Sansning, sprog, mening Talens sanselige medium er lyden (…) allerede med det bliver den til tone, der stemmer sindet.

Præsentationer af emnet: "Sansning, sprog, mening Talens sanselige medium er lyden (…) allerede med det bliver den til tone, der stemmer sindet."— Præsentationens transcript:

1 Sansning, sprog, mening Talens sanselige medium er lyden (…) allerede med det bliver den til tone, der stemmer sindet.

2 Sproget er ekspressivt
Sprog, selv en lydlig udtryksudfoldelse, grunder sig i en lydlig udtryksudfoldelse, der endnu ikke er sprog, som fx sukket. Sprogets oprindelse må vi søge i expressive fænomener, der endnu ikke er sprog Lyden er dens rene sansbarhed fuld af uudtømmelige udtryksmuligheder; dem er det musikken trækker på. Kun fordi lyden i dens før-sproglige hørbarhed har en rent sanselig udtrykskraft, kan den artikuleret få sproglig betydning og mening

3 Mere mening I den sproglige artikulation reduceres lyden ikke til legemligt stof og materiale for betydning og mening. Vi må tænke os, at i dens rent sanselige og legemlige udtrykskraft taler lyden selv med ved den sproglige artikulation af den. I dens sanselige og legemlige udtrykskraft er den ikke af mindre ånd end som sprogligt artikuleret betydning og mening, snarere af mere.

4 Taleren tænker ikke, før han taler, og ikke engang mens han taler; hans tale er hans tanke.

5 Løgstrup - tillid På forhånd tror vi hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden At vise tillid betyder at udlevere sig selv. Derfor reagerer vi så voldsomt når vor tillid misbruges

6 I ytringen Er en forventning til den anden. Ytringen sker under forudsætning af at den anden opfylder vor forventning, og i ytringen af sin forventning udleverer man sig til den andens opfyldelse af den – endnu før det er givet at opfyldelsen af den vil finde sted

7 Afvist selvudlevering
Giver sig udslag i moralske domme, fordi situationen er emotionel og enkel, og blottelsen for enhver pris må skjules

8 Når vi er på vagt Bryder billedet af den anden sammen. Den andens personlige nærvær udsletter det Ikke at ville lade den anden komme til ord, gerninger og opførsel, men søge at hindre det med sin mistænksomhed, med sin antipatis billede af ham eller hende, er livsfornægtende

9 Livet Det ligger i selve vor tilværelse at være lige så ny som den andens ny ord, ny handlinger, og ny opførsel En tillid til livet selv i livets stadige fornyelse

10 Tilliden I tiltalen (ytringen) – uanset indholdets vægt – anslås en bestemt tone, i hvilken den der taler, så at sige går ud af sig selv for nu at eksistere i talens forhold til den anden. Hvorfor fordringen – uudtalt – går ud på, at der tages imod én selv ved at ens tone tages op

11 Med tillid forlanges noget
Ved at vise tillid forventer du noget I et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har. På hvor mangfoldig vis kommunikationen mellem os end kan arte sig, den består altid i at vove sig frem for at blive imødekommet

12 Tillid har intet at gøre med
Prisgivelse af enhver åndelig blufærdighed Ublufærdigheden er alt andet end harmløs

13 Når tilliden misbruges
Er det værste ikke den forlegenhed eller fare som misbruget af ens tillid bringer en i, men derimod at den anden ikke har taget imod den Spørgsmålet er om ikke kulden i misbruget af tilliden meget mere end den eventuelle forlegenhed, som den tillidsfulde bliver bragt i, er grunden til reaktionen