Oplysningstiden - Det oplyste menneske.

Præsentationer af emnet: "Oplysningstiden - Det oplyste menneske."— Præsentationens transcript:

1 Oplysningstiden - Det oplyste menneske

2 Vores agenda: Oplysning om oplysningstiden Kort om Kant
Gennemgang af Rasmussens tekst Gennemgang af Kants tekst Evt. spørgsmål Henvisning til citater

3 Oplysning om oplysningstiden
Oplysningstiden: ca.1680 – 1780

4 Kort om Kant

5 Rasmussen Eksempler på, hvor Rasmussens karakteristik kommer til udtryk i teksten: (s. 59, afsn.4): ”Mht. begravelsesskikke bliver en tiltagende følsomhed mærkbar. I den gamle praksis var det almindeligt at de døde blev anbragt, uden kiste, i kirkens umiddelbare nærhed. Men på et tidspunkt vejede hensynet til de afdødes frelse mindre end hensynet til de omkringboende….” (s. 63, afsn.3, ll 6-9): ”Det virkeliges forståelighed henviser ikke mere til Idéerne eller til det guddommelige intellekt, men udelukkende til det forstandige og tænkende subjekt, der i sig bærer mulighedsbetingelserne for en meningsfuld verden” (s. 65, afsn.3, ll. 5-8):”Mennesket er et sanseligt naturvæsen, udstyret med (selv)bevidsthed og fornuft – dét er den grundlæggende antagelse. Der ligger her en umiskendelig religiøs polemik: mennesket er ikke skabt, endsige skabt i nogens billede.”

6 Kant: Besvarelse af spørgsmålet Hvad er oplysningen?
For at vise, at Rasmussens karakteristik af oplysningstænkningens fornuftsbegreb også gælder Kants, vil vi inddrage Kant´s fire spørgsmål. Kant er en person, der i oplysningstiden, stiller sig kritisk overfor det gældende samfundsbillede. Han stræber efter at besvare fire vigtige spørgsmål: (s. 85, Rasmussen) 1: Hvad KAN jeg vide 2: Hvad SKAL jeg gøre 3. Hvad MÅ jeg håbe på 4: Hvad er mennesket

7 Kant For at besvare disse spørgsmål, er vi nødt til at finde et overordnet svar på, hvad Kant mener om mennesket: Det enkelte menneske kan stole på sin fornuft og forlade den selvforskyldte umyndighed, som skyldes at man lader autoriteterne tage beslutningerne på ens vegne. (s. 71, l. 7, Kant)

8 Kant´s spørgsmål 1: Hvad kan jeg vide 2: Hvad skal jeg gøre
3: Hvad må jeg håbe på 4: Hvad er mennesket 1: Du kan vide alt, så længe du er fri og myndig. 2: Du skal tage ansvar for dit eget liv. 3: At jeg kan blive fri, myndig og tage ansvar for mit eget liv. 4: Mennesket er et frit tænkende individ, som IKKE er ensidigt skabt i nogens billede.

9 Eksempler fra Kants tekst
(s.71, ll. 1-8):”Oplysningen er menneskets udgang af det selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af denne uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! Er oplysningens valgsprog. (s. 73, afsn.2, ll.1-4):”Til denne oplysning kræves der imidlertid intet andet end frihed; og nærmere betegnet den uskadeligste blandt alt det, der kaldes frihed, nemlig denne: i enhver henseende at gøre at gøre offentlig brug af sin fornuft.

10 Spørgsmål

11 Henvisning til citater
Rasmussen: (s. 59, afsn.4) (s. 63, afsn.3, ll 6-9) (s. 65, afsn.3, ll. 5-8) Kant: (s.71, ll. 1-8) (s. 73, afsn.2, ll.1-4)