Velkominn á íslensku Velkommen Välkommna Workshop om returdage i praksis Randi Ellingsgaard Uddannelseslæge i almen medicin Lægehuset i Hvalsø 1dag/måned + Psykiatrien i Roskilde (Fjorden) Susanne Rygner Speciallæge i almen medicin Lægehuset i Hvalsø Praksiskonsulent Medicinsk afd. Roskilde Sygehus

Program Velkomst/Præsentation Velkomst/Præsentation Speciallægeuddannelsen i Danmark, herunder: Speciallægeuddannelsen i Danmark, herunder: Returdage i praksis Returdage i praksis Forskningstræningsmodul Forskningstræningsmodul Opbygning af returdage i praksis Opbygning af returdage i praksis Kvalitetsudvikling af returdage Kvalitetsudvikling af returdage Brainstorming/deltagerne taler sammen om deres ideer Brainstorming/deltagerne taler sammen om deres ideer Diskussion Diskussion Afslutning Afslutning

Formålet med returdagene ifølge den ny målbeskrivelse for almen medicin. (Start på specialet efter 1/1-2004) 1 dag/måned. At den uddannelsessøgende vedligeholder og opretholder sin almenmedicinske referenceramme At den uddannelsessøgende vedligeholder og opretholder sin almenmedicinske referenceramme At kunne følge patientforløb i praksis At kunne følge patientforløb i praksis At den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet At den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet At den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne At den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne At den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor og har uddannelsesorienterende samtaler/mentor-sessioner med denne At den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor og har uddannelsesorienterende samtaler/mentor-sessioner med denne At kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen At kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen At få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet At få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet

Forskningstræningsmodul Første kursus blev udbudt i foråret – afholdt på forskningsenheden for almen praksis i København (Center for Sundhed og Samfund) Første kursus blev udbudt i foråret – afholdt på forskningsenheden for almen praksis i København (Center for Sundhed og Samfund) Tidsmæssig ramme: oprindeligt planlagt til 12 uger (i alt 20 arbejdsdage). Tidsmæssig ramme: oprindeligt planlagt til 12 uger (i alt 20 arbejdsdage). Der startes med 3 dages introduktion til litteratursøgning og kritisk litteraturlæsning Der startes med 3 dages introduktion til litteratursøgning og kritisk litteraturlæsning Der formuleres problemstilling og opdeles i projektgrupper, hvor gruppe-deltagerne behandler samme emne, men med forskellig indgangsvinkel. (3-4 i hver gruppe). Der formuleres problemstilling og opdeles i projektgrupper, hvor gruppe-deltagerne behandler samme emne, men med forskellig indgangsvinkel. (3-4 i hver gruppe). Eks. CRP som diagnostisk markør i praksis (undertegnede samt 2 kolleger) Eks. CRP som diagnostisk markør i praksis (undertegnede samt 2 kolleger) 1.UT ser på evidensen for anvendelse af CRP i praksis (litteraturgennemgang). 1.UT ser på evidensen for anvendelse af CRP i praksis (litteraturgennemgang). 2.Kollega ser på konsekvensen af anvendelse af CRP i praksis (lægens adfærd/mængden af antibiotika). 2.Kollega ser på konsekvensen af anvendelse af CRP i praksis (lægens adfærd/mængden af antibiotika). 3.Kollega ser på anvendelighed af diverse apparater (tid, specificitet, sensitivitet) – disses pris - CRP kontra leuco+diff - ydelse. 3.Kollega ser på anvendelighed af diverse apparater (tid, specificitet, sensitivitet) – disses pris - CRP kontra leuco+diff - ydelse. Problemstillingen godkendes Problemstillingen godkendes

Forskningstræningsmodul - fortsat Selvstændig søgning og læsning Selvstændig søgning og læsning Godkendelse af projektbeskrivelser Godkendelse af projektbeskrivelser Drøftelse af tilegnet materiale i forhold til problemstilling med vejleder Drøftelse af tilegnet materiale i forhold til problemstilling med vejleder Materialet analyseres efterfølgende på basis af relevante forskningsbaserede metoder. Materialet analyseres efterfølgende på basis af relevante forskningsbaserede metoder. Tilrettelæggelse af abstract og fremlæggelse Tilrettelæggelse af abstract og fremlæggelse 2 vejledere under projektarbejdet: 2 vejledere under projektarbejdet: Tutorlæge i stampraksis A – dvs. tutor man er tilknyttet på returdagene Tutorlæge i stampraksis A – dvs. tutor man er tilknyttet på returdagene Vejleder der er forskningskvalificeret – typisk en person med tilknytning til de almenmedicinske ”miljøer”. Vejleder der er forskningskvalificeret – typisk en person med tilknytning til de almenmedicinske ”miljøer”.

Eksempler på returdagenes opbygning En returdag hos Lægerne 1. sal Skanderborg: 8-9:Telefontid 8-9:Telefontid : Gennemgang af patienter på dagens program : Gennemgang af patienter på dagens program : 4 patienter : 4 patienter : Pause : Pause : 7 patienter : 7 patienter : Frokost - alle spiser sammen - hver tirsdag er der: : Frokost - alle spiser sammen - hver tirsdag er der: Læge-møde. Her drøftes arbejdsgange - konsensus omkring behandling - problempatienter osv Læge-møde. Her drøftes arbejdsgange - konsensus omkring behandling - problempatienter osv :7 patienter :7 patienter : Gennemgang af patienter med samme faste læge som om formiddagen - ikke nødvendigvis tutorlæge : Gennemgang af patienter med samme faste læge som om formiddagen - ikke nødvendigvis tutorlæge :Opsamling - henvisninger - læsning af epikriser osv. Oprydning :Opsamling - henvisninger - læsning af epikriser osv. Oprydning : Fri : Fri.

