Den faglige tekst: Sprog og stil Læring og forandringsprocesser 8. semester, april 2010 Palle Rasmussen

Råd om skrivning af artikler til Reflexen Anvend en sigende eller fængende overskrift til artiklen. Indled med at skrive artiklens formål og struktur. Del gerne artiklen op i mindre afsnit med hver sin sigende overskrift. Gør artiklen vedkommende ved så vidt muligt at tage afsæt i hverdagsagtige og almindeligt kendte problemer/eksempler. Gennemgå indholdet i artiklen for unødvendige fremmedord og vendinger, som udefrakommende kan have svært ved at forstå. Hvis du bruger fagudtryk, kan det være nødvendigt at forklare dem. Undgå at fylde artiklen med meningstunge citater, men omformuler med egne ord og placer i stedet en henvisning til citatet. Supplér gerne teksten med relevante illustrationer i form af billeder eller figurer. Anvend gerne faktabokse, dvs. tekstbokse hvori der placeres baggrundsviden om emnet eller lignende. Overskriften betyder mere i faglige end i videnskabelige tidsskrifter – skal fænge, overrraske, noget der er uventet i sammenhængen. Sigende overskrifter – hvor mange afhænger af artiklens karakter. Afsnit kan blive så korte at de hakker artiklen i stykker. Evt. sættes forklaring på enkelte ord ned i en fodnote. Faktabokse kan også bruges til at forklare noget baggrundsviden som er nødvendig men tung at skrive ind i artiklen.

Andre publiceringskanaler Artiklerne skal have den størrelse, som er foreskrevet i studieordningen og forholde sig til de kvalitetskriterier, som lærergruppen for "Læring i multikulturelle kontekster" har lagt frem Artiklerne skal ligge inden for de typer, som i "Skriv en artikel" bliver kaldt hhv. videnskabelige og faglige artikler Artiklerne kan godt skrives med henblik på andre publiceringskanaler end lige præcis Reflexen, f.eks. faglige eller professionelle tidsskrifter.

Struktur i artikel Titel, abstrakt, forfatter Introduktion Metoder Teori Undersøgelsen/analysen Resultater Diskussion Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste, noter Abstrakt – en slags resume – gerne på dansk. Introduktion – afgrænser feltet indledningsvis – en præs, præs. Tesen eller den pointe man vil komme med. undersøgelsesområdet og eksisterende viden indenfor området. Metoder – teori – , her kan godt laves om på rækkefølgen Undersøgelse /analysen – resultat , bliver ofte sammenflettet eller i forskellig rækkefølge. Bemærkning – tesen først, herefter belæg for tesen (således skal artiklen bygges op)

Krav til den skriftlige formidling Tilgængelighed (læsbarhed, fx. lix) Anskuelighed (abstrakt/konkret) Begribelighed (kan informationer tolkes meningsfuldt) Relevans (ift. modtagerens behov) (efter Leif Becker Jensen) Disse krav gælder ikke kun når man kommunikerer udadtil. Hvis forskere eller andre fagfolk ikke skriver forståeligt til hinanden, lærer de heller ikke at gøre det til bredere grupper Evt. bruge eller forklare vha. analogier. Eller hverdagsagtige eksempler. Begribelighed – gøre det man skriver meningsfuld og begribelig. Noget modtageren kan bruge til noget. Nederste citat – fordi den interne kommunikation altid vil smitte af udadtil. Man kan ikke helt adskille intern og ekstern kommunikation.

Sproglige retningslinier Fjern unødvendige ord Undgå trivielle eller misbrugte formuleringer Tænk over, hvornår du bruger aktiv- og passivformuleringer Skriv sætninger af forskellig længde Brug også øret, når du redigerer Hjælp læserne ved at forklare, hvad de går i gang med Del større tekster op i overkommelige dele Efter Wellington: Educational Research Aktiv formuleringer – udpeger hvem der gør noget eksempel – nationalbanken sænkede renten Passiv formuleringer – her undgår man at udpege årsagssammenhænge – renten falder. Aktive formuleringer letter læsningen. Sætning af forskellig længde for korte sætninger gør det trivielt at læse.

Metasprog: Eksempler Fordi…. så.. For senere i opgave at kunne… , vil jeg nu.. Først vil jeg…senere….til sidst… For at vi kan forstå…vil jeg inddrage Som et led i diskussionen… Det er især vigtigt at bemærke.. Det vi især vil trække frem… Dette punkt vil senere vil uddybet…i…. Delkonklusion Opsummerende…

Retningslinier for overskrifter Forudse læserens spørgsmål Gøre overskrifterne informative Bruge korte, præcise og specifikke overskrifter. Anvende ord, som læseren forbinder noget med Tilpasse overskrifterne til læsernes behov og forudsætninger Efter Bruun Pedersen: Håndbog for skriverkarle Overskriften skal dække det indhold der er i afsnittet. Forudse læserens spørgsmål – hvilket informationsbehov har jeg skabt med det jeg har skrevet indtil videre?

