetscirklen Generel akkrediteringsstandard/tema Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser (Lighed i tandsundhed) Centrale standarder – tandplejens kerneopgave

Eksempler på kvalitetsarbejde Kvalitetscirklen Organisatoriske standarder/temaer Belyser krav til tandplejen som organisation Risikostyring Utilsigtede hændelser Lov om utilsigtede hændelser 1. sep. 2010; 1. sep. 2011 Ledelsesinformationssystem Læring og forbedring af patientsikkerheden Organisatoriske standarder belyser krav til tandplejen som organisation

Utilsigtede hændelser

Utilsigtede hændelser

Ledelsesperspektivet Ledelsens rolle Det er Overtandlægens opgave at sikre en kulturændring, der skaber en ”kvalitetskultur”. Overtandlægen har det ultimative ansvar for tandplejens implementering af DDKM og præstationer i øvrigt.

Ledelsesperspektivet DDKM´s betydning for tandplejen i Odense kommune Styrket tandplejens organisation Et styringsinstrument, der sikrer faglig forankring Medarbejderne har fået en faglig forankring, læring og målrettet kompetenceudvikling Borgerne har fået en ”Patientsikker tandpleje i Odense kommune”, fået øget medindflydelse, bedre service, bedre behandling med høj faglig kvalitet

Ledelsesperspektivet - Effekt af DDKM Vi har ”styr på butikken” Vi har en ”klar ansvarsfordeling” Vi har ”overblik over, hvad der fungerer – og hvor, der er brug for udvikling og forbedring, fx kompetenceudvikling” Vi har ”systematik og struktur”

Styring - og baggrund for Den Danske Kvalitetsmodel Hvordan skal vi udvikle kvaliteten fremover? Hvad er sammenhængen mellem Den Danske Kvalitetsmodel og styringen af den offentlige sektor? Hypotese: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et redskab til sikring (styring) af kvalitet – der er uafhængigt af den overordnede styring af sundhedsvæsenet Hvis det er korrekt?: Den danske Kvalitetsmodel kan/vil også være relevant ved skift af styringsparadigme – f.eks. Fra New Public Management til New Public Governance

Hvordan hænger styring og akkreditering (DDKM) sammen Akkreditering blev indført i USA som redskab for professionerne til at styre sig selv – et eksempel på indførelse under professionsstyring. Videreført konsekvent under forskellige styringsparadigmer Akkreditering indført i Danmark (DDKM) under en kombination af traditionelt bureaukrati og NPM Konklusion: Ingen direkte sammenhæng mellem overordnet styringsparadigme og brug (eller manglende brug) af akkreditering Dvs. det er andre rammer end styringsparadigmet, der afgør valget af metode til kvalitetsudvikling