APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET PÆDAGOGER OG FAGRESSOURCER.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor står vi nu? udkast til en fremtidsvision. Det ved vi allerede Enorm praktisk viden om indsatser En del ’slutmålinger’ og slutmålingsredskaber Mange.
Advertisements

V./ Leif Tøfting Kongsgaard, Væksthuset
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Inddrag nu Kick-off møde
Er det ikke noget i klassen?
Verden ind i undervisningen
Nina Tange Aarhus Universitet
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012.
Birgit Bang, Beskæftigelsesrådgiver Tina Krohn, Beskæftigelsesrådgiver
Hvor skal vi hen? Hvilken fremtid har misbrugspsykologien og hvilken rolle skal psykologer spille indenfor misbrugsbehandling?
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.
Præsentation af Patientens bog
Variation i forbrug af lægemidler og økonomi i almen praksis. Hvor meget er rimeligt? IRF`s Årsmøde Vejle, Koordinerende læge i Nord-KAP, Jørgen.
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Hvordan, hvem og hvorfor?
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
FAGRESSOURCER I MISBRUGSBEHANDLING
Høreforeningens netværksgrupper - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS –
Netværk af forebyggende sygehuse
Stress og ledelse.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Øjeblikkets kunst Facilitering af tværfaglighed
Inklusion i teori og praksis Inddragelse af studerende i FoU projekter
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
April 2014 AARHUS UNIVERSITET HVAD SKAL DER TIL FOR AT LØFTE KVALITETEN OG EFFEKTEN AF KOMMUNERNES BEHANDLINGSTILBUD Birgitte Thylstrup, Center for Rusmiddelforskning,
Dan Zielke og 1.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark,
Et regionalt perspektiv på Strategi for Velfærdsuddannelserne 1. næstformand i regionsrådet Bente Nielsen Temadag og workshop:
Velkommen til valgfaget: ”Kliniske retningslinjer – kvalitetsudvikling herunder implementering, sundhedsinformatik og evidens Udarbejdet af Lea D. Nielsen,
FARMA SF 2011 Det Farmaceutiske Fakultet Forskningsformidling ”Formidlingsforpligtigelses -ja tak” Sven Frøkjær 23. marts 2011.
Undgå, at de ældre brænder ud, og at de unge dropper ud!
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
FI’s sekretariatsbetjening og kommunikation med faggrupperne IDA, den 17. april Anette Dørge Jessen Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Humanistisk sundhedsforskning
Tillidsreform SKAL Principper for samarbejdet mellem den danske regering, arbejdsgiverne og de faglige organisationer.
Unge der bruger cannabis
Alle medarbejdere, der ønsker at have indflydelse på dagsordenen og mødepunkter, har haft mulighed for det – dvs. også alle kolleger, der ikke er i trio/MED.
God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift.
A) Professionens arbejdsområder og opgavefelt Hvad, hvorfor og hvordan: Hvad: Vi forventer den studerende får indblik i misbruger/ socialt udsatte, og.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Intrfaceprojektet som partnerskabelse v/Lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus universitet Lederkonference 2010.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
-GIV SPROGET VOKSEVÆRK Gyldendals 5. maj KORT OM MARY FONDEN OG BAGGRUNDEN FOR LÆSELEG.
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats
Udfordringer og muligheder i det tværfaglige samarbejde Tværfaglig intelligens . Tværfaglig intelligens. Sundhedskonference 2016 Eva Just.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Mere MOST - mindre fravær
Metoden fælles beslutningstagning
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
SFO- og daginstitutionslederkursus
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET PÆDAGOGER OG FAGRESSOURCER

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Formål & Spørgsmål ›Når den producerede viden frem? ›Kan den bruges i praksis? ›Er der noget der bruges mere end andet? ›Hvilken rolle spiller arbejdspladsen?

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Spørgeskemaundersøgelse ›15 behandlingsenheder (50-75%) ›2 temadage (50%) ›5 faglige selskaber (11-33%) ›R Hovedstaden, Syddanmark, Midtjylland ›38 kommuner (87%) ›Privat praksis (2%)

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Anciennitet

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET ›Ikke kun personaledræn ›Tilfredshed ›Engagement ›Vidensopbygning ›Trivsel ›Indvirker på ressourcer og arbejdsbyrde (brugere, administrative opg. mv.)

