KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Advertisements

Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Highlights fra fokusgrupperne Næstved, Undervisnings- og læringsformer med iPad (10-15 minutter) Hvad er nyt/hvad er kendt? Giv eksempler.
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Midtvejsseminar Læringsmiljø på hhx -kvaliteter og udfordringer ’Hvis jeg ikke har pc’en med ville jeg få mere ud af det” – om IT og medier i undervisningen.
1 NTS - visionen og knasterne…? Science-kommune-konference Horsens den marts 2010 Peter Norrild
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Aalborg Handelsgymnasium på vej imod Det Digitale Handelsgymnasium.
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Flipped Classroom IT-faciliteret omlagte undervisningsformer.
Nedslag fra den empiriske undersøgelse
Dogmegruppe – 10.30Kaffe samt highlights fra fokusgrupper / Karin – 11.30Observation af undervisning med iPads – 12.00Frokost.
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
Sprog/billeder på Internettet
Introduktion til Blackboard og netmedieret kommunika-tion
Nedslag fra den empiriske undersøgelse 1.Facebook og faglig brug 2.Forstyrrelser 3.Digitale versus analoge materialer 4.Fagligt niveau og fagligt udbytte.
Organisering af undervisningen. Det er muligt at indsætte links til diverse filer, hjemmesider, video- og lydklip eller åbne dem direkte i OneNote, så.
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012
Informationssøgning for ungdomsuddannelserne
Observation af din/andres undervisning –
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Otg.dk – CSL Drenge: It redskaber som motivationsfaktor Metoder: ”Det elektroniske klasseværelse” ”One-on-one coaching”/vejledning Design af digitale.
ANVENDELSE AF DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALER I AVU, HF OG GYMNASIET – en forskningsrapport om Projekt e-læring Af: Helle Mathiasen Christian Dalsgaard.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Hvordan lettes overgangen relevant
Virtuel vejledning Handelsgymnasiet i Ballerup. Udfordring: Ved større skriftlige arbejder er det et problem, at kun et mindretal af vores elever søger.
Elev- og lærererfaringer
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Slutkonference for 3. runde af Forsknings-, udviklings-
AU Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Netværksmøde den Erfaringer med Flipped Classroom på Silkeborg Gymnasium.
1 Aarhus Universitet Afslutningskonference 28. November 2011 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD –
Gymnasielle Skoleprojekter 2011/2012 Gribskov gym Rødkilde gym, Vejle Birkerød gymnasium Faaborg gym Egå gym, Aarhus Tietgenskolen, Odense Espergærde gym.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Fra vidensdeling til produsage Kursisten som vidensproducent.
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Den perfekte undervisning - ifølge eleverne
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
©B H Sørensen & K Levinsen Aalborg Universitet 2014 Konference – Odense d. 11 sept Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Gymnasierådet – 11. marts 2008 Evalueringer af gymnasiereformen Forsøg med digitale eksamensopgaver Forsøg med nyt bioteknologifag i stx og htx.
1 Aarhus Universitet Afrunding 28. November 2011 Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser.
Læreren som læringsleder
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx.
Undervisningsorganisering, -former og -medier, på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser, et forsknings-, udviklings- og netværksprojekt
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
Kurser der virker Akademimøde 26. oktober Hjemmeopgaven: Hvad er det vi vil have ud af kurset TRANSFER.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Præsentationens transcript:

KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29. SEPTEMBER 2014 Helle Mathiasen Professor, forskningsprogramleder TEKNOLOGIBRUG OG DEN PERFEKTE UNDERVISNING -ifølge eleverne

Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever diskussion Den perfekte undervisning diskussion

It-anvendelser i undervisningen De gymnasiale uddannelser: : Den elektroniske skole, stx 2000 : Fjernundervisningsforsøg på Aalborg Studenterkursus : Personlige bærbare computere i undervisningen, stx : Det virtuelle gymnasium, stx : Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, et fag, hhx) : Ikraft: Gymnasier i samarbejde med virksomheder, stx, hhx, htx (it) : Clickers i undervisningen, science-fag i gymnasiet (stx) : Pod-/vodcast i gymnasiet (flere fag, stx) : Nationalt forsknings,- udviklings og netværksprojekt, UV-org,- former, -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser : Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen De videregående uddannelser:Grundskole, gymnasium, universitet: : It på lærerseminarierne (”NovoNordisk-projektet”) : Overgangsproblematikker som udfordringer i uddannelsessystemet : Studerendes brug af konferencesystem/social software, AU : Podcast/video/konferencesystem som undervisningsmedie, AU : Den netbaserede pædagoguddannelse, midt-vest Viborg, UC : Clickers i fysikundervisningen på universitetet

