Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup – ledelse og erkendelse Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Nyt perspektiv

Erkendelsesteoretisk skema ”Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold mellem dem.”[1] [1] Lars-Henrik Schmidt (red.): Det videnskabelige perspektiv, Akademisk Forlag, 1994, s 41

Erkendelsesteoretisk skema ”Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: (Lars Henrik Schmidt: Det videnskabelige perspektiv, Akademisk Forlag, 1994, s 41) Det ene Det andet det prioriterede forhold mellem dem.”

Erkendelsesteoretisk skema Objekt Subjekt Det ene Det andet det prioriterede forhold mellem dem

Kombinationsmuligheder Det objektive kan ses som det ene og det subjektive kan ses som det andet, mens det prioriterede forhold mellem dem kan ses som den måde vi vælger at kombinere på.

Sandheden om verden Ontologi = læren om det værende Guds skaberværk. Videnskabens opgave var på det tidspunkt at forklare Guds storhed i skaberværket. Epistemologi = læren om viden Den viden, vi kan skaffe os om verden, som det vi kan kalde ”sand begrundet overbevisning”.

Skemaet Det erkendelsesteoretiske skema er epistemologisk ”Sand begrundet overbevisning” – betyder at det objektive overskygger det subjektive Det er de subjektive tolkninger og det billede, den mening de skaber for fællesskabet og den enkelte, der tæller – betyder at det subjektive overskygger det objektive

Ledelsesperspektiver Niveauet over selve teoridannelserne. Det er her, du ved at vælge udgangspunkt samtidig foretager en udmelding om dit menneskesyn, organisationssyn og verdenssyn.

Gradvis udvikling af ledelsesperspektiverne Udviklingen foregået gennem forrige århundrede Bevægelse fra det objektive i retning af det subjektive Stigende erkendelse af, at viden kan opfattes som en social konstruktion

Udviklingen af ledelsesperspektiver Analytisk perspektiv Kvanteperspektiv Det reflekterende perspektiv Systemperspektiv 1900 1950 1980 2000

Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt

Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt

Det analytiske perspektiv - fokus på objektet ”Sand begrundet overbevisning” Uafhængig af de personer, der skaber viden Det objektive De personer, der formulerer den viden, som skabes Det subjektive

Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Subjekt Objekt Tanke-proces Viden Arbejds-proces Resultat Menneske Computer Subjekt Objekt Figur 3.1 side 56

Sand begrundet overbevisning Fokusere på det objektive, i den forståelse, at det objektive er uafhængigt af de personer, der formulerer den viden som skabes, og samtidig også uafhængig af de specielle omstændigheder, der er knyttet til disse personer

Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt

Systemperspektivet - subjektet set som objekt Viden i en gruppe bliver til mere end summen af den viden hver især kan præstere Subjektiv viden Det objektive Det subjektive

Systemperspektivet - subjektet set som objekt Samarbejde Tanke-proces Viden Resultat Menneske Gruppen/Organisationen Subjekt Objekt Subjekt Objekt Tanke-poces + 2 + 2 = 5? Resultat: Arbejdsproces: Person D C Person A Person B SYNERGI

Viden som synergi Ser vi på det prioriterede forhold mellem det ene og det andet, så ser vi, at der er tale om en dobbeltpil, der skal indikere, at der er tale om et samspil mellem den viden organisationen er i besiddelse af og den viden, den enkelte deltager kan tilegne sig. Tanken er, at vi alle bliver mere vidende af at indgå i et samarbejde om at skabe mere viden – betegnelsen alle inkluderer i dette perspektiv også organisationen set som et system.

Erkendelsesteoretisk skema Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt

Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Viden som social konstruktion ”Det objektive” erstattes af fælles meningsdannelse Subjektiv viden Kommunikation ”Det objektive” Det subjektive

Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Kommunikation Subjekt Meningsdannelse Tanker Viden Objekt Psykisk system Subjekt Objekt Subjekt Objekt Socialt system

Virkeligheden som konstruktion Virkeligheden må ses som en social konstruktion. Det er et spørgsmål om, hvad hver enkelt opfatter som virkeligt i denne situation, og hvordan de kan kommunikere om det, så der kommer en fælles antagelse af, hvordan virkeligheden – dvs. omgivelserne – ser ud.

Erkendelsesteoretisk skema - skabelse af viden Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt Makroniveau VIDEN Kvanteperspektivet – fokus på mikroniveauet IKKE-VIDEN

Kvanteperspektivet - fokus på mikroniveauet Viden Tankeprocesser Ikke-viden Summen af objektiv og subjektiv viden Det objektive Det subjektive

Kvanteperspektivet - fokus på mikroniveauet Subjekt Objekt Kemiske og elektriske processer Ord, tegn, billeder, forestillinger ”samlet pakke” Erkendelse af Viden og ord Mikroniveau Makroniveau Subjekt Objekt Tankeprocesser Viden og ord Subjekt ”tilskueren” Objekt ”rollehæftet” ”skuespilleren” Valget

Viden og ikke-viden Ser vi på viden som allerede er erkendt, så kan vi kalde det for det objektive, men når vi så skal finde frem til ”det andet”, så får vi udfordringer. Det andet er jo nemlig de tilfældigheder der kan opstå ud fra det kaos, som det bliver at kaste sig ud i ”det tomme rum”, hvor vi ikke ved, hvad der vil ske – eller om der vil ske noget. Så allerede her giver det alvorlige udfordringer at inddrage ikke-viden i et skema, der er beregnet til at definere erkendelse af viden

Det nye skema - Makroniveau vs. Mikroniveau Det prioriterede forhold Det ene Det andet Objekt Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt Makroniveau VIDEN Kvanteperspektivet – fokus på mikroniveauet IKKE-VIDEN

Det nye skema! - skabelse af viden Perspektivernes komplementaritet Mikroniveau Tankeprocesser Det subjektive Det objektive Makroniveau Viden og ord Det nuværende skema

Komplementariteten Det eksisterende skema beskæftiger sig udelukkende med erkendelser på makroniveauet, hvor der er tale om erkendbar viden, der kan udtrykkes i ord. Med komplementariteten modstiller vi den makroskopiske viden som det objektive med den subjektive viden og ikke-viden på mikroniveau. Mikroniveauet skal her forstås som de tankeprocesser, der finder sted hos den enkelte deltager i skabelsen af ny viden.

Det nye skema for erkendelse Faktisk kan vi sige, at vi er nødt til at have noget, der er uerkendeligt for at kunne erkende noget andet. Det bliver i sig selv det nye skema, der kommer til at gælde for kvanteperspektivet.