Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Advertisements

Undervisning i ”Relation”
Klasseledelse PIE 18/
Hvad synopsen skal indeholde fremgår på de
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
Velkommen til workshoppen
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Elsker DU også at læse lektier?
Mesteropgaven - Sådan skriver du den.
Fra formel til funktionel undervisning
Undervisning med Storyjumper
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Ledelse i Praksis – 4. aften
Faglig Literacy Sprogbaseret læring i naturfag Arenaskolen Greve
Profilering af dig selv - vha de sociale medier
”E-LÆRINGSRESSOURCER” Anne-Grete Roelof René Virtuel læring lyd*tale*billeder*video*handling.
De store underviser de små ved hjælp af it.
Faglig læsning 2.
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Fagets formål, fokus og fagmål
Mobiltelefoner i mellemtrinnets danskundervisning
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
It og medier Folkeskolens formål Elevens alsidige personlige udvikling dansk, historie, sprog … matematik, natur og teknik … idræt, sløjd, billedkundskab,
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Unge og undervisningens medialisering
Dansk med it © Duncker & Ruus DIT-systemet Dansk med it Generel præsentation for studerende Dorthe Duncker og Hanne Ruus Institut for Nordiske Studier.
Brug blog i undervisningen og styrk skriftligheden Ved Balder Asmussen.
Mediepædagogik og didaktik
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Lærermiddelkultur(er)?
Det humanistiske fakultet – didaktiske virkemidler og metoder
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Undervisningens medialisering Hørsholm,
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Flipped Classroom i tyskundervisningen
Vejlederens kommunikation
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
Kompetencer i dansk – hvorfor? Rasmus Fink Lorentzen.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Digital skriftlig- og mundtlighed
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Årsplan – en kort en lang
Værkstedsundervisning
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
E-læring, sprog og integration DGI byen 22. marts 2006 Mads Bo-Kristensen.
Metaforik og alternative muligheder
- ”JPCK den 2. ”bølge” efter Skole-It”
IDAG Persuasion & Forførelse. PROGRAM MyStory præmiering Gruppe præsenterer O’Keefe tekst Gæsteforelæsning: Lars Ylander Pause Diskussion med.
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
Talegenkendelse på PC og håndholdte enheder lært med Aurasma Oplæg den 2.september 2014 på Nyborg Strand.
Digital Didaktisk Design
Sprogbaseret læring i naturfag
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag. DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer,
Virksomhedskontakter, fag og studieretninger - Nogle overvejelser og eksempler.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
IT i danskundervisningen Sydfalster Skole den 15.5 Kort om blogs – igenigen! SMS-noveller (sprog og kommunikation) Skriftlighed og IT Mundtlighed og IT.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Prøven i Natur/teknologi
Præsentationens transcript:

Digital literacy Et didaktisk design til 9. klassetrin, med fokus på kommunikation på livsstilsbloggen

Disposition Baggrund for didaktisk design Didaktisk design – forklaring og konkretisering Et kritisk syn – illustreret i videoklip Kritik Perspektiv: Hvad er hensigtsmæssig kommunikation online? (henvisning til materialet ”Sprog i brug” 2012)

Baggrund for didaktisk design Konkret eksempel: Health Junkie Digital literacy Online-kommunikation (online-ethos) Udfordringen – Hvad skal man lære? Forklarende model

Online-kommunikation: Health Junkie

Digital literacy Speciel form for literacy, der drejer sig om digitale tekster + Online-kommunikation Begrundet i Ph.d. i retorik, Elisabeth Hoff-Clausens vilkår for online-kommunikation og online-ethos Sociokulturel tilgang til literacy Hvorfor behovet for undervisning i digital literacy? - div. undersøgelser (Bråten, Mediappro) Nissen & Fibigers definition af begrebet digital literacy: ”At forhandle om tekster og diskutere teksters semiotiske flertydighed, fx det visuelle ved skriftens størrelse, farve, layout, sammenhæng med illustrationer og andre grafiske elementer, at skabe tekster i fællesskab, traditionelle tekstgenrer såvel som multimediale, er at udvikle digital literacy” (Nissen & Fibiger, 2012, s. 17). Derudover ”[…] indebærer dette også et kritisk og et socialt aspekt. Nemlig evnen til at reflektere kritisk over symbolsk formaterede fremstillingsformer” (Nissen & Fibiger, 2012, s. 18).

Baggrund for didaktisk design

Mål for didaktisk design Overordnet mål At eleverne udvikler deres digitale literacy, ud fra viden om og arbejde med: medier, sprog, kommunikation, diskurser.

Didaktisk design FaseFasebeskrivelseLæringsmålLærerens rolle Intro Klassesamtale og fri udforskning Intro, motivation og indblik i forforståelse Struktur, mindmap, vejleder Elevproduktion Indlæg til eksisterende blogErfaringer med betydningsfulde sproglige virkemidler Vejleder, sætte fokus på de forskellige sproglige virkemidler, som senere skal begrebsliggøres Analyse af prof.produktion Fælles analyse af blogpost (HJ), identifikation af kendetegn for kommunikationen. Analyse af blogpost i grupper. Lære centrale, faglige begreber. Opmærksomhed på samspillet mellem repræsentationsformer. Ordstyrer. Introducerer centrale, faglige begreber vedr. blogkommunikation. Elevproduktion Post til egen blogAnvende ny viden og begreber i egen produktion Vejleder og er behjælpelig med eksempler til inspiration Analyse af elevproduktion Analyse af hinandens produktioner og præsentation Opsummerer og evaluerer egen læring Vejleder. Evaluerer ud fra elevernes analyser og kritiske forståelse.

Satire som kritisk perspektiv Kolonien – Mit liv som blogger, fra DR Mama

Kritik af didaktisk design Vi foretager et bevidst valg ift. at undlade tidsangivelser, men det kan virke ukonkret for udenforstående. Det kan forekomme grænseoverskridende at skulle iscenesætte sig selv. Det er et snævert fokus (Livsstilsbloggen). Næste skridt er at konkretisere det didaktiske design: Lærervejledning, elevmateriale, indhold osv.

Perspektiv – et andet sprogsyn ”Sprog i brug” af Anne Maria Lassen -God netetikette -Undervisningsmateriale med et funktionelt sprogsyn - God netetikette : ”Sørg for at stavning er i orden” ”Undgå i det hele taget forkortelser, hvis ikke du er sikker på, at din modtager afkoder dem på samme måde som dig. Nogle forkortelser kan betyde noget helt andet i en anden kontekst. Engelske akronymer som BTH (by the way) og IMHO (in my humble opinion) kan virke lidt for kækt, så dem bør man også undgå. Almindelige kendte danske forkortelser som dvs. (det vil sige), fx (for eksempel) og iht. (i henhold til) er dog i orden” (Lassen, 2012, s ).