Postdoc v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
At forholde sig professionelt Anne Skov
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Velkommen til 3 ugers kursus
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
Tv til hverdag. •Størstedelen af det der sendes, har et markant andet menneskesyn og værdigrundlag end biblen, og når vi ser det, påvirker det os! •Tv.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Æstetik I 1682 flytter Louis XIV fra Paris til Versailles, og en kulturel offentlighed kan begynde at bryde frem. I den kulturelle offentlighed diskuterer.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Havde Luther en teologi om Guds rige?
Kommunikation.
Skønlitteratur, indeksering, note
”Kaldet til kærlighed”
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Nu er vi ved DEL 3 Flere tegn og signaler et tegn (fx et symbol) kan godt bruges som et signal: fx kan dannebrog signalere at at vi nu er i Danmark og.
Livets Ord September 2009.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Fortællinger fra kanten
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Kaldelsen til evangeliet Rom. 1, v1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, v2 som Gud forud har lovet.
Hvordan mærker jeg, at Gud findes?. a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? Men I,
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
Dansen omkring handicapbegrebet
Regionalmøder i dansk – sept Indhold:
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Problemformulering Indeholder:
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Dolken Tove Ditlevsen, 1963.
Styr på begreberne EUX - REBSLAGERVEJ.
- et forsøg på en analyse
De naturvidenskabelige fag identificerer sig (også historisk) som
Lidelsens problem (teodicé)
Sokrates 469 f.Kr. – 399 f.Kr..
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
NYHEDSMEDIERNES TILSTANDSRAPPORT ´15 Et samarbejde mellem Den danske Publicistklub og Center for Journalistik, SDU.
Lyset i mørket. …………… . Tema: Skabelsen
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Værdier i forebyggelsesarbejdet
Oplysningstiden - Det oplyste menneske.
SKABELON.
Tosprogede Børn og Unges Vilkår/ Maj-2015 Laila Muhareb Udby
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
Program for eftermiddagen 29/ Mindfulness (psykolog) og intro til Sokratisk Dialog (Vibeke) Kort Sokratisk Dialog i grupper.
Sansning, sprog, mening Talens sanselige medium er lyden (…) allerede med det bliver den til tone, der stemmer sindet.
Hvordan motiverer vi de unge?
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Overgang til den nye karakterbekendtgørelse på DPU:
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
- og hvordan du undgår dem…
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Postdoc v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet With great power comes great responsibility - om filosofi og (superhelte)tegneserier Carsten Fogh Nielsen Postdoc v. Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet cafo@dpu.dk @Filoffen

Hvad gik der galt? Filosoffen og tegneserierne Filosofi og populærkultur Filosofi og (superhelte)tegneserier.

Filosoffen og tegneserierne Hvad gik der galt? Filosoffen og tegneserierne

Portræt af filosoffen…

…som ung mand

To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og jo mere vedholdende jeg tænker over dem: Stjernehimlen over mig og moralloven i mig. (Kritik af den praktiske fornuft, s. 159)

Det hænger jo ikke sammen Carsten! Moralfilosofi Populærkultur og superhelte Tysk idealisme (Kant og Hegel)

Skizofren filosof?

Filosofi og populærkultur

Et meget udbredt argument Skabelsen og produktionen af populærkulturelle fænomener styres af kommercielle hensyn og interesser. Populærkultur produceres og distribueres derfor med henblik på at nå et så stort et publikum som muligt. Populærkultur må af den grund appellere til publikums lavest mulige fællesnævner: Harmløs underholdning Populærkultur har derfor ikke nogen værdi eller dybere formål udover det som dikteres af kommercielle og populistiske interesser og hensyn.

Den hårde fortolkning ”Det er IKKE bare underholdning”-argumentet Populærkulturens kommercielle basis og populistiske appel til den lavest mulige fællesnævner gør den til et grundlæggende problematisk og potentielt destruktivt socialt fænomen, der underminerer og truer etableringen af ”det gode samfund”! Populærkultur er derfor ikke bare underholdning!

Platon om den populistiske kunst Så det er ganske klart at den dramatiske digter og hans kunstneriske formåen ikke tager sigte på eller søger at behage det karakterfaste element, dertil egner den sig efter sin natur ikke; nej, hvis han skal vinde hobens bifald, må han fremstille den pirrelige og vægelsindede karakter, som er let og taknemmelig at gengive. Staten 605a-b.

Platon om den populistiske kunst Og det er med fuld føje og ret at vi ikke giver ham adgang til vor velindrettede stat, fordi han nedbryder det fornuftsbestemte element hos os, men vækker og nærer og styrker det uligevægtige – ganske som når man i en stat fremelsker de slette elementer og giver dem herredømmet, men udrydder de retskafne. Staten 605a-b.

Platon om den populistiske kunst Det er ganske det samme vi bebrejder kunstneren: vi hævder at han hos hvert enkelt menneske fremkalder en slet forfatning ved at smigre for det uforstandige element, det som ikke kan skelne mellem ”stort” og ”småt”… Staten 605a-b.

Adorno om kulturindustrien Kulturindustrien forhindrer skabelsen af autonome, selv-stændige, bevidst vurderende og besluttende individer. Men sådanne ville være forudsætningen for et demokratisk samfund, som kun kan bevares og udfolde sig i myndige mennesker. Om kulturindustrien, s. 39.

