Skåde Skole 2014/2015.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
VELKOMMEN TIL FORÆLDREMØDE. REFORMENS MÅL ER: • AT GØRE FOLKESKOLEN ENDNU BEDRE OG UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN • AT HÆVE.
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
På vej mod folkeskolereformen
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Skemamøde 2014 den på Katrinebjergskolen.
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Skolereform Kildebakkeskolen Aftenens program Skolereformen på Kildebakkeskolen De nye nationale mål – et fagligt løft af folkeskolen En forandret.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Folkeskolereform 1.August Overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Folkeskolereform Politiske mål
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Sædding/Ådalens lokalskole
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Skåde Skole 2014/2015

Tre overordnede mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betyd- ningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Resultatmålene Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges.

Hvad er eller nyt? En længere og mere varieret skoledag (30, 33, 35) Lektiehjælp/faglig fordybelse 45 minutters daglig bevægelse Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse Engelsk allerede fra 1. klasse. Tysk fra 5. klasse. Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Mulighed for at tone klasser i linjer eller flere valgfag. Større fokus på målfastsættelse og målopfyldelse for den enkelte elev. 

Afsæt for skolens arbejde Folkeskoleloven pr. 1.8.14 Erfaringer på Skåde Skole Input fra personalet (Aftener, dage, udvalg) Anbefalinger fra EVA, Rådet for evaluering og kvalitetsudvikling, Rejseholdet mm. Pædagogisk litteratur Andre skoler som er i gang

Tre afdelinger – tre elevgrupper Forskellige elevgrupper Forskellige behov Forskellige dagslængde Matcher reformen Naturlig progression

Overordnet struktur Separate afdelinger med separate skemaer A-dage/F-dage for alle om fredagen 4 skemaperioder á 10 uger 4 Fordybelsesuger Progression og ”den røde tråd”: Lektionslængde 60 min, 90 min, 120 min Undervisningsuger på 30, 33 og 35 timer PI og værksteder P-fag og bevægelse valg og integreret bevægelse

Indskoling En afdeling fra 0.-3. klasse Både klasselærere og klassepædagoger Bevarelse af morgenlæsning Bevarelse af POP og PI Kvalificering af værksteder 60 minutters lektioner 30 minutters spisepause A-dage flyttes til fredage Parallellagte fag og A-dage Engelsk som obligatorisk fag

Indskoling - skema 1. årgang 2. årgang 3. årgang Man Tirs Ons Tors Fre   1. årgang 2. årgang 3. årgang Man Tirs Ons Tors Fre 8.15 8.30 0,25 8.45 9.00 9.15 9.30 9.45 10.00 10.15 10.30 10.45 11.00 11.15 11.30 11.45 12.00 12.15 12.30 12.45 13.00 13.15 13.30 13.45 14.00 14.15 14.30 14.45 15.00 15.15 15.30 15.45 16.00 16.15 16.30 16.45

Børnehaveklassen – noget ganske særligt Starter i 3 foreløbige klasser Permanente klasser omkring 1.12.14 Bhv.kl.leder + klassepædagog Målet er at danne harmoniske klasse med afsæt i børnene og ikke tilfældigheder. 10 lektioner understøttende undervisning pr. uge. Opfordring til at fravælge lektielæsning. 0. årgang Man Tirs Ons Tors Fre   0,25

Mellemtrin Ikke et mellemrum…..

Mellemtrin Bevarelse af morgenlæsning Bevægelse via trivselsledere + i undervisningen Værksteder videreudvikles til P-fag 90 minutters lektioner Nye fag: Håndværk og design, tysk fra 5. klasse og madkundskab F-dage fast hver fredage Flest mulige parallellagte fag og fagdage SFO/Klub for hele aldersgruppen på skolen

P-fag 4. Årgang: Musik incl. instrumentalundervisning, billedkunst, håndværk og design 5. Årgang: Musik, billedkunst, håndværk og design, hjemkundskab 6. Årgang: Musik, hjemkundskab, international, science og innovation Mulige valgfag i sidste periode: Billedkunst, håndarbejde, sløjd, musik, kor, science, internationalisering, innovation, lego league, robotteknologi, digitalt design.