Eksempel på opbygning af returdage Lægerne Skanderborg 1.sal. Der er forsøgt sat specialerelevante patienter på for det pågældende speciale uddannelseslægen var tilknyttet. Der er forsøgt sat specialerelevante patienter på for det pågældende speciale uddannelseslægen var tilknyttet. Uddannelseslægen havde en postbakke til epikriser o.l. Uddannelseslægen havde en postbakke til epikriser o.l. Uddannelseslægen havde ikke mulighed for at planlægge returdagene i god tid, men planlagde at de lå sammen 2 på hinanden følgende dage – dvs. med 2 mdrs. mellemrum Uddannelseslægen havde ikke mulighed for at planlægge returdagene i god tid, men planlagde at de lå sammen 2 på hinanden følgende dage – dvs. med 2 mdrs. mellemrum Uddannelseslægen fik ingen patientforløb af sidstnævnte årsag. Uddannelseslægen fik ingen patientforløb af sidstnævnte årsag.

Min returdag i praksis Lægehuset i Hvalsø Telefontid/akklimatisering Telefontid/akklimatisering Patienter (7) Patienter (7) Pause Pause Patienter (4) Patienter (4) Frokost Frokost Patienter (8) Patienter (8) Konference – tutor 1 – evt. med øvrige uddannelseslæger. Om patienter og gensidig orientering incl. relevante cases Konference – tutor 1 – evt. med øvrige uddannelseslæger. Om patienter og gensidig orientering incl. relevante cases Konference – tutor Konference – tutor Opsamling af dagen/logbog Opsamling af dagen/logbog

NØGLEPUNKTER I den enkelte praksis skal der udarbejdes faste rammer for returdagenes opbygning omfattende patienttid og konferencer. Dagskalenderen skal rettes til. I den enkelte praksis skal der udarbejdes faste rammer for returdagenes opbygning omfattende patienttid og konferencer. Dagskalenderen skal rettes til. Der skal laves uddannelsesplan for returdagene i almen praksis forud for start på en ny specialafdeling. Der skal laves uddannelsesplan for returdagene i almen praksis forud for start på en ny specialafdeling. Returdagene skal være fastlagt med datoer gerne ½ år frem og føjes til kalenderen. Returdagene skal være fastlagt med datoer gerne ½ år frem og føjes til kalenderen. Både praksispersonale og tutor skal være opmærksomme på at sætte relevante patienter på i bloklægens kalender ihht. den udarbejdede uddannelsesplan. Tutor er tovholder. Evt. ”udfordringer”. Både praksispersonale og tutor skal være opmærksomme på at sætte relevante patienter på i bloklægens kalender ihht. den udarbejdede uddannelsesplan. Tutor er tovholder. Evt. ”udfordringer”. Sekretærerne skal være bekendt med uddannelseslægens specielle interesser og fokusemner (f.eks. lære at mikroskopere eller lægge spiraler). Dette kan evt. ligge som en fil på computeren, som uddannelseslægen selv opretter og tilretter således at den er lettilgængelig for alle ansatte. Sekretærerne skal være bekendt med uddannelseslægens specielle interesser og fokusemner (f.eks. lære at mikroskopere eller lægge spiraler). Dette kan evt. ligge som en fil på computeren, som uddannelseslægen selv opretter og tilretter således at den er lettilgængelig for alle ansatte. Bloklægen er selv ansvarlig for at etablere patientforløb i praksis, hvilket også kan være tværsektorielle forløb. Bloklægen er selv ansvarlig for at etablere patientforløb i praksis, hvilket også kan være tværsektorielle forløb.

NØGLEPUNKTER - fortsat På den enkelte specialafdeling må bloklægen sætte fokus på relevante almenmedicinske problemstillinger inden for det givne speciale ved afdelingskonference med inspiration fra returdagene. På den enkelte specialafdeling må bloklægen sætte fokus på relevante almenmedicinske problemstillinger inden for det givne speciale ved afdelingskonference med inspiration fra returdagene. Faglig opdatering fra lokal specialafdeling til almen praksis. Faglig opdatering fra lokal specialafdeling til almen praksis. Der etableres postbakke til hver enkelt bloklæge, hvori tutor kan lægge specialerelevante spørgsmål/cases med henblik på senere konference på returdag. Der etableres postbakke til hver enkelt bloklæge, hvori tutor kan lægge specialerelevante spørgsmål/cases med henblik på senere konference på returdag. Der oprettes en elektronisk postbakke, således at tutor kan overføre indgåede svar på de patienter, bloklægen har været i kontakt med, med henblik på optimal læring. Der oprettes en elektronisk postbakke, således at tutor kan overføre indgåede svar på de patienter, bloklægen har været i kontakt med, med henblik på optimal læring. Uddannelseslægen orienteres om relevante møder, uddannelseslægen evt. kan deltage i – f.eks. med plejehjem, kommune eller sundhedsplejersker. Uddannelseslægen orienteres om relevante møder, uddannelseslægen evt. kan deltage i – f.eks. med plejehjem, kommune eller sundhedsplejersker. Forskningstræningsmodulet vil kvalitetsløfte praksis, således at praksis kan få tilført viden om forskningsmetoder Forskningstræningsmodulet vil kvalitetsløfte praksis, således at praksis kan få tilført viden om forskningsmetoder

Diskussion Ideer fra øvrige praksis Ideer fra øvrige praksis Hvordan får praksis specialviden fra sygehusene via bloklægen Hvordan får praksis specialviden fra sygehusene via bloklægen Hvordan bærer bloklægen viden og erfaring fra praksis til specialafdeling Hvordan bærer bloklægen viden og erfaring fra praksis til specialafdeling