Adorno om kulturindustrien Bliver masserne, med urette, brændemærket som masser fra oven, så er det ikke mindst kulturindustrien, der gør dem til de masser, som den derpå foragter, og som hindrer dem i den emanci-pation, som menneskene selv ville være modne til i samme grad, som tidsalderens produktive kræfter tillod den. Om kulturindustrien, s. 39.

Den bløde fortolkning ”Det er jo bare underholdning”-argumentet Populærkultur er kulturelt set værdiløs og uinteressant, da: Den udelukkende skabes af kommercielle grunde, dvs. for at sikre en profit Den sigter mod den lavest mulige fællesnævner Den er underholdende Den har intet seriøst formål eller pointe. Populærkultur er kort sagt bare underholdning!

Spørgsmål Hvorfor er “underholdning” værdiløs? Hvorfor diskvalificerer betegnelsen “underholdning” bestemte kulturprodukter fra at have kunstnerisk værdi? Hvilken normativ vægt har “bare underholdnings”-domme? Hvad, mere præcist, er “underholdning”? Og hvordan er underholdning og underholdende fænomener relateret til andre menneskelige praksisser og aktiviteter?

Filosofi og (superhelte)tegneserier

Angsten for tegneserier Farar, Straus and Giroux, 2008

Angsten for tegneserier Rhinehart, 1954 Fremad, 1955

Angsten for tegneserier Haxthausen om tegneserier: Tegneserier er skabt for penge og til underholdning, de mangler mål og indhold og sigter kun på den for tiden laveste fællesnævner for, hvad publikum kan tænkes at finde sensationelt og spændende. Opdragelse til terror, s. 113 Center for Subjectivity Research

Angsten for tegneserier Haxthausen opsummeret: Tegneserier er kunstnerisk værdiløse og socialt farlige fordi: De er produceret alene for kommercielle formåls skyld, dvs. med den eksplicitte hensigt at tjene penge. De er alene beregnet på at underholde. De sigter mod “den lavest mulige fællesnævner”. De savner ethvert dybere, seriøst formål.

Nutidens syn på tegneserier Tegneserier er blevet mere legitime og betragtes ikke længere som samfundsundergravende smudslitteratur. Visse tegneserier, ‘graphic novels’ er endog blevet udnævnt til (næsten?) at blive betragtet som ‘kunst’. Men der er grænser for galskaben: Superheltetegneserier er og kan selvfølgelig ikke være kunst.

Moderne ‘graphic novels’ Center for Subjectivity Research

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: …er ikke skabt med det primære formål at tjene penge …er ikke (eller I det mindste ikke primært) tænkt som underholdning. …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. …behandler og diskuterer alvorlige emner og problemstillinger. Uddrag fra Daniel B’s Det store onde.

Moderne ‘graphic novels’ Den iranske revolution Epilepsi, depression, galskab Holocaust Far-søn relationer Meningen med livet Homoseksualitet Center for Subjectivity Research

Moderne ‘graphic novels’ Disse værker: …er ikke skabt med det primære formål at tjene penge …er ikke (eller i det mindste ikke primært) tænkt som underholdning. …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. …behandler og diskuterer alvorlige emner og problemstillinger De er typisk udtryk for en enkelt kunstners vision (Spiegelman, Satrapi, Mazzuchelli, David B.)

Moderne ‘graphic novels’ Min påstand: I det mindste visse typer af tegneserier kan (og bør) betragtes som ‘kunst’ I den normative betydning af begrebet… …og der synes tilmed at være generel enighed om dette! MEN: Der må være grænser for galskaben! Superheltetegneserier kan selvsagt ikke være ‘kunst’

Underholdning og superhelte Superheltetegneserier: … produceres primært med det formål at tjene penge. … er fortrinsvist tænkt som underholdning. … sigter mod “den laveste fællesnævner”. …savner enhver form for dybere mening og formål. …er resultatet af en lang række tegneres, forfatteres, redaktørers, farvelæggeres etc. bidrag og kan derfor kun i begrænset omfang være udtryk for en enkelt kunsters ‘personlige vision’. Så måske Haxthausen har en pointe – i det mindste hvad angår superheltetegneserier?

Underholdning og superhelte Center for Subjectivity Research

Underholdning og superhelte Disse værker: …er ikke primært og ikke kun skabt for at tjene penge. …er underholdende, men er ikke blot tænkt som underholdning …sigter ikke mod “den lavest mulige fællesnævner”. …diskuterer alvorlige problemer og spørgsmål. …er typisk karakteriseret ved komplekse narrative strukturer, original brug af rammer og billeder, og vilje til at udfordre superheltegenrens etablerede regler. Illustration fra Moores and Gibbons’ Watchmen. Illustration fra Morrisons and McKean’s Arkham Asylum.

Filosofi og superhelte Min påstand: Visse superheltetegneserier kan og bør, ud fra alle relevante (kvalitets)kriterier betragtes som kunst… …på trods af at de tilhører og er produceret indenfor en genre, som eksplicit og med god grund betragtes som en del af underholdningsbranchen. Disse tegneserier har derfor lige så stort krav på at blive underkastet filosofisk analyse og diskussion som værker af Dostojevskij, Picasso, Kubrick, etc.

Filosofi og underholdning Men derudover: Underholdning og populærkultur er væsentlige og vigtige fænomener i menneskers liv med og mod hinanden Derfor er det filosofiens forbandede pligt at beskæftige sig med, forholde sig til og kritisk analysere, diskutere og problematisere underholdning og populærkultur uanset hvad man så end måtte mene om populærkulturelle underholdningsprodukters kvalitet With great power comes great responsibility…