Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vi præsenterer SLIDEPLAYER.DK
Advertisements

Anskaffelse af ny teknologi
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Præsentation af BibTeach2 Uddannelsesbiblioteket i en omstillingstid Middelfart, d november 2006 v. Susanne Nielsen Holstebro Tekniske Gymnasium.
Introduktion til projekt ”Aktivt Liv”
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Der er ingen programmer Det tager alt for lang tid at blive logget på
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
Hjælp til integrering af IT i undervisningen
Brug af tablets på Højdevangens skole Skoletjenesten 5 marts 2013.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
Introduktion af analyse af projekter med ren energi © Minister for naturlige ressourcer Canada 2001 – “Analyse af projekter med ren energi” er et.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Grundlæggende IT, niveau G
Introduktion til Sprogpakken
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Peder Ohrt Uddannelsesnetværk  I Projekt Faglige Netværk er der udviklet 4 forskellige typer af virtuelle netværk som adskiller sig ved deres funktion,
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
ER DET IKKE NOK, HVIS JEG KENDER OFFICE PAKKEN? Ann-Thérèse Arstorp Tobias Heiberg Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS.
Hvordan gjorde vi i it- gruppen? - Præsentation af skema og resultater.
Mette Arleth Aalborg Universitet Fru Madsen og de interaktive spatio- temporale online GI-applikationer Kan vi forstå GIS? (skal vi?)
Frontermetroen Klik Klik på de indrammede felter og pile - og få en forklaring på indholdet Peder Ohrt  4 grundlæggende funktioner på Fronter Klik her.
IT i undervisningen.
Udviklingen af professionsfaglige kompetencer Potentialer og barrierer… rene b christiansen (profil) Lektor ved Forskning og Udvikling University College.
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Vi holder fast Konference 23. august Hvad? Sociale medier = En teknologi og en praksis, der er blevet gjort mulig med Web 2.0- teknologierne.
Teori og metode Stine Heger, cand. mag
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Lene Tortzen Bager Ph.d., lektor A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Undervisningsudvikling Det Humanistiske Fakultet og Teologi Studieprocessamtale.
Blogging i projektarbejde? E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” E-learning: ”Eleverne lærer mest om IT uden for skolen.” Blogging inddrager.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Hvad siger medarbejderne?
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
: 2CBS LL "Hvad bliver man kastet ud i når man forsøger at planlægge og køre virtuel undervisning" Robin Cheesman
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
”Fælles udvikling, behov og ønsker” Bibliotekernes visioner Peter Rubeck, CVU Nordjylland.
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Folketingets Bibliotek og Oplysning
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Diskussion - It og medier i danskfaget / TH & RFL DPU Konference //
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Det virtuelle i realiteten ~ det reelle i virtualiteten 1 Historien bag det virtuelle gymnasium Historien bag det virtuelle på Statsskolen 1.Integration.
Årsplan – en kort en lang
Planlægning, proces og evaluering
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
Web 2.0 medier i danskundervisningen v/ Tom Steffensen.
Ny regering, nye tider – dag 1
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Attraktive og fleksible kontraktuddannelser gennem digital undervisning/flipped learning BAI OUP 2015.
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Evalueringsspørgsmålene fra udgivelsen: Styrk jeres realkompetencevurderinger - En guide til selvevaluering.
Velkommen Udvikling og teknologi i transporterhvervene
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Digital aflevering.
Præsentationens transcript:

Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen , Lis Faurholt

Den studerende tilegner sig kompetencer med ikt, som kan danne grundlag for samarbejde, dialog og vidensdeling samt understøtte den studerendes/studiegruppers evaluerings- og dokumentationsopgaver Den studerende tilegner sig kompetencer med ikt, som kan danne grundlag for faglige og fagdidaktiske refleksioner over integration af ikt i undervisningen og generelt i lærerens arbejde Mål (interne og eksterne)

At være ”digitally literate” indebærer, at en person er i stand til at søge og finde, strukturere og omsætte information til relevant viden samt navigere og kommunikere online med andre. En "digitally literate" person besidder:  fortrolighed med anvendelse af computerprogrammer og computer- teknologier effektivt (computer literacy)  evne til at forstå og vurdere teknologi (technology literacy)  evne til at identificere, hvornår information er nødvendig, og færdigheder i at lokalisere, evaluere og anvende information effektivt (information literacy) Vision: "Digital literacy"

Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne forholder sig aktivt til den teknologiske udvikling, og uddannelserne har en særlig dobbeltforpligtigelse:  uddannelserne er forpligtede på den generelle samfundsudvikling, hvor "digital literacy" er den fjerde kulturkompetence  uddannelserne må være "digitally literate", hvis de vil være attraktive for de nye mediekompetente generationer. Hvorfor

Fase 1: Hvad kan jeg? I en individuel kompetenceplan redegør den enkelte underviser for, hvilke Ikt færdigheder, hun/han har (computer literacy). Den enkelte underviser dokumenterer i fase 1 sine færdigheder i form af en personlig portfolie. Materialerne til denne fase er: "kompetencehjulet" samt "Ikt færdigheder". Hvordan

Fase 2: Hvad har jeg brug for? Indledes med inspirationsmøder i faggruppen og adresserer områderne technology literacy og information literacy. Materialerne til denne fase: litteratur og ideskabende eksempler Hvordan

Fase 3: Hvad skal jeg lære? Tilbagevending til det individuelle plan, idet den enkeltes kompetenceudvikling på computer literacy området aftales med afdelingslederen. Materialerne til denne fase er: "kompetencehjulet" samt "Ikt færdigheder". Hvordan

Fase 4: Hvordan vil jeg lære det? Form og indhold: individuel tilegnelse, sidemandsoplæring og kurser Materialer: tastevejledninger samt spotkurser på Mediateket. Hvordan

Fase 5 = Fase 1 osv….. Hvordan

Kompetencehjulet 1

Kompetencehjulet 2

Som arbejdsredskab til udviklingsprocessen er der udarbejdet et materiale, der indeholder en udpegningen af de konkrete programmer, internetbaserede teknologier og ressourcer, vi aktuelt anser for relevante i uddannelsessammenhæng. Valget er foretaget under hensyntagen til tre hovedprincipper:  CVU Sønderjyllands samlede programpakke (i undervisningslokaler, på hjemmecomputerne og på de computere, de studerende har adgang til på CVU Sønderjylland)  Programmer, der kan downloades gratis fra internettet  Stabile, gratis Web 2.0 teknologier (dvs. internetbaserede teknologier, der er tilgængelige for alle, og som vi vurderer er tilstrækkeligt stabile)  Biblioteksressourcer og abonnementer Oversigter og arbejdsredskaber

Elæring 2.0

Facebook