Fiskeindeks til vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Anders Koed, Jan Nielsen og Stig Pedersen

Økologisk status i vandløb DVFI Udvikling i løbet af 2014 DVPI DFFV

Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV) I Danmark startede processen henimod et fiskeindeks til vandløb i 2011. Da processen blev startet relativt sent var den europæiske interkaliberingsproces afsluttet på dette tidspunkt. Interkaliberingen er en øvelse hvor alle de nationale indeks fra de forskellige medlemslande holdes op mod et ”Common Index” samt miljøvariable og derved enten godkendes eller afskrives.

DFFV Den afsluttede interkaliberingsproces betød at muligheden for at DK kunne byde ind med et nyt indeks for begrænset. Det blev derfor besluttet at undersøge om allerede eksisterende og interkaliberede indeks fra andre lande kunne anvendes i DK.

DFFV Et fælles Europæisk Fiskeindeks (EFI+) og et Litauisk Fiskeindeks (LZI) blev valgt til afprøvning under danske forhold.

DFFV Afprøvningen viste, at LZI var bedst og responderede som forventet ift. nogle væsentlige påvirkninger (data renset for udsætninger anvendt). Ikke muligt med eksisterende datagrundlag at beregne ift. spærringer, men vurderes også at afspejle denne påvirkning.

DFFV Også sammenhæng mellem LZI-værdi og tætheden af ørreder.

DFFV En justering af LZI ift. naturgivne forskelle i artsforekomst mellem Øst-Vest blev undersøgt. Ikke grundlag for en Øst-Vest justering, bla. baseret på udsætninger, begrænset forekomst og lav fangsteffektivitet.

DFFV Dermed grundlag for at “godkende” LZI til brug i DK Det litauiske fiskeindeks (LZI) består af følgende trin: Fangsten inddeles i 4 grupper: Tolerante og intolerante arter (over for habitat og ilt) Rheophile arter. Lithophile arter. Omnivore arter. Derefter udregnes følgende indikatorer: antal intolerante arter % af individer af lithophile arter % af antal lithophile arter (af totalt antal arter) % af individer af tolerante arter % af antal tolerante arter (ud af total antal arter) antal rheophile arter % af individer af omnivore arter Vandløbene inddeles i type efter størrelse Indenfor hver vandløbstype sammenlignes de udregnede indikatorværdier med værdier fra tilsvarende referencevandløb. Forskellen mellem referenceværdien og den aktuelle udregnes for alle 7 indikatorer og forskellene kombineres til 1 indeksværdi. DFFV Dermed grundlag for at “godkende” LZI til brug i DK

DFFV Men…… Da LZI er baseret på den relative forekomst af forskellige arter kan der ikke udregnes en værdi hvis kun 1 art. Og ved kun 2 arter tilstede er værdien meget usikker. Vandløb med kun 1-2 arter er naturligt meget almindelige i DK (mange af vores små vandløb) hvorfor brug af LZI udelukker beregning af indeksværdi for disse. Derfor besluttet at ny-udvikle et indeks specielt til disse artsfattige vandløb.

Udvikling af nyt indeks Skal anvendes i vandløb med få arter (ca. 75 % af danske vandløb) og baseres på mest almindelige art i disse – ørreden. Udviklet vha. data fra DTU-Aqua’s database indsamlet under udarbejdelse af udsætningsplaner (ialt 2072 observationer er anvendt). Data for ørredyngel er upåvirket af udsætninger og disse anvendes – altså et ”single-metric” indeks.

Udvikling af nyt indeks Der blev arbejdet med 3 påvirkningsvariable – de fysiske forhold, spærringer og vandkvalitet – de væsentligste for ørredyngel i vandløb. Første trin var derfor at undersøge sammenhænge mellem yngeltæthed, fysisk tilstand, spærringer og vandkvalitet.

Udvikling af nyt indeks Fysisk tilstand

Udvikling af nyt indeks Spærringer

Udvikling af nyt indeks Spærringer - Gudenåen ved Voervadsbro

Udvikling af nyt indeks Vandkvalitet Dermed en indikator der direkte afspejler habitatforringelser, spærringer og vandkvalitet – opfylder dermed de grundlæggende EU krav til et brugbart indeks

Udvikling af nyt indeks Fastsættelse af grænseværdi 160 yngel/100 m2 og grænser Økologisk kvalitet Antal ørred yngel per 100 m2 EQR Grænseværdi Høj > 130 0,8125 (H/G) God 80 - 130 0,5 (G/M) Moderat 40 - 79 0,25 (M/R) Ringe 10 - 39 0,0625 (R/D) Dårlig 0 - 9  

Udvikling af nyt indeks Og endelig en års-korrektionsfaktor da “single-metric” indeks er meget følsomme overfor naturlig variation i det der måles (yngeltæthed). Den naturlige variation i yngeltætheder fra tidsserier udregnet til at være op til 30%. Dermed arbejdes derfor med de angivne grænser mellem tilstandsklasserne +/- 30%.

DFFV Der findes dermed et fiskeindeks der består af 2 ben: 1) Hvis vandløbet er relativt artsrigt (3 eller flere arter) anvendes et allerede interkaliberet indeks udviklet i Litauen - DFFVa 2) Hvis vandløbet er artsfattigt (2 eller færre arter) anvendes et nyudviklet dansk indeks der baseres på tætheder af ørredyngel - DFFVø Typologien angiver hvilket del-indeks der skal anvendes.

DFFV

DFFV Opsummering: Vi har et fiskeindeks til vandløb der dækker langt de fleste danske vandløb. Indekset kan anvendes til bedømmelse af den økologiske kvalitet sammen med invertebrater og planter. Der mangler dog en afklaring på en evt. godkendelse/interkalibering af DFFVø.

Tak for opmærksomheden!