UU Aarhus og Samsø – læs mere på Bekymringsmærker og kontaktvejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Program Bekymringsmærker Kontaktvejleder Samarbejde UU/SKT Det omvendte bekymringsmærke Eksempler på problemstillinger Vidensdeling Opsamling
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Tiltaget omkring bekymringsmærker indgår som en del af kommissoriet for det tværkommunale samarbejde om åriges overgang til ungdomsuddannelse. Bekymringsmærker
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Årgangsmøde på 8./9. årgang Lokalt beredskab Skole UUFU Undervisningspligtige Uddannelsespligtige UU Kontaktvejleder Kommunalt beredskab Fritids- og Ungdomsskoleområdet og Socialforvaltningen Bydækkende kommunalt fastholdelsesberedskab Uddannelsesinstitutioner Ordinære uddannelser samt afklarende og opkvalificerende forløb I det lokale beredskab aftales støtte i overgang til ungdomsuddannelse eller forberedende/afklarende forløb Det bydækkende kommunale beredskab kan vende tilbage til det lokale beredskab, hvis det skønnes relevant - Uddannelse - Forberedende/afklarende forløb 15+ organisering ForberedelseOvergangFastholdelse
UU Aarhus og Samsø – læs mere på EUD Uddannelsesinstitutioner UU kontaktvejleder Uddannelsesinstitutioner Bekymring Afklarende- og opkvalificerende forløb Gymnasiale Uddannelsesinstitutioner Bekymring UU vejleder UU kontaktvejleder 3 områdekoordinatorer Bydækkende FU projektleder Familie- kontor Syd FU 1FU 2FU 3 FU 4FU 5 FU 7FU 8 FU 6 FU 9 Ungdomscenteret, Hotspotcentret Afklarende- og opkvalificerende forløb, produktionsskoler, Jobcenter, m.m. Kommunalt fastholdelsesberedskab UU, FU, Familiecentret og Handicapcentret for Børn Bydækkende fastholdelsesberedskab Handicapcenter for Børn Familie- kontor Vest Familie- kontor Nord Koordinerende indsatsgruppe
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Elektronisk meddelelse til UU fra en uddannelsesinstitution om, at en elev er frafaldstruet. Bekymringsmærker
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Vurderingen, af om en elev er frafaldstruet, ligger hos ungdomsuddannelsen og tager udgangspunkt i fravær, studieaktivitet andre forhold Bekymringsmærker
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Når ungdomsuddannelsen har udtømt sine muligheder for yderligere fastholdelsestiltag Eller hvor yderligere tiltag vurderes at være uden den ønskede effekt Eller når ungdomsuddannelsen i øvrigt finder det relevant at etablere et forebyggende samarbejde med UU omkring frafaldstruede unge. Hvornår sættes bekymringsmærke?
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Ved modtagelse af et bekymringsmærke tager UU- vejlederen inden for tre dage kontakt til ungdomsuddannelsen for aftaler om etablering af et samarbejde. Bekymringsmærker, procedure
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Fastholdelse i nuværende uddannelse Fastholdelse på indgangen Hurtig overgang til anden uddannelse Hurtig overgang til opkvalificerende / afklarende forløb eller anden aktivitet med uddannelsesfremmende sigte. Succeskriterier
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Kontaktvejlederordningen bygger på erfaringer fra pilotprojekter gennemført på Aarhus Købmandsskole og Social og Sundhedsskolen samt interviews med ungdomsuddannelserne i Aarhus. Kontaktvejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Hver erhvervsuddannelsesinstitution har tilknyttet en kontaktvejleder fra UU. På de gymnasiale uddannelser er eleverne tildelt forskellige vejledere. Kontaktvejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Kontaktvejlederen er den unges UU- vejleder, så længe den unge er i gang på den pågældende uddannelse. Kontaktvejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Kontaktvejlederne fungerer som ungdomsuddannelsernes indgang til det kommunale støtte- og vejledningssystem. Kontaktvejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Kontaktvejlederen / UU-vejlederen modtager bekymringsmærket og har herefter tre arbejdsdage til at kontakte uddannelsen. Der tages aldrig kontakt til den unge, medmindre det er aftalt med ungdomsuddannelsen. Samarbejde, procedure
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Afklare problemstillingen Aftale det videre forløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Sparre med vejlederne på uddannelsesinstitutionen Deltage i møder med den unge på uddannelsesinstitutionen Være indgangen til det kommunale system Tage initiativ til netværksmøder. Kontaktvejleders opgaver
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Fra afbrudsrapporten : ”I projektperioden har HG Sønderhøj angivet ”frafaldstruet”, når det har været vurderet, at institutionens interne muligheder for fastholdelse har været udtømte. I den forbindelse må det anses som et tilfredsstillende resultat at 14 ud af 38 elever, der sandsynligvis alle ville have afbrudt, såfremt der ikke havde været indledt et samarbejde om fastholdelse, fortsat er i gang på Aarhus Købmandsskole. Ligeledes må det anses som et tilfredsstillende resultat, at yderligere 7 er fortsat i anden uddannelse.” Pilotprojekt på HG, Sønderhøj
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Samarbejde Med udgangspunkt i vores erfaringerne fra samarbejdet mellem kontaktvejlederen fra UU Aarhus-Samsø og studie- og erhvervsvejlederen Klinikassistentuddannelsen i Aarhus Eksempler på, hvordan arbejdet med bekymringsmærker kan angribes.
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Elevplan
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Skema/ procedure Vi har udarbejdet et skema, hvor vi har beskrevet skolens procedure, herunder brugen af bekymringsmærker og UU’s opfølgning på disse. Samt lavet en beskrivelse af, hvordan bekymringsmærkerne fungerer i systemet, og hvordan det rent teknisk sikres, at UU rent faktisk kan se bekymringsmærkerne
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Retningslinjer for fravær 1. Advarselsbrev: - 5 dage + risikomærke i elevplan 2. Advarselsbrev - 5 dage + risikomærke i elevplan og samtale med studievejleder 3. Advarselsbrev - 5 dage + risikomærke i elevplan, udmeldelse, samtale med UU-vejleder og studievejleder
UU Aarhus og Samsø – læs mere på UU kan afgive et ”omvendt” bekymringsmærke ved at kontakte uddannelsen, hvis UU-vejlederen vurderer, at en ung vil få vanskeligt ved at gennemføre sit forløb på uddannelsen. Omvendt bekymringsmærke
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Eksempler på problemstillinger
UU Aarhus og Samsø – læs mere på Videndeling Case: ”Thomas” Thomas starter på tandtekniker uddannelsen i august uger efter start opsøger han Lillian for at fortælle, at han ikke er sikker på uddannelsen, han synes ikke han er ikke så boglig og han har svært ved dansktimerne.. Efter 4 uger, kommer han igen og har stadig svært ved uddannelsen - nu vil han gerne være professionel fodboldspiller…. Lillian sætter et bekymringsmærke, hvilket fører til …..? 1.Hvordan kan vi opkvalificere arbejdet med afbrudstruede unge/Thomas? 2.Hvordan kan bliver vi bedre til at fastholde de frafaldstruede unge? 3.Hvordan kan vi styrke det fremtidige samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og UU, så det bliver til gavn for de unge?