De første erfaringer med… …den nye pædagoguddannelse Peter Møller Pedersen, studierektor Pædagoguddannelsen Midt-Vest Vejle, 23. september 2009

De første erfaringer med den nye pædagoguddannelse? Indledning Hvad var forventningerne til os? De første erfaringer – linjefag, specialiseringer, søgning mv. Uddannelseschefernes vurdering Knast 1: Hvordan arbejder vi med fag, faglighed og faglige elementer? Knast 2: Hvordan arbejder vi med professions- og udviklingsbasering? Opsamling

Forventninger Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk Øget fleksibilitet Mere tid til fordybelse Bedre muligheder for specialisering Mere ensartet uddannelse Bedre praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

De største nyheder Skærpet indgangsniveau Fokus på slutkompetencer og CKF’er Nye obligatoriske fag – færre fag Eksemplariske linjefag og specialiseringer Styrkelse af faget dansk Progression i praktik Det tværprofessionelle element Professions- og udviklingsbasering Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

Uddannelsen ved en skillevej En rigtig professionsbacheloruddannelse…? Skal være en aktiv del af den moderniserede velfærdsstat Pædagoguddannelsen skal løse samfundsmæssige problemer, der ligger uden for uddannelsen Skal agere i et splittet felt: Kvalifikationer contra kompetencer Videnskabelige discipliner contra flerfaglige temaer Krav om fornyelse contra manglende forskningspligt Høje ambitioner contra vigende ressourcer Faglige krav contra studerende kvalifikationer

De første erfaringer Fordeling af linjefag N = 4981 (19 ud af 31 udbudssteder)

De første erfaringer Linjefag: På den ordinære uddannelse udbydes alle linjefag alle steder (19) 6 ud af 19 steder oprettes ikke alle linjefag pga for få studerende - de studerende kan alligevel få det manglende linjefag i en anden afdeling i PH. På net- og merituddannelser udbydes typisk kun 1 – 2 linjefag

De første erfaringer Udfordringer for linjefagene: Faglig kerne og identitet Sammenhæng mellem linjefag, obligatoriske fag, praktik og specialisering Valg af linjefag: Før studiestart: 3 1. semester: 11 2. semester: 4 3. semester: 1

De første erfaringer Fordeling af specialiseringer N = 1204 (10 ud af 31 udbudssteder)

De første erfaringer Specialiseringer 10 ud af 19 steder har man erfaringer med specialiseringerne Fordelingen modsvarer ikke i udgangspunktet fordelingen af praktikpladser (dog undtagelser – der hvor 3. periode fordeles først) Det betyder omvalg og lavere prioriteter mange steder Problematikker: Skal det modsvare det arbejdsmarkedets behov? Går det ud over praktikkernes kvalitet? Går specialiseringen på målgruppe eller pædagogiske tilgange?

De første erfaringer Praktikuddannelsen Løn eller SU Progression i praktikken Sammenhæng mellem praktik og fag, linjefag og specialiseringer Samarbejdet med kommunerne – og med de enkelte institutioner Læringsmål og praktikdokument Praktikstedsbeskrivelser og uddannelsesplan

Søgning og optagelse 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 1. prioritetsansøgere 6872 6385 5593 4941 5142 5102 4119 3290 3968 Optagne 5520 5689 5115 4628 4709 4733 3928 3073 3730

Fuldførelsesprocent 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fuldførelsesprocent 84 81 79 79 79 75 76 Der findes ikke nyere tal

De væsentligste forbedringer – top 5 Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: Bedre sammenhæng mellem studier og praktik Faglige kompetencemål i praktikken Linjefag toner pædagoguddannelsen Mere fordybelse – færre fag – pædagogik som ”hovedfag” Mulighed for specialisering

De væsentligste forbedringer Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: Det tværprofessionelle element Styrket faglighed i uddannelsen Krav om at fagene skal arbejde sammen Præcisering af professionsrettetheden – mindre akademisering Fordel med eksamen i løbet af uddannelsen

De væsentligste udfordringer – top 5 Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: Fagområder skal udvikle ny fagidentitet – svær overgang – ikke bare genbrug Linjefag har færre ECTS – særlig udfordring med VNT Praktikinstitutioner skal vokse med opgaven – herunder uddannes flere vejledere Samarbejde med kommuner om praktikpladser skal styrke Specialisering – hvordan?

De væsentligste udfordringer Ifølge uddannelseschefer/studierektorer: Manglende overensstemmelse mellem ambitioner og ressourcer Tydeliggørelse af professionsidentiteten At sikre kontinuitet og valgmuligheder for studerende Samarbejde om det tværprofessionelle element Mange prøver og eksamener – låst fast i bekendtgørelsen Forebyggelse af frafald – set i lyst af faglige krav og ressourcer De studerendes medindflydelse og medinddragelse At vi fortsætter med den lønnede praktik Den danske kvalifikationsnøgle med kompetencemål

Fag, faglige elementer - og faglighed Styrket faglighed i pædagoguddannelsen – hvad vil det sige? Faglighed – et videnskabeligt spørgsmål eller et ”management” spørgsmål? Skal pædagoger viden noget – eller gøre noget (levet liv)? ”Fag” er generelt et uklart begreb: et erhverv, en disciplin, et emneområde (i skolen). At forholde til fagligt til et problem? – faglige begreber contra hverdagsbegreber. At arbejde på et transparent grundlag. Fag og tematiske forløb i pædagoguddannelsen – muligheder og problemer Kilde: Fag som levet liv og fag som akademiske konstruktion, Gjallerhorn, 2005.

Professions- og udviklingsbasering Professions- og udviklingsbasering af pædagoguddannelsen – hvad vil det sige? Professionsbaseret contra professionsrettet eller professionsorienteret Professionsbasering gennem praktiksamarbejde og vekseluddannelse Udviklingsbasering gennem ”professionel innovation” Viden fra udvikling og forskning inddrages i størst muligt omfang for at give et transparent videngrundlag. Hvordan er det organiseret i UC’erne? Kan vi udvikle modeller for professions- og udviklingsbasering?

Forventninger Styrket faglighed – både praktisk og teoretisk Øget fleksibilitet Mere tid til fordybelse Bedre muligheder for specialisering Mere ensartet uddannelse Bedre praktik Kilde: Bemærkningerne til lovforslaget 15.12.2005

Hva’ så nu? De studerende har taget godt imod den nye pædagoguddannelse Vi arbejder med at styrke faglighed, professions- og udviklingsbasering Den nye uddannelse tager form og bliver til virkelighed Samarbejdet med kommuner og regioner om uddannelsesopgaven skal videreudvikles Pædagoguddannelsen har fået meget mere politisk opmærksomhed, men praktiksagen viser hvad der sker, når det virkelig gælder Pædagogisk udvalg i UC’erne og pædagoguddannelsens ledernetværk er etableret og på vej i arbejdstøjet. Måske kan konferencen her være startskud til flere netværk omkring uddannelsen Opgaven er forstået – så skal der arbejdes