helle mathiasen, 4 De bærbare i klassen kræver selvdisciplin: ET- TILBAGE BLIK ( – projektet) “ computeren gør det nemmere at være psykisk fraværende i undervisningen ” (E:18, p 27) “ fagrapporterne peger entydigt på, at der under klasseundervisning ikke skal være aktive computerskærme involveret ” (Ns98:20, p 27) “ Erfaringerne har vist, at det selv for en 3.g. ’ er er vanskeligt, at disciplinere sig i klasserummet med åben computerskærm […] de er konsekvent borte i en personlig fordybelse, der kan have såvel faglig som mere adspredende ting at gøre […] Nærværsproblemerne vil kunne vokse sig store, hvis ‘ reguleringen ’ af computerbrugen frit overlades til eleverne […] Didaktisk bør hele lærergruppen nøje fastlægge rammerne for arbejdsvilkårerne I klassen ” (FNda:1-2 )

Fokus på nytænkning og it- inddragelse organiseringer af undervisning undervisnings-/evalueringsformer undervisningsmidler/afleveringsformater ”undervisnings- og elevtid” skriftlighed og mundtlighed elev/lærer - roller og funktioner nye kompetencer - kompetenceudvikling Ledelsesforankring af skoleprojekter

It-anvendelser i undervisningen - optikker, udfordringer, indsatsområder, forandringsprocesser UV-organisering, UV-former (lærings-/undervisningsmiljøer, f2f/net-fora) Administrative rutiner Generel information/materialedistribution (Konferencesystem, ”LMS”, ”CMS” etc.) Læreprocesfacilitator Individuel dimension (Færdighedstræning, fagprogrammer, podcast, vejledning etc.) Faglig formidling (i-/e-bøger, -tavler, podcast etc.) Redskab til produktion (Kontorpakke, screen-/pod-/vodcasts, simulerings-/”eksperimenterings”- programmel etc.) Samarbejdsfacilitator Social dimension (Social medier i bredeste forstand)

Forsknings-, udviklings- og netværksprojektet: Undervisningsorganisering, - former og - medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Et elevperspektiv

Empirisk undersøgelse  Observationer af undervisning  Gruppeinterviews  Net-kommunikation  Medieproduktioner  Spørgeskema

Et nationalt projekt, Ca5081 Deltagende: Elever: 5081 Lærere: 548 Empiriindsamling/-behandling: Christian W. Bech, Christian Dalsgaard, Claus Gregersen, Hans-Peter Degn, Janus Aaen, Mette B. Thomsen og Helle Mathiasen

Teknologibrug – en kategorisering Delingsværktøjer Net-medierede kommunikationsfora (dialog/feedback) Produktionsværktøjer Digitale undervisningsmaterialer

Elevernes svar på spørgsmål om IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever Den perfekte undervisning

IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere/elever

Forstyrrelser i timerne – hvad bruges tiden på? Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte eller sjældent), hvad bruger du så især tiden på? Næsten al/en væsentlig del af mit tidsforbrug går med dette Jeg er på Facebook og andre sociale medier59% Jeg surfer, læser nyheder osv.39% Jeg spiller computerspil12% Jeg ser film/video 12%

Hvad forstyrres eleverne af Når du bliver forstyrret af it-baseret tidsfordriv i timerne (uanset om du bliver det ofte eller sjældent), hvad bruger du så især tiden på? Jeg er på Facebook og andre sociale medierJeg surfer, læser nyheder osv. Jeg spiller computerspilJeg ser film/video (fx YouTube eller spillefilm) Næsten al mit tidsfordriv går med dette En væsentlig del af mit tidsfordriv går med dette En moderat del af mit tidsfordriv går med dette En lille del af mit tidsfordriv går med dette Næsten intet af mit tidsfordriv går med dette Næsten al mit tidsfordriv går med dette En væsentlig del af mit tidsfordriv går med dette En moderat del af mit tidsfordriv går med dette En lille del af mit tidsfordriv går med dette Næsten intet af mit tidsfordriv går med dette 68% 37% 11%

Forstyrrelsens varighed Når du lader dig forstyrre, hvor lang tid af gangen har du så opmærksomheden rettet mod Facebook, spil, video eller hvad du nu lader dig forstyrre af? Som regel: 2 minutter af gangen 2-5 minutter af gangen 6-10 minutter af gangen minutter af gangen Mere end 15 minutter af gangen

”Hvad er dit bedste råd til at undgå, at forstyrrelser fra it-baseret tidsfordriv som Facebook, spil, video mv. bliver et problem i undervisningen?”