Ind i artiklen…. Fra Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2010

Ind i artiklen fortsat

En model

Grafisk fremstilling af en analyse Fra T Grafisk fremstilling af en analyse Fra T.T Bengtson: Pædagogers identifikation af socialt udsatte børn, SFI Bruges som metakommunikation. Skal overvejes nøje idet en artikel af 7 sider ikke er ret meget.

En tabel Kilde: Ny i Danmark, marts 2009

Og en tabel mere Fra Fridberg og Jæger, Frivillige i hjemmeværnet, SFI

Endnu en tabel fra Pilegaard Jensen m.fl. Sygeplejerskeuddannelsen

Gode råd om tabeller Brug passende mellemrum mellem kolonner, så talpar, der hører sammen, er tættere på hinanden end tal, der ikke gør Sørg for, at læseren kan finde de nødvendige oplysninger direkte i tabellen, så han ikke er nødt til at udlede noget selv Lad sammenligninger foregå i kolonner Angiv kolonne- og rækkegennemsnit Afrund til to betydende cifre Efter Bruun Pedersen: Håndbog for skriverkarle

Et søjlediagram Nydanske medarbejdere i vejgodstransport Kilde: PLS Rambøll for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

Endnu et søjlediagram Unges gennemførelse af uddannelse i EU-landene Kilde: DG-EAC 2009

Et lagkagediagram Grad af succes med ansættelse af nydanskere i transportbranchen Kilde: PLS Rambøll for Erhvervs- og Boligstyrelsen 2002

En graf: Udviklingen i svagtseende Kilde: Rapport af Mikale Melstad om m blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov

To lagkagediagrammer og en graf Fra Pilegaard Jensen m. fl To lagkagediagrammer og en graf Fra Pilegaard Jensen m.fl. Erhvervsfaglige uddannelser – også for de stærke

Gode råd ved skrivning på kvalitativt materiale Pas på gentagelser Vær ikke bange for at tolke Få de levende stemmer frem, skab nærvær Gennemsigtighed ift. metode og design Bevare og udvikle relationen til teorier og begreber Hvad er som forventet, hvad er overraskelser (skriv det ind)

Formalia Eksempel: Dansk Sociologi Noter Brug så få noter som muligt. Brug noterne til ”relevante” kommentarer, mens væsentlige kommentarer skal integreres i teksten og uvæsentlige helt skal udelades. Der kan godt optræde referencer i noter (efter nedenstående retningslinier), mens rene referencenoter skal ændres til henvisninger. Noter placeres efter artiklen, men før litteraturreferencerne, i numerisk rækkefølge. Henvisninger Henvisninger angives i parentes, helst i slutningen af den sætning, hvor de påkaldes, og efter det citat, det handler om, og efterfølges i så fald altid af et punktum. Fx Således ”(Hansen 1996).” eller: ”(Hansen 1995, 1996; Petersen 1996).” med semikolon mellem forfatterne. Henvisninger kan indskrænkes til årstal og evt. sidetal, hvis forfatternavnet er integreret i teksten, og kan da placeres ”frit” i sætningen, fx: ”som Hansen (1996:33) har argumenteret for”. Hvis der i artiklen indgår flere arbejder med samme forfatter fra samme år, alfabetiseres de således: ”(Hansen 1996a, 1996b:33).” – og så videre

Flere formalia Stadig Dansk Sociologi Referencer: Det ledende princip er at anføre eller fremhæve det, man i forhold til normale bibliotekssystemer skal bruge for at finde eller skaffe referencen selv eller via bibliotekar, helst i den rækkefølge, man normalt vil gribe sagen an. Der kan kun refereres til skriftligt materiale. Mundtlige udsagn – eller interviews – kræver præcisering i noter med angivelse af ophavsmand, tid, sted osv. Ved det første navn, dvs. det navn man søger på, nævnes efternavn først og derefter fornav(ne) (evt. forkortet). Det gælder også for førsteforfatteren til et samleværk, hvori man finder en anført artikel. Alle andre navne skrives som de siges, dvs. med fornavne eller forbogstaver først. Rækkefølgen af oplysningerne er følgende: Efternavn, fornavn/forbogstaver, evt. andre navne, redaktion (hvor det er relevant), årstal, titel (i kursiv ved bøger, i anførselstegn ved tidsskrifter og ved bidrag til samleværker, hvor det da er tidsskriftets navn eller samleværkets titel, der kursiveres), herefter trykkested og forlag med kolon imellem. Og så videre…

Arbejde med egne artikler Fremlæggelse i grupper/plenum Tematisering Medie og målgruppe Disposition Illustrationer