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Hvad læser/hører vi? ›Fagartikler (>50% måneden) ›Hjemmesider (>30% måneden) ›Forskningsartikler (>10% måneden) ›Fagbøger og andet (>10% måneden) ›Kurser – meget brugt ›Konferencer – mindre brugt

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET …kan det nuanceres? - ja Videnskabelige tidsskrifter

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Fagtidsskrifter

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Hjemmesider

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Ugeskrift for læger (7), Dagens medicin (1), Addiction (1) STOF (5), Ugeskrift for læger (4), Månedsskrift for praktisk lægegerning (3), Dagens medicin (3), Practicus (1), Misbrugsmagasinet (1) Sundhedsstyrelsen (5), Medicin (2), Seruminstituttet (2), STOF (2), Europad (1), Interaktionsdatabasen (1), WHO (1), Sundhed (1), Hiv-and-hepatitis (1), Retsinformation (1), Dr. (1), Servicestyrelsen (1).

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Vi søger det vi bruger ›Kurser og fagartikler ›Ofte anvendelsesorienterede ›Fokuserer på at formidle faglig viden, der kan omsættes til praksis ›Aktiv formidling kan bruges aktivt

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET …med nogen forskel ›brug af ikke-dansksprogede fagressourcer ›konferencer ›forskningsartikler

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Hvad bidrager? ›Kurser, fagartikler, konferencer og hjemmesider ›Højnelse af faglighed ›Ændrede holdninger til praksis ›Ændrede holdninger til specifikke brugergrupper ›Værdifuldt fagligt redskab i selve arbejdet ›Konferencer (læger > pædagoger) ›Ændret holdning til praksis ›Brugt viden i arbejdet med brugerne ›Forskningsartikler (læger og psykologer)

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Hvad peger variationen på? ›Forskellige fagområder - forskellig viden ›Uddannelsesmæssige skolinger og traditioner for hvilken viden man opsøger (passiv/aktiv vidensdeling) hvor meget viden man opsøger orientering mod at anvende evidensbaseret viden i arbejdet

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Kan også skyldes forskelle i… ›…behov for opdatering ›…prioriteringer ›…mulighed for sparring ›…økonomi

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET …og på tid ›Ingen forskel mellem faggrupper ›Forbundet med arbejdsplads (større/kognitiv) ›At have ”tid nok” ›Selv bestemme hvornår den skal indhentes ›oplevelse af akuthed ›relationsarbejde ›- hvornår slutter arbejdet?

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Vi søger det vi bruger …og vi bruger det vi søger ›Bredde i service og behandling ›Forskellige læringsprocesser ›Fragmenteret viden og indsats ›Koordinering af behandlingsindsats

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Betydning i selve arbejdet ”…det er min opfattelse, at der i kommunerne generelt er en stor mangel på erkendelse af, at uddannelse af medarbejderne - ikke mindst inden for det sundhedsfaglige - er vigtigt. Jeg er selv privilegeret, fordi jeg er højtuddannet, men kan også periodevist føle mig ensom, fordi så få af de jeg samarbejder med, har en evidensbaseret tilgang til arbejdet”

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Brug af viden i tværfagligt samarbejde ›Eksplicit viden ›baseret på tydeligt formulerede teorier og empiriske observationer (evidens) ›Implicit viden ›erfaring inden for et specifikt arbejdsområde ›Begge dele kan være guld værd ›nødvendig på forskellige tidspunkter ›men hvilken viden danner grundlag for beslutninger ift. intervention?

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Fagspecifikke kurser

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Tværfaglige kurser

APRIL 2010 AARHUS UNIVERSITET Vidensdeling - nogle overvejelser ›Krav til italesættelse og dialog ›Prioritering af fælles fagressourcer/ STOF & Drug and Alcohol Findings ›Formidling af forskning og teori på (tværfaglige) på anvendelsesorienterede kurser og i fagtidsskrifter ›Dialog med praktikere omkring udformning af projekter, og give tilbagemelding på projektresultater