Finland Uddannelse Skoleliv. Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Klasseledelses- og relationskompetence
Fleksibel Skole på Ubberud Skole
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Fælles forældremøde om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Ændringerne Understøttende undervisning Uge-struktur ??
Skolereformen Overordnede mål:
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Folkeskolereform på Mølleskolen 2014
Velkommen til valgmøde
Workshop om inklusion DH’s sommerskole d
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Formålet med aldersblandede hold & rullende skolestart
Forældremøde på Outrup Skole
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Fælles forældremøde klasse om 2014 Mål: At forældrene går fra mødet med et klart billede af deres børns skole- og fritidsdag fra skoleåret 14/15.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Fleksibel Skole på Ubberud Skole Forudsætninger Hvad skal fremtidens skole kunne? Hvordan vil vi gøre det? Processen på Ubberud Skole Fastlagte rammer.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Folkeskolereformen 2014 Sct. Jacobi Skole.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Faglig inklusion. De politiske vinde Ca elever af de ca elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler, svarende.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
Folkeskolereform Forældremøde nr maj 2014.
Folkeskolereform Camilla: Velkomst.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Sædding/Ådalens lokalskole
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Præsentationens transcript:

Finland Uddannelse Skoleliv

Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv

Den sorte skole  Kontrol  Klasseundervisning  Ingen medbestemmelse  50`skole  Mange tests  Mindst to voksne i klassen hele tiden  Ro  Mistrivsel

Læringsmål Fællesmål Undervisnings- ministeriet Kommunen Grundskolen 1.-9.klasse Gymnasiet Erhvervs- uddannelse Uddannelsessystem 190 skoledage om året Lærere underviser 24 lektioner om ugen Skoledagen er lige så lang som i DK TILLID MINISTERIET-KOMMUNEN-FORÆLDRE-LEDELSE-LÆRERE

Læreruddannelse Klasselæreruddannelse (1.-6.klasse)  5-7 %  Adgangskrav  høj karaktergennemsnit  Andre kvalifikationer (træner, pædagogmedhjælper, undervisningsassistents- uddannelse)  Adgangsprøve (skriftlig prøve, undervisningssituation, samtale eller gruppesamtale)  5 årige universitetsuddannelse (cand.pæd. 300 ects)  Fagdidaktik- relationskompetance-  kalsseledelse  Mødepligt 80% (folkeskolens fag) Faglæreruddannelse ( klasse og gymnasiet)  Universitetsgrad (kandidatuddannelse f.eks. Idræt 300 ects)  Pædagogikum (60 ects)  Klasselæreruddannelse  Relevante f. Eks. idrætsstudier (60 ects)  Praktikskoler

Lærer/skoleliv (Frans Ørsted Andersen, Per Fibæk Laursen) klasse  Klasselæreruddannelse  Relationskompetence  Classroom management  Sætte positive rammer og grænser (klasseledelse)  Læreren som dirigent – rejseleder  Skift af elevaktiviteter  Fortælling og historieoplæsning  Målsætning og tilbagemeldinger til hver enkelte elev  Give barnet anerkendelse  Autentiske lærere: meget engageret, grundlæggende respekterer børnene som de er, men samtidig stiller krav (Ambitioner) Høj trivsel klasse  Faglæreruddannelse  En typisk 8. klasse har en kontaktlærer og 8-12 faglærere  Læreren som dirigent  Mindre skift af elevaktiviteter  Målsætning og tilbagemeldinger til hver enkelte elev (faglig)  Ingen nationale tests Mindre trivsel (Pisa-trivsel klasse skoler. Klasselærer/faglærer)

ANDRE FAKTORER Forældrene (tillid, respekt) Undervisningsassistenter Morfar ordning Gratis skolemad Lektie Mere motion Målsætning Undervisningsmateriale/g ode lærerbøger

Fakta om inklusion Seneste tal for elever i specialundervisningen Danmark  14,3 procent af alle elever i folkeskolen modtog i skoleåret 2008/09 specialundervisning.  8,7 procent af alle elever modtager specialundervisning i almindelige skoler  5,6 procent af alle elever modtog specialundervisning i specialklasser og specialskoler Finland  13 procent af alle elever i folkeskolen modtog i skoleåret 20012/13 specialundervisning.  8,3 procent elever elever modtager specialundervisning i almindelige skoler 8,3 procent  4, 7 procent af alle elever modtog specialundervisning i specialklasser eller specialskoler (mindst 80 % af tiden) 4, 7 procent

SILKEBORG/OULU Langsøskolen  15 klasser og 10 specialklasser  408 elever/68 i inklusionsafdeling  56 lærere og 38 pædagoger Terva-Toppila/Kajaanintulli  15 klasser og 10 specialklasser ( en modtageklasse)  370 elever/68 i specialklasser  40 lærere (15 diplom i specialpædagogik)  14 undervisningsassistenter  Ekspert-teamet skoleleder, viceskoleleder, skolepsykolog, skolekurator, sundhedsplejerske, skolelæge, og de relevante lærere mødes 1-2 gange om måneden

BBC: Finlands education succes

Vejen til succes  Høj uddannelsesniveau  Adgangskrav  Trust-tillid,  Politiker- forældre-ledelse-lærere  Respekt  Vigtig rolle i samfundet  Fælles mål - Frie hænder  Refleksion – teamarbejde - ansvar  Fokus på læring – processen (ikke på resultater)  Ingen nationale tests  Tidlig indsats (specialundervisning, speciallærere, skolepsykolog, socialrådgivere, undervisningsassistent, individuelle læringsmål)  Life long learning – Efteruddannelse  Få privatskoler