Specialeplanlægning – status og udfordringer Forårsmøde i Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 6. maj 2009 Adm. direktør Jesper Fisker, Sundhedsstyrelsen

2 Sundhedslovens formål  Let og lige adgang  Høj kvalitet  Sammenhæng  Valgfrihed  Let adgang til information  Gennemsigtighed  Kort ventetid  Fokus på forebyggelse  Samme kvalitet uanset tid og sted ->  Kvalitet frem for nærhed

3 Principper for Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning Kriterier for vurdering  Kompleksitet  Sjældenhed  Ressourceforbrug Understøtte  Forskning og udvikling  Uddannelse Andre overvejelser  Geografiske hensyn  Hensyn til landsdækkende tilbud  Sikre bæredygtige enheder Øvelse gør mester!

4 Volumen – øvelse gør mester  Almindeligt accepteret, nu også evidens på person/afd./sygehusniveau  Gælder alle faggrupper  Gælder antal procedurer pr. person og pr. afd.  Min. antal afhænger af proceduren  Tommelfingerregel: 3 speciallæger – hver 30 procedurer -> min 100 procedurer/afd.  Medfører samling af opgaver, centralisering

55 Kvalitet, nærhed og sammenhæng i sundhedstilbud Samling af sygehusfunktioner og -specialer mhp. at opnå øget kvalitet Nærhed til borgerne i øvrige sundhedstilbud kombineres med Sammenhæng ml. sektorer og inden for sektorer

6 Et eksempel: Akutfunktionen 6  Samling af akutmodtagelser  på færre sygehuse og inden for det enkelte sygehus i fælles akutmodtagelser (samling af specialer)  Til gengæld: Styrket præhospital indsats  nært, hvor det ikke er svært (”småskader”)  forbedret visitation  uddannelse og undervisning  telemedicin, lægehelikoptere

8 Begreber

9 Sundhedsstyrelsens nye rolle Jf. Sundhedslovens § kan Sundhedsstyrelsen:  Fastsætte krav til og godkende placering af specialfunktioner på offentlige og private sygehuse -> Specialfunktioner må fremover kun varetages efter godkendelse af Sundhedsstyrelsen  Fastsætte anbefalinger til hovedfunktioner som grundlag for regionens planlægning  Inddrage godkendelse

10 Specialeplanlægning - Begreber Hovedfunktion  Omfatter 90% af alle sygehusopgaver Specialfunktion  Omfatter  Regionsfunktioner – placeres på 1-3 sygehuse i hver region  Højt specialiserede funktioner – placeres 1-3 (4) steder i landet Stor forskel mellem fordeling inden for specialerne

11 Specialeplanlægning – Proces Gennemgang af 36 specialer i  36 specialearbejdsgrupper med sundhedsfaglig deltagelse fra relevante faglige og videnskabelige selskaber og regionerne  Tværgående Regional Baggrundsgruppe (2 fra hver region)  Det Rådgivende Udvalg som fastsat i loven: SST (formand), SUM, regioner 5, DMS 4, sygeplejefagligt selskab 1

12 Specialevejledninger 36 specialevejledninger, som beskriver:  Opgaver og udvikling  Anbefalinger på hovedfunktionsniveau  Krav på specialfunktionsniveau (regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner). Udarbejdet på grundlag af specialearbejds- gruppernes specialerapporter Specialevejledninger og –rapporter kan findes på

13 Sundhedsfaglige kernekrav Skal opfyldes af alle sygehuse  Kompetencer  Volumen og erfaring (øvelse gør mester)  Samarbejde med andre specialer og funktioner  Kvalitet, dokumentation og akkreditering  Kapacitet og robusthed (døgnet rundt, året rundt)  Sammenhængende patientforløb

14 Øvrige krav Herudover skal øvrige krav opfyldes af alle offentlige sygehuse + private sygehuse, som har en aftale med det offentlige (fx driftsoverenskomst)  Uddannelse, forskning, udvikling, internationalt ”øje”  Samarbejde om udbredelse  Vurdering af nye og særlige funktioner, MTV o.a.

15 Ansøgningsproces  Regioner og private sygehuse ansøger om specialfunktioner i alle specialer samtidig.  For hvert speciale oplysning om: Hvilke funktioner, hvor, hvorledes krav opfyldes  Ansøgningsfrist den 1. juni 2009  SST afgørelse oktober 2009  Implementering senest med udgang af 2010 – medmindre andet aftales  Specialevejledninger revideres hvert 3. år – evt. nødvendige justeringer dog løbende

16 Sundhedsstyrelsens kriterier Kriterier for placering af specialfunktioner  Kompleksitet, sjældenhed og ressourceforbrug  Konkret vurdering af opfyldelse af krav (sundhedsfaglige kernekrav og evt. øvrige krav)  Vi fokuserer på sammenhæng på landsplan  Men 5 meget forskellige regioner – både geografisk, demografisk, organisatorisk og politisk, og alle regioners sygehusvæsener skal fungere.

17 Specialeplanlægning – status  En stor proces, tidsplan fulgt.  Generel og stor opbakning til processen og eksplicit til samling af det sjældne og svære/komplicerede fra:  Faglige/videnskabelige selskaber – ”god proces som vi kan arbejde videre med”  Regionerne – synliggøres bl.a. gennem sygehusplanerne og implementering af SST rapporten ”Styrket akutberedskab” fra 2007, der anbefaler antal skadestuer reduceret fra ca. 45 til ”fælles akutmodtagelser”  Regeringen – Erik Juhl-udvalg

18 Dokumentation og kvalitetsudvikling Dokumentation til brug for:  egen afdeling, sygehus, region  nationale formål, fx LPR, kliniske databaser Kvalitetsudvikling omfatter bl.a. programmer  i egen afdeling, sygehus, region  nationalt fx NIP, Den Danske Kvalitetsmodel Statusrapporter – fastsat i lovens § 208  regionerne afgiver årligt en statusrapport  krav/model under udvikling

19 Udfordringer nu og i det videre arbejde  At sikre nærhed og kvalitet i en tid med personalemangel og tiltagende krav om specialiserede ydelser  Fagligt ønske om at varetage det specialiserede  At sikre tæt samarbejde med andre specialer og funktioner på samme niveau (specialerne er forbundne kar - mange patienter varetages i samarbejde, og mange patienter har flere sygdomme på samme tid)  Sikre sammenhængende patientforløb

20 Et sammenhængende sundhedsvæsen 20 Rask befolkning/ risikogrupper Primær forebyggelse/ tidlig opsporing Sygehusbehandling Behandling og sygehusbaseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning, psykosocial støtte m.m. Terminal sygdom Palliativ indsats Sygdoms- udvikling Behandling og sekundær forebyggelse