Elevernes råd til lærerne: ”Hårdere konsekvenser” ”[…]Læren skal træde i karakter …En intet-internet knap som læren har […]” ”At lærere forstår at autoritet er det eneste der fungerer[…]” ”mere magt til lærerne”

Elevernes råd til eleverne ”tag på kursus i selvkontrol” ”vær stærk” ”læg computeren væk” ”jeg sætter mig forrest i klassen og prøver at synes emnet er intersant selvom jeg måske synes det er dødens pølse :-)”

Diskussion IT-forstyrrelser: Gode råd til lærere og elever fra elever IT-forstyrrelser og ”forebyggelse”: Hvordan?Hvem? Hvorfor? Nye lærerroller/– funktioner? Hvilke? Nye elevroller/-funktioner? Hvilke?

Den perfekte undervisning, ifølge eleverne  Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i Hvis du skal beskrive den perfekte undervisning i gymnasiet, hvordan foregår den så? Hvilke materialer, undervisningsformer, it-værtøjer skal/skal ikke indgå?

Den perfekte undervisning, ifølge eleverne Variation Undervisningsformer Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier Lærerroller og –funktioner Deltagelse i undervisningen Lektier og afleveringer ”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter Fagligt niveau og organisering af aktiviteter

Variation, undervisningsformer ”[…]Surprise me!” ”Tavleundervisning 75% af tiden. Arbejde 25%. ”Uden IT-værktøjer, med tavleundervisning, alle skriver noter mens læren dikterer” ”Ikke for meget tavle undervisning. Ens grupper skal være af folk med samme ambitionsniveau. Alle bidrager til undervisningen.”

Variation, Læringsressourcer, papirbårne og digitale medier ”facebook (til at kommunikere med lærere og elever) Word (til at skrive noter, afleveringer mm i) Prezi (til fremlæggelser) Imovie (til at lave film) Wiki (til at skrive en fælles blog) I-bøger Ipads (til at læse på) Onenote (til noter) Smartboard (til fremlæggelser, film, opgaveretning med hele klassen)” ”[…]Jeg synes ikke det fungerer så godt med mange af de e-bøger vi har.”

Variation, lærerroller og -funktioner ”Det hele afhænger desværre af læren. ked af at skulle sige det, men hvis ikke læren er god og har klassens opmærksomhed, så er det altså begrænset hvor effektivt it-værktøjer er. Hvis læreren er god vil it-værktøjerne blot hæve det faglige niveau, men det er vigtigt at kombinere it, tavle, individuel, gruppe og klasse-undervisning […]”

Deltagelse i undervisningen ”Engageret lærer, mere behøves ikke. Respekt er gengældt.” ”Alle er med, alle bidrager, alle læser deres lektier, alle gør sit bedste for at inkludere alle og ikke ekskludere nogen, bare fordi de er mindre fagligt begavede eller ikke har læst lektier […].”

Lektier og afleveringer ” […]Lærene burde være mere skrappe i forhold til, at tjekke op på hvem har lavet lektier. Mere hjælp til afleveringer i timerne.” ”Opdelt klasse med folk, der har lavet lektier og folk, der ikke har lavet lektier. Så får man mest ud af det[…]” ”Færre lektier, helt klart! Utrolig mange får ikke lavet dem alligevel og det ved lærerne godt (det skyldes at vi i forvejen skal lave en del afleveringer) […]. ”

”Fysiske” og ”kreative” aktiviteter ”Undervisning, der inkluderer noget audiotivt, visuelt og praktisk. At eleverne skal bruge sig selv og stimulere sin kreative sans, i stedet for blot at sidde og modtage undervisning fra tavlen. MOTIVÉR eleverne!” ”[…] Det er fedt, når der kommer et produkt ud af det.” ”Indlæring via fysisk aktivitet. INGEN TAVLEUNDERVISNING!”

Fagligt niveau og organisering af aktiviteter ”[…]Man har grundforløb sammen, derefter deles klasserne op i niveau efter Dygtige/midtergruppen/dårlige. Sådan at alle får undervisning på deres niveau. Det sikrer at de dårlige elever får hjælp og de gode ikke sidder og keder sig. Længere skole og færre hjemmeopgaver var også at foretrække.[…]”

Diskussion Den perfekte undervisning, - ifølge eleverne Variation af hvad? hvordan? hvornår? og hvorfor? Fokus: undervisningsorganisering undervisningsformer medier/læringsressourcer/produktformater -udgangspunkt den enkelte elevs forudsætninger

Projektets forskningsrapporter: p%C3%A5-det-gymnasiale-omr%C3%A5de