Faste projekter på mellemtrinet 10 ugers instrumentalundervisning i samarbejde med musikskolen på 4. årgang Deltagelse i ”fra haver til maver” på 4. årgang – Jordbrugets uddannelsescenter i Beder Samarbejde med World Music Center på 5. årgang 10 ugers introduktionsforløb til de forskellige linjer på 6. årgang

Mellemtrin - skema 4. årgang 5. årgang 6. årgang 8.15 8.30 0,25 8.45   4. årgang 5. årgang 6. årgang Man Tirs Ons Tors Fre 8.15 8.30 0,25 8.45 9.00 9.15 9.30 9.45 10.00 10.15 10.30 10.45 11.00 11.15 11.30 11.45 12.00 12.15 12.30 12.45 13.00 13.15 13.30 13.45 14.00 14.15 14.30 14.45 15.00 15.15 15.30 15.45 16.00 16.15 16.30 16.45 17.00

Formandskabet anbefaler systematiske arbejde med udskolingslinjer og nye organisationsformer på mellemtrinnet og i udskolingen. Formålet med denne anbefaling er at styrke alle elevers lyst til læring og dermed i højere grad motivere dem til at fortsætte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. (Anbefaling fra rådet for evaluering og kvalitetsudvikling)

Inspirationsskoler Fjerritslev Skole Det kræver forberedelse, for en linje i it kræver, at it er et gennemgående træk i alle fag. Vi kan se, at det lykkes skolerne i Fredericia at motivere eleverne med linjer.« Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet. ”De ekstra timer i linjefagene betyder, at vi kan tillade os at bruge tid på fordybelse og det ekstra krydderi, som gør undervisningen endnu mere spændende. Det kan være at se en film, selv indspille en reklamefilm, tale tysk med en tysk-klasse fra Polen over Skype eller komme ud af huset. Jeg er selv helt vild med kunst, kultur og sprog, så det giver også mig en større arbejdsglæde at kunne fokusere på det og have elever, der har den samme interesse,” fortæller Gitte Juel, der er dansk- og klasselærer i 8.b. Fjerritslev Skole ”Jeg glæder mig til at komme i skole hver morgen, fordi jeg ved, at jeg skal lave noget, som jeg synes er spændende” Anton fra 8.c, naturvidenskabelige linje´, Vester Mariendal Skole.

Evalueringsresultater fra skoler med linjer i udskoling En mere positiv indstilling til skolen Færre der vælger at tage på efterskole efter 8. klasse. Markante forbedringer i afgangsprøveresultaterne sammenlignet med tiden før indførelsen af toningerne Ca. 80% af forældre og elever udtrykker tilfredshed eller stor tilfredshed med skolens udskoling Kilde: rådet for evaluering og kvalitetsudvikling

Udskoling Lektioner på 120 minutter Morgenlæsning i første lektion F-dag hver fredag 2-4 forskellige linjer 4 timers linjefag om ugen Partnerskaber med andre. Fysiske og virtuelle. Kontaktlærere frem for klasselærere Kontaktlærertime – målopfølgning, læselog, bevægelseslog Bevægelse via trivselslederne og som en integreret del af undervisningen Nye linjeklasser fra skoleåret 2015/16

Forslag til timefordelingsplan - skoleåret 2014/15 Stadig de samme fag Forslag til timefordelingsplan - skoleåret 2014/15 ÅRGANG: 7. 8. 9. Dansk 7 Engelsk 3 Kristendom   1 Historie 2 Tysk /2. fremmedsprog Samfundsfag Matematik 5 Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt

Linjer/valgfag – noget ekstra Science International Musik Talentklasse fra 2015 Innovation 4 timer om ugen Ca. 4 fagdage Fordybelsesuge

Skema - udskoling 7. årgang 8. årgang 9. årgang 0,25 8.15 8.30 8.45   8. årgang 9. årgang Man Tirs Ons Tors Fre 0,25 8.15 8.30 8.45 9.00 9.15 9.30 9.45 10.00 10.15 10.30 10.45 11.00 11.15 11.30 11.45 12.00 12.15 12.30 12.45 13.00 13.15 13.30 13.45 14.00 14.15 14.30 14.45 15.00 15.15 15.30 15.45 16.00 16.15 16.30 16.45 17.00

Konfirmationsforberedelse 3 fagdage i løbet af efterårssemesteret. Elever der ikke skal konfirmeres tilbydes fagdage i andre skolefag (ex. DSA) Tirsdage fra 13-16 i periode 3 Evt. en generalprøve.

Samarbejde med andre Århus Musikskole Ny bevilling til ”Musikalsk overgangsarbejde” Mulighed for varetagelse af fagområder Lokale foreningsliv Møde med foreninger og naboskoler den 5.5.14 Samarbejde med FU? Samarbejde med ungdomsuddannelser i forbindelse med overgang. Etableret bl.a. med STX og HTX Samarbejde med virksomheder i forbindelse elever med særlige behov

FÆLLESSKAB FAGLIGHED FREMSYN