Baggrund SNS skal gennemføre en gradvis omlægning af foryngelse og tilkultivering i forbindelse med overgang til naturnær drift Der vil i en længere periode.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OMRÅDESELVRANSAGELSE OG PLANLÆGNING
Advertisements

Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Udkast til rammeaftale på det specialiserede socialområde for Specialkonsulent, Hilde E. Thun Holst Politiske visioner Faglig udviklingsstrategi.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Ungepakke.
Generelle bemærkninger • God harmoni med Folkeoplysningsudvalgets rapport • Formålsbeskrivelsen omfatter nu også at ”fremme demokratiforståelse og aktivt.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Læring i bevægelse - hvorfor?
Sæt stress på dagsordenen i SU - og i hverdagens arbejdsliv
Nye samarbejdspartnere – nye udfordringer
Informationsmøde for koordinatorer i de faglige netværk – rammeaftalen for det specialiserede socialområde Konsulent Ann Kühnel Liljenberg, Sekretariat.
DUA seminar den 5. oktober 2010
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Efter selvevalueringen Tovholderens rolle og opgaver 22. august 2007.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Grundbegreb + Priselasticitet
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
- et udviklingsprogram om forsøg med kompetencecentre Voksen- og efteruddannelse i centrum VEU-årsmøde 6. April 2006.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Velkommen til 6. kursusdag om virksomhedscentre TOVHOLDERFUNKTIONEN FOR VIRKSOMHEDSCENTRE.
Folkebibliotekernes ebogsservice eReolens strategi for e-bøger Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 28. marts 2014.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Værktøjer i KVIK og opsamling på forbedringsprojekter Hvordan foregår en KVIK-selvevaluering?
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Byrådsseminar 23. januar 2012 Sønderborg Enhedschef Annemarie Knigge Enhed for Sunde Rammer Sundhedsstyrelsen Sundhedspolitikken – relevant i alle fagudvalg.
Samarbejde eksternt/Netværk Et inspirationsværktøj Det er ikke, hvad du ved, men hvem du kender, der tæller!
Unge hjemløse Konkrete initiativer i forlængelse af arbejdet med hjemløsestrategien i Odense.
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Temadag for kommende RBR-repræsentanter 18. maj 2010.
Den lærende organisation
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Sven Allan Jensen as Perspektiver i forhold til regional og kommunal planlægning Den regionale dialog Den regionale erhvervsudviklingsstrategi Den regionale.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Digitalisering af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ved vicedirektør Betina Hagerup.
Dansk Byggeri løser opgaver: ved anvendelse af egne ressourcer samarbejde eksterne –foreningen bips –andre institutioner.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Erfaringer med at gennemføre en KVIK selvevaluering på SBi Susanne Tang Merit Statens Byggeforskningsinstitut.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET NY ØKONOMIMODEL Overordnet beskrivelse af formål og proces, marts
Sammen finder vi ud af det
Vision og Strategi for Forslag Vision og Strategi for Vision og indsatser i strategi.
Definition Kriterier Design og evaluering
KAN ØGET INDSIGT I ENHEDSPRISER KVALIFICICERE ØKONOMISTYRINGEN PÅ SYGEHUSNE ?
Hvad er lean? Lean er at opnå en kultur, baseret på løbende forbedringer, hvor der fokuseres på, hvad der giver værdi, set med kundens øjne. Alt andet.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Integrations- og oplæringsstillinger Etablering af integrations- og oplæringsstillinger i Haderslev Kommune.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen KØBENHAVNS EJENDOMME Bygherreperspektiver på indkøb af ventilationsløsninger v/ Gyrithe Saltorp.
3. Virksomheden i en markedsøkonomi
”Klart jeg kan” Et vejledningsforløb for ledige i Jobcenter Odsherred med fokus på motivation og kompetencer Peter Rummelhoff, områdeleder Jobcenter Odsherred.
Strukturreformen i Danmark
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
FaktaArk Voksenvejlednings- netværkene November 2008
Socialpolitisk statusmøde 2017 LO
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Indsatsplaner og rammerne for grundvandsbeskyttelse i Favrskov Kommune
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
En fælles platform til integreret styring af ressourcer, projekter og budgetter hos DIN Forsyning Projektchef Henrik Blicher fortæller om hvordan en uigennemsigtig.
Præsentationens transcript:

Baggrund SNS skal gennemføre en gradvis omlægning af foryngelse og tilkultivering i forbindelse med overgang til naturnær drift Der vil i en længere periode stadigvæk være brug for plantning eller såning Ved disse anlæg skal der ske en effektivisering og prioritering i anvendelsen af ressourcer i forhold til driftsformål Samlet skal omlægningen medføre væsentlig lavere kulturomkostninger Indsatsen skal ske i nær dialog med Kulturkommissionen

Hvad skal Kulturudvalget ? rådgive SNS i spørgsmål vedr. planteprod. og kulturétablering med henblik på billiggørelse af kulturomkostninger indgå aktivt i debatten og processen med at omstille SNS til naturnær drift skal prioritere og koordinere SNS indsats i forbindelse med Kulturkommissionens arbejde skal prioritere og koordinere anlæggelse af forsøg og demoanlæg på SNS arealer, herunder samarbejdet med Skov og Landskab, KVL skal aktivt deltage i info, ekskursioner m.v.

Konkrete opgaver udarbejde en rapport med modeller og anbe- falinger for rationaliseringer og investeringsniveau i relation til boniteter og driftsformål der skal udarbejdes retningslinier for foryngelse ved naturnær drift på baggrund af gennemførte forsøg, analyser og demoanlæg udarbejde et katalog over rationali- seringsmuligheder og kulturmodeller, der med- fører en billiggørelse på min. 40 % i forhold til 2001-niveau for styrelsens samlede kulturomkostninger

Kulturtekniske mål/visioner Jorbearbejdning under ung og tæt skærm (fra stikspor) til en pris < 1 kr. pr. plantested Afprøve forskellige størrelser,typer og træarter af dækrodsplanter under skærm, forkultur og afdrift Tilvejebringe en produktionslogistik i bredeste forstand (plantebestilling), der gør det muligt at producere og sælge planter til < 1 kr./stk. Udvikle plantemetoder, der koster < 1 kr.pr. plante Afprøve såning i skov, herunder især eg og bøg, under skærm og forkultur Udvikle et hurtigt, effektivt og billigt manuelt såaggregat til bog og agern Udarbejde og afprøve bilige kulturmodeller til forskellige driftsformål

Skovdyrkerens udfordringer Ændring af sædvane vil være en forudsætning for at kunne opnå besparelser. Den ”perfekte kultur” er ikke ønskelig og ofte for dyr at etablere Større tålmodighed ved etablering af en ny kultur eller bevoksningstilstand. Må ikke opfattes som ligegyldighed overfor at nå driftsformålet Stor skovdyrkningsmæssig indsigt og forståelse for at bygge på de naturgivne forudsætninger Skarp prioritering af ressourceindsats i forhold til driftsformål