Fremtidens Landskaber på Nordfjends

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Gasdrift af busser – tid til at komme frem i bussen?
Advertisements

Inddrag nu Kick-off møde
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Oplæg til BRK: Udligningsreform og overvejelser vedr. anvendelser af CRT’s data og modeller Bjarne Madsen.
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Regionernes rolle Foto: Ole Malling Oplæg til møde i Friluftsrådet d. 29. oktober 2011.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Tid til ”jordbunds- undersøgelse”
Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse Navn: Dato: Alder: Jeg bruger ét høreapparat (venstre øre) Jeg bruger.
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Overførsel af regnskabstal til beretningsformål.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
Deltagerne i projektet ”Biogas og Miljø” Styregruppen bestod af repræsentanter fra: - Lemvig Kommune (formand) - Skive Kommune - NIRAS, ConTerra, PlanEnergi.
Sunde børn i Danmark Viden om kost og krop
Lodsejerkontakt – nøglen til realisering af vådområder.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Naturplaner på ejendomsniveau
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
De største barrierer sidder mellem ørerne Anne Gravsholt Busck Institut for Geografi og Geologi, KU.
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Vigtigste anvendelse af jordbrugsanalyse: BAGGRUNDSVIDEN redegørelsestekst til Kommuneplanen input om jordbrug til kommunens miljøpolitik bidrager med.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Nuværende rammer for en foranderlig natur Naturen og dens forvaltning i lyset af klimaforandringer Wilhjelm November 2007 August Krogh
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Miljøplanlægning og forvaltning Miljøplanlægning 1. Kursusgang Mandag den 12/
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze.
Indsæt billede her Geografisk information i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Flemming Nissen, Kort & Matrikelstyrelsen Kortforsyningsseminar.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Etablering, drift og administration af biogasfællesanlæg Driftsøkonomikonsulent Stine Hjarnø.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Jeg kører truck Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Informationsmøde Velkomst 2.Orientering om økonomi på baggrund af de valgte modeller for indbetaling. 3.Spørgsmål + svar 4.Pause 5.Orientering.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Landbruget for godt 100 år siden. Landbruget krævede meget arbejdskraft. De fleste maskiner, vi kender fra landbruget i dag, var endnu ikke opfundet.
1 Hvordan nedbringer vi langtidsledigheden? Forandringsteori og resultatbaseret styring i Jobcenter Silkeborg Jens Folman Jobcenterchef.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
1. budgetopfølgning 2015 for det specialiserede socialområde for voksne.
Trin 1: Undergrunden Til brug i din PowerPoint-præsentation har du her et tværsnit af jorden, som det kunne se ud et sted i Danmark. Placer navnene på.
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Reykjavik den 27. september 2016
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
LBG til Samsø-færgen – Udfordringer og innovative løsninger
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
Døde dyr.
Målopfølgning – Klima- og Bæredygtighedsudvalget
Præsentationens transcript:

Fremtidens Landskaber på Nordfjends Per Nørmark

Nordfjends

Fremtidens Landskaber Forskningsprojekt fra KU 13 underprojekter Skive – Nordfjends

Dyrehold på Nordfjends

Naturbeskyttelsesloven, § 3 arealer

Natura 2000

Emner der er vigtige at se på I første omgang enkle parametre for hvor i området der sker en fortsat udvikling (historik). Her er det vigtigt at parametrene bruges ikke kun af en kommune Dernæst hvor skal der planlægges ift. Trafik Jordfordeling er det et instrument at bringe i spil Udflytning kan ske hvor og hvordan Naturpleje er der behov for men er der græsser tilstede Turisme og landbrug Indtil videre er planlægningen vendt på hovedet, vi begynder nedefra uden en plan

Større svineproducent Andre parametre end antal dyr og afgrøder afgør placeringen, her smitterisiko (har 4 satellitter) Vil formodentlig ikke på den enkelte parcel blive større grundet afstand til marker, udgifter til transport Meget opmærksom på hvad deres rolle lokalt er Kan ikke bruge et på forhånd udpeget område Biogas, transport

Kvæggård ved Grynderup sø Den er formodentlig købt der hvor der mulighed den gang og så er udviklingen bare gået i gang Har i dag 450 malkende køer med tilhørende opdræt Indtil 2011 lå markerne meget spredt, købt hvor og når der var mulighed Men en jordfordeling i forbindelse med vådområde projektet Grynderup sø gjorde underværker (de kan stadig ikke få armene ned) Vi mangler viden, målbare parametre der kan indikere at et område muligvis er ved at bevæge sig hen imod et behov for en jordfordeling og efterfølgende muligheder for at foretage en sådan (der kan ikke altid komme et vådområde forbi)

Landbrug på Fur? Fur som landbrugsland? Hvad er der i dag, få fuldtidslandmand herunder en med malkekvæg Nogle lejer jorden ud eller landmænd fra fastlandet ejer jorden, der sejles/køres gylle over Men hvad er fremtiden for øen? Er det som turist ø? Hvad skal der til i øvrigt med viden (udvikling i landbrugsstruktur) Pleje af naturområde, behovet er der, men er der dyr og oppassere?

Vi har ikke talt meget om plantebrug Vi har ikke mange på Salling og derfor er vores opmærksomhed ikke rettet i den retning, men de må ikke glemmes En enkelt bemærkning, biogas og Implement

Konklusion Data skal kunne vise en udvikling, nedslag i et enkelt år er ikke brugbart Planlægning for større husdyrbrug ses ikke at have givet den ønskede effekt Der er behov for at definere entydige parametre, der kan bruges til at sige noget om udviklingen i et område, eksempelvis udviklingen af antal husdyr, udviklingen af dyrket areal (stigende, faldende), markernes størrelse, afstand fra ejendom til marker, borgernes alder og økonomi, tilflytning/fraflytning, udviklingen i virksomheder der i 1. instans er afledt af jordbrugserhvervet