Temadag med fokus på samarbejde og sygefraværsområdet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lovlig sagsbehandling
Advertisements

Lov om sygedagpenge Maj 2010 Tine Boesen Larsen Socialoverlæge
Love og regler på beskæftigelsesområdet
Evaluering af Projekt Unge
Langvarigt sygefravær
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Sygemeldt fra A-kasse Årsag – dårlig arbejdsplads
Ny Førtidspension og fleksjob reform
Sygefraværspolitikker
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
”FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE” 27. FEBRUAR 2013 KONFERENCE TORVEHALLERNE I VEJLE Sund By Sekretariatet.
Hvad kan jobcentrene tilbyde?
Arbejdsglæde eller sygefravær
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Flere og flere får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse? Hvad kan vi gøre for at standse og vende denne udvikling - og hvordan kan.
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Ny sygedagpengereform
Klinisk Socialmedicin Når læger involveres i sygemelding Kenneth Kibsgård Klinisk Socialmedicin.
Det Sociale Kapitel
1 © Copyright AK-Samvirke – juli 2009 L165 vedtaget 29. maj 2009 som lov 480 af 12. juni 2009 Bekendtgørelse 891 af 21. september 2009.
De nye regler på sygefraværsområdet – set i et virksomhedsperspektiv FOKUS v/ Markedsleder Mette Skou Rasmussen CABI.
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
Lægekonsulentkursus Århus den 24. november 2009
Lederseminar 2014 Varde Kommune
1 © Copyright AK-Samvirke – november 2014 Dagpenge under de første 14 dages sygdom.
Regler og opgaver vedrørende sygefravær
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Målrettet sygefraværsindsats Sag Målrettet sygefraværsindsats.
Temadag for kommende RBR-repræsentanter 18. maj 2010.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
BPU Karen Il Wol Knudsen, beskæftigelsespolitisk konsulent Februar 2009 Kursusdag 1 for DH’s repræsentanter i LBR og RBR.
3. februar 2010 Festival om arbejdsfastholdelse og rummelighed.
SYGEDAGPENGEREFORMEN – HVAD ER DET NYE FOR VIRKSOMHEDERNE (SAMT LIDT AF ”DET GAMLE”) Lejre Kommune 20. november 2014.
Fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget & LBR 6. marts 2013.
Håndtering af Sygefravær
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Arbejdsmarkedsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate
Status for et moderne arbejdsskadesystem
Tilknytning til arbejdsmarkedet har en sundhedsfremmende effekt – Hvilke muligheder er der for anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for personer.
Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Rimelige tilpasninger for at afhjælpe funktionsbegrænsning.
Sanktioner – manglende medvirken LAS §§ 69 a-69I Fradrag i, nedsættelse af, eller ophør af ressourceforløbsydelsen er betinget af, at kommunen samtidig.
Hedensted 1 4. marts 2011 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Hedensted.
Kontaktgruppe-seminar D. 29. oktober 2008 Golfhotellet, Viborg.
Hedensted 1 Fastholdelse via tidlig virksomhedsrettet indsats Hedensted Ålborg den 18. september – opstartsseminar om sygedagpengereformen.
Reformen af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Minister mål og beskæftigelsesplan JC Frederiksberg 2012: Færre skal på varige forsørgelsesordninger = flere personer med varigt nedsat arbejdsevne skal.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Ophør af JAF Inden ophør af et JAF skal kommunen foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne og dennes muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse,
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Styrket indsats på virksomheden  Samtale inden 4 ugers fravær og information til kommunen (2010)  Fastholdelsesplan ved fravær over 8 uger, planen indgår.
Jobcenter Helsingør indsats i forhold til flowet mellem A – dagpenge og sygedagpenge Indsatsen begyndte i oktober 2012 Indsatsen blev iværksat da vi havde.
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Beskæftigelsesplan Om Beskæftigelsesplan 2016 Lovkrav, at alle kommuner udarbejder en beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2016 er Hvidovre Kommunes.
Andre aktører - sygedagpenge v. Birger Stein Christensen.
Tema for dagen: Hvordan kommer min sag videre i Jobcentret, og hvad er mine rettigheder Gennemgang af generelle rettigheder Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb.
Skanderborg Én indgang – fælles adgang – job som udgang Om at begrænse tilgangen til førtidspension.
Orientering fra kontoret Job og Fastholdelse AM-udvalg den 6
PSYKISK SÅRBARHED OG ARBEJDSMARKEDET VELKOMMEN!
Efterskoleforeningen
Introduktion til ”Tidlig indsats”
Socialpolitisk statusmøde 2017 LO
Udfordringer på sygedagpengeområdet i praksis
Regionale arbejdsmarkedsråd og borgere med funktionsnedsættelse
Præsentationens transcript:

Temadag med fokus på samarbejde og sygefraværsområdet De Lokale Beskæftigelsesråd i Struer og Holstebro Temadag med fokus på samarbejde og sygefraværsområdet - samarbejde skaber gode resultater for medarbejdere i Jobcentrene, de faglige organisationer og a-kasserne.

Program 08.15 Morgenkaffe, velkomst og program 08.45 De overordnede rammer for indsatsen 09.00 Sygedagpengeregler 09.45 A-kassernes opgaver i forbindelse med sygemeldte medlemmer 10.30 Pause og kaffe 11.00 Opstilling og drøftelse af liste over udfordringerne 12.00 Frokost 12.45 Så skal vi i gang igen – og hvordan kommer vi så bedst det... 13.15 Introduktion til Walk and Talk 13.30 Walk and Talk 14.30 Hvilket nyt perspektiv på opgaver, udfordringer og problemer har det givet at forlade de vante omgivelser og bevæge sig udenfor? 16.30 Opsamling og afslutning

De overordnede rammer for beskæftigelses-politikken Den beskæftigelsespolitiske ramme hurtigst muligt i arbejde en aktiv – helst virksomhedsrettet - indsats Hvori består udfordringerne? arbejdsstyrkeudfordringen globalisering lavkonjunktur

Hvad er de store udfordringer Fortsat en stor arbejdsstyrkeudfordring og stor udfordring i ft. offentlige forsørgelsesudgifter – fortsat behov for: Flest muligt ind i arbejdsstyrken og ud på arbejdsmarkedet Bremse antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser (permanente) Bremse tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Krav om omstilling som følge af globalisering og strukturelle ændringer Uddannelse af de unge Faglig mobilitet – flytte arbejdskraften på tværs af brancher Opkvalificering af arbejdsstyrken – hvem har ansvaret og hvem skal betale? Nye produktionsmetoder og udenlandsk arbejdskraft Håndtere den aktuelle lavkonjunktur Fleksibelt arbejdsmarked – faglig og geografisk mobilitet Vedligeholde arbejdskraften Rotation mellem ledighed og beskæftigelse Opkvalificering i et vist omfang Passe på ikke at tabe de positive resultater fra højkonjunkturen

Forventet udviklingen i aldersfordelingen fra 2007 til 2017 Forventet udviklingen i aldersfordelingen fra 2007 til 2017. Hele landet. Slide 9

Andelen af arbejdspladserne fordelt på brancher, hvor de ansatte er over 55 år. Hele landet Slide 16

Forskellige strategier i beskæftigelsesindsatsen Optimering i forhold til at skabe effekter og resultater: Man optimerer indsatsen og skaber bedre effekter og resultater for at sikre, at flere kommer hurtigere i job eller ordinær uddannelse Investeringsvejen: Investeringer i indsatsen – f.eks. flere ressourcer til jobcentrets sygefraværsindsats eller flere midler til køb af effektive, virksomhedsrettede aktiveringstilbud Kan give en ”her og nu” gevinst, men vil typisk kræve lidt længere tid, og man skal være rimelig sikker på sammenhængen mellem investering og afkast Sparevejen: Besparelser på drift og aktiveringsudgifter Giver en ”her og nu” gevinst Risiko for at besparelser kan koste i forhold til tilrettelæggelse af en optimal indsats, der skaber bedre resultater/effekter og som sikrer refusion Optimering i forhold til lovgivning: Der arbejdes med at optimere overholdelse af lovgivningens frister m.v. samt optimere tilbudsgivningen og aktive forløb for ledige med henblik på at indhente maksimal refusion – drage den fulde nytte af incitamentsstrukturen

Sygedagpengeregler m.v.

Formål med sygedagpengeloven, § 1 økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom medvirke til, at den syge genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær

Kommunens opgaver er bl.a. tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb og udarbejde en opfølgningsplan inddrage andre relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehus og sygehusafdelinger foretage en løbende samlet vurdering af den syges konkrete behov for behandling behov for indsats efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding eventuel delvis raskmelding OG iværksætte den nødvendige indsats

Forudsætning for sygedagpenge: Uarbejdsdygtighed Personen skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom Afgørelse om uarbejdsdygtighed sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på sygemeldtes arbejdsevne Uarbejdsdygtighed vurderes som udgangspunkt i forhold til beskæftigelsen før sygdommen Efter 3 måneder sker vurderingen af uarbejdsdygtighed på baggrund af den syges uddannelses- og beskæftigelsesområde (den bredere vurdering) Ledige vurderes i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for

Sygedagpenge stopper Når den syge er arbejdsdygtig eller uanset om den syge raskmelder sig eller ej uanset om den syge begynder at arbejde eller ej eller Når den syges helbredstilstand er stationær og den syge ikke har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension Når der er udbetalt sygedagpenge i et år

Sygedagpengenes varighed sygedagpenge stopper efter et år

Bortfald af ret til sygedagpenge så længe den syge uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning – herunder deltage i tilbud og samtaler med arbejdsløshedskassen så længe den syge mod lægens opfordring undlader at lade sig indlægge eller modtage nødvendig lægebehandling – eller modtage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen så længe den syge ved sin adfærd forhandler helbredelsen

Forlængelse af sygedagpenge kan ske hvis det er overvejende sandsynligt, at der skal iværksættes revalidering når det er nødvendigt at iværksætte afklarende foranstaltninger (f.eks. praktik) for at klarlægge den syges arbejdsevne hvis den syge er under eller venter på lægebehandling, og lægen skønner, at den syge kan arbejde igen indenfor 2 x 52 uger fra varighed er indtrådt hvis der er tvivl om, hvorvidt den syge er berettiget til enten fleksjob eller førtidspension, men det ikke er helt afklaret hvilken af de to det ender med ved livstruende sygdom ved uafsluttet sag om erstatning efter lov om arbejdsskadeerstatning eller lov om sikring mod følger af arbejdsskader hvis der er påbegyndt sag om førtidspension

Revalidering, 1 Citat fra en erfaren sagsbehandler i et jobcenter: ”Revalidering er en gummiparagraf, man kan altid argumentere for eller imod. Man kan læse loven, så der stort set ingen er, der er berettiget til revalidering. Men jeg kan til enhver tid argumentere overbevisende for, at en person er revalidend.”

Revalidering, 2 revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp revalidering skal bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så den pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter beskæftigelseslovgivningen ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv

Praksis i f.t. personkredsen for revalidering Revalidering er subsidiær i forhold til al anden lovgivning Har personen erhvervsmæssige erfaringer, kompetencer og ressourcer fra tidligere jobs, som kan hjælpe personen tilbage? Er der arbejde, som man ikke er uddannet til, men som man kan varetage – eventuelt via en kort oplæring? Er revalidering nødvendig for personens tilbagevenden til job – kan det simpelthen ikke lade sig gøre uden?

A-kassernes opgaver i forbindelse med sygemeldte medlemmer Ebbe Sommer Hansen, A-kassernes Samvirke

PAUSE

Liste over udfordringerne i samarbejdet Lille summemøde ved bordene – hvilke udfordringer er der for det daglige samarbejde mellem a-kasser/de faglige organisationer og jobcentre? På hvilken måde er holdningsforskelle mellem systemerne en udfordring? Hvilke særlige situationer, gør at borgeren kan komme i klemme? Er eventuelt manglende samarbejdsfora til at sikre det daglige samarbejde en udfordring? Opstilling af liste i plenum Kopier med ud på Walk and Talk

Opstilling af liste over udfordringerne i samarbejdet

Sygemeldt fra A-kasse Årsag – dårlig arbejdsplads Sygemeldt i opsigelsesperioden Sygemeldt tæt på tilbud Gemme dagpenge pga. afkortning

Raskmeldt til A-kasse Tidsbegrænsning Bred vurdering Delvis raskmelding Arbejdsprøvningens omfang Erhvervsskifte Dilema mellem vurderingen af hvornår en borger er til rådighed Savner rådgivning/vejledning i forhold til hvad borgeren skal/kan når de skal skifte spor (erhvervsvejleder AF) Vanskeligt at fastholde borgeren i tidligere erhverv

Rammer for samarbejdet Manglende dialog mellem organisationerne og arbejdsgiverene Manglende rammer for dialog Timing i blanketflow Manglende viden om hvilke blanketter der skal bruges til hvad Manlende viden om lovgivning hos arbejdsgiverene Manglende brug af bisider Manglende tidlig kommunikation i forløbet

Frokost

Så skal vi i gang igen – og hvordan kommer vi så bedst det?

Walk and Talk Formål At lade menneskerne i ”systemerne” komme frem og have dialog med hinanden Opgaven for menneskerne at drøfte de udfordringer, som vi opstillede før frokost og søge løsninger på dem Produkt Så mange ideer, muligheder, hele løsninger (og evt. kun halve løsninger) og forslag til udviklingstiltag som muligt

Hvilke nye perspektiver på samarbejdet har I fået Hvilke nye perspektiver på samarbejdet har I fået? Hvilke ideer og løsninger har turen ført til?

De nye ideer og forslag Hvad kan vi bare gøre fra i morgen? Er der nogle ideer, der skal arbejdes videre med? Hvem gør hvad? hvem har ansvaret? hvad skal der gøres? hvem skal involveres? hvornår er der deadline?

Tak for i dag