Kærnehuset! Forældresamtaler -et nødvendigt onde eller brugbart pædagogisk værktøj?

Den professionelles tilgang: Sagsplan Personlige plan Barnet Fagligt plan Observationer, iagtagelser Konkrete oplysninger etc. Teoretisk og metodisk arbejde, der kan/skal pege på andre faggrupper, egen rolle og ansvar afklares. Vores egen verden/ (for)forståelse, habituelle Forhold, personlige Mekanismer… Udgangspunktet for enhver pædagogs arbejde inden samtale: Hvad skal forældrene?

Udlejring ( Giddens) har dén betydning at centrale funktioner knyttet til bla. familien er blevet lagt ud i den offentlige sfære. Dette har medført en professionalisering, hvor forældre nu står med måbende ansigter og afventer ’dommen’ fra experterne = pædagoger. Desuagtet forældrenes baggrund vil der derfor være tale om et funktionstab, som pædagoger tager over for. Derfor er der ofte indbygget modstand

Modernitet….

Jvnf anerkendende tilgang ”Børn og voksne er ligeværdige, men ikke jævnbyrdige” (Juul). Tilsvarende kan det skiftes ud med voksne – voksne – dét må være udgangspunktet for enhver samtale og ku blive et brugbart pædagogisk stykke værktøj… Følgende vil tage udgangspunkt i den dialogbaserede samtaleteknik (Øvreeide)

Oplagte risici ved manglende fodarbejde:

Sprog konstruerer – dét vi siger bli’r ofte lidt mere sandt end godt er… Sprog er kontekstuelt, deri ligger magten. Tænk setup igennem for de forældresamtaler i har været igennem – påstanden/væddemålet er at der har været mindst 2 professionelle mod ét sæt forældre? Derfor skal der bevidst også arbejdes med de forforståelser der bor i os alle – vores forestillinger om enlige, uarbejdsdygtige, mænd, søskendeflokke etc…

Derfor centrale spørgsmål inden samtalen: Hvad skal der opnås med samtalen? Hvem skal være med? Hvem skal informeres? Hvor kan der forhandles? Hvor bestemmer den professionelle? Hvor bestemmer barnet? Hvor bestemmer forældrene?(frit efter Killén) Hvordan vil I gerne have mødet ender?

Forældrene er unikke kendere af deres barn – udgangspunkt. At skelne mellem forældrenes intentioner med deres opdragelse versus effekten af opdragelsen. Hvad kigger I efter? Start altid med en god fortælling – selvom vi godt ved at ’men…’ kommer. Arbejd altid fremad – med respekt for det skete. Indtag en ydmyg position, hvor forældrene sættes i centrum. Og hvor pædagoger lytter mere og stiller spørgsmål end taler.

Barnets forskellige udviklingsarenaer – hvem ved hvad ? Hvordan kan vi forstå forskelle og ligheder ? Hvad siger barnet selv ? Hvilke historier er dominerende – hvorfor ? Hvilke andre historier kunne der være – hvordan ville de give mening / være konstruktive for samarbejdet

Hensigt og fokus for det konstruktive arbejde med forældresamtaler: Der fokuseres på barnets/familiens succes. Er der problemer omkring barnet, omformuleres disse af pædagogen til egenskaber, der skal læres - og det undersøges. Samtidig skal pædagogen være den autoritet, som kan skabe det tillidsforum, som er afgørende for en vellykket samtale. Dette gøres ved en klar kontekst i samtalens begyndelse, altså rammerne omkring samtalen. Denne kontekst formuleres overfor forældrene - og skal accepteres af dem

Den professionelles tilgang: Sagsplan Personlige plan Barnet Fagligt plan Observationer, iagtagelser Konkrete oplysninger etc. Teoretisk og metodisk arbejde, der kan/skal pege på andre faggrupper, egen rolle og ansvar afklares. Vores egen verden/ (for)forståelse, habituelle Forhold, personlige Mekanismer… Udgangspunktet for enhver pædagogs arbejde inden samtale: Hvad skal